Deltag i grønne events og debatter på Folkemødet

For femte år i træk byder Danmarks Naturfredningsforening alle velkommen til grønne events og debatter på Folkemødet. I år sætter vi fokus på Danmarks kyster, landbrugets udvikling, rent drikkevand og bæredygtige løsninger på Folkemødet.

Danmarks Naturfredningsforenings program for Folkemødet er spækket med aktuelle grønne temaer..

SE VORES PROGRAM HER:

Torsdag den 11. juni, 16:00-17:00
Besøg Wasteland og gør Folkemødet grønnere (Cirkuspladsen) 
Brugte plastikrus, tomme dåser og alle de flyers, du ikke lige fik kigget på. I år kan deltagere på Folkemødet blive klogere på affaldssortering og sende deres brugte sager til genanvendelse fra Wasteland på Cirkuspladsen, hvor der sorteres i seks forskellige fraktioner.

Torsdag den 11. juni, 16:10-17:00
Grønt Folkemøde (Grøn Scene)
Vi inviterer til Grønt Folkemøde og debatterer, hvordan events kan gå foran i den grønne omstilling. Hvor starter man, og hvad virker? Mød bl.a. Selina Juul (Stop Spild af Mad) og Esben Danielsen (Lokale og Anlægsfonden) og vær med til at forme fremtidens Grønne Folkemøde ved at generere nye idéer til bl.a. affaldssortering, transport og begrænsning af madspild.

Torsdag den 11. juni, 18:20-19:20
Fremtiden for Danmarks kyster – fortalt med pensler (Grøn Scene)
Hvordan ser fremtiden ud ved Danmarks kyster? Vær med, når kunstner Bjørn Nørgaard beder blandt andre Kirsten Brosbøl (S), Thomas Danielsen (V) og VisitDenmarks direktør om at male deres visioner for Danmarks kyster.

Fredag den 12. juni, 7:00-9:00
Natur- og Sundhedspolitisk Morgenløb (start/slut Grøn Scene)
Hold formen ved lige under Folkemødet og bliv udfordret på natur- og sundhedspolitiske spørgsmål imens. Med Morgenløbet inviterer Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Naturfredningsforening deltagerne på en 5 km rute gennem Bornholms smukke natur. Løb med blandt andre Morten Østergaard (RV), Kristian Jensen (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF).
Tilmeld dig her

Fredag den 12. juni, 10:45-11:00
Natur- og Sundhedspolitisk Morgenløb (Grøn Scene)
Præmieoverrækkelse 

Fredag den 12. juni, 12:20-13:50
Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest? (Grøn Scene)
Hvis visionen er et dansk landbrug i balance – både økonomisk, for dyrevelfærden og for natur og miljø – hvad er så vejen frem? Sammen med Maria Gjerding (EL) og Daniel Rugholm (KF) inviterer vi dig til at afgøre fremtiden for dansk landbrug.

Fredag den 12. juni, 16:10-17:00
Spillet om det rene drikkevand (Grøn Scene) 
Med Reimer Bo som ordstyrer inviterer vi Henrik Høgh (V), Lone Loklindt (RV) og Torben Hansen (S) til at spille om fremtiden for det rene drikkevand. Kan de sætte pris på beskyttelsen af vores unikke drikkevandsressource?

Vi gør Folkemødet grønnere
I år lancerer Danmarks Naturfredningsforening som noget ekstraordinært Grønt Folkemøde i samarbejde med Folkemødet. I løbet af de næste tre år skal Folkemødet udvikle sig til en mere bæredygtig event, hvor deltagerne blandt andet skal sortere deres affald og tappe vand fra poster i stedet for at købe flaskevand.
Læs om vores grønne samarbejde med Folkemødet

Vi glædes os til at se dig på Grøn Scene. 
 

01.06.2023Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Regeringen vil ikke love mere beskyttet natur frem mod 2030

27.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Nyt partnerskab med NIO skal styrke beskyttede naturområder og naturformidling

20.09.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Biodiversiteten blomstrer frem på kirkernes områder

08.06.2022Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Stor sejr for Øresund: Folketinget stopper dumpning af slam fra Lynetteholm

07.12.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Kommuner tager kampen op mod enorme mængder affald

03.06.2021Danmarks Naturfredningsforening

Sponseret

Gode nyheder for drikkevandet: Sprøjteforbud i det offentlige og for private på vej