Event

Den nationale cirkulær økonomi HUB

DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

dakofa.dk/

  • dakofa@dakofa.dk
  • +45 3296 9022
  • Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. Sal. 1620 København
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 25.10.2017
Start tidspunkt: 09.00 - 16.00
Sted: B!NGS, Vesterbrogade 149, København
Tilmeld  

Den 25. oktober skydes den nye nationale cirkulær økonomi HUB i gang med en kick-off konference i København.

Den nationale cirkulær økonomi HUB er et toårigt nationalt forsknings- og innovationsprojekt støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. Det unikke ved dette er, at det er et projekt, hvor en række innovationsnetværk er gået sammen for at koordinere og sammen generere en tværgående udvikling og viden om cirkulær økonomi i Danmark. De deltagende innovationsnetværk er InnoBYG, Dansk Materiale Netværk, Food Network, Inbiom, Innovationsnetværk for Miljøteknologi samt Lifestyle & Design Cluster, som skal lede Danmark til bedre ressourceudnyttelse og genanvendelse. Teknologisk Institut, DHI og DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) deltager som partnere i projektets styregruppe, og DAKOFA vil i løbet af projektet deltage med en række videndelings-aktiviteter om CØ HUBBEN. Endvidere deltager DHI og Teknologisk Institut som partnere af projektet.

Konferencen har til formål at udbrede kendskabet til Den Nationale CØ HUB samt at sikre en national koordinering i relation til regeringens kommende udspil om cirkulær økonomi. Det forventes, at regeringen i den nærmeste fremtid vil følge op på det netop afsluttede arbejde i regeringens Advisory Board, som i juni 2017 afleverede en lang række CØ-anbefalinger til regeringen. Endvidere bliver der i det kommende år i Miljøstyrelsen arbejdet på udarbejdelsen den nye nationale affaldsplan 2019-24, som bl.a. skal implementere de kommende genanvendelsesmål i EU. Endelig har regeringen netop offentliggjort deres erhvervs- og iværksætterudspil, hvor der over en årrække er afsat midler til cirkulær økonomi-projekter.

I arbejdet mod en cirkulær økonomi i Danmark er det vigtigt, at der tænkes på tværs og at der sættes fokus på cirkulær økonomi på et systemisk niveau. Der skal tænkes tværfagligt mellem brancher og tværgående i hele værdikæden. 

Med denne konference trykprøver vi det cirkulære Danmark gennem inspirerende oplæg, faglig dialog og skarpe debatter om, hvordan Danmark skaber en nationalt koordineret indsats mod et fælles mål for både offentlige og private aktører.

Deltag på konferencen og vær med til at sikre, at erhvervslivet på tværs af brancher får positioneret sig som en væsentlig spiller i udviklingen af den samlede danske CØ-strategi.

Du kan tilmelde dig konferencen og se programmet her.

Vedhæftede filer

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere