Den Smagløse Café indsamler penge til fair trade

I forbindelse med Verdens Største Kaffepause har Den Smagløse Café og dens personaleforening samlet 1.826 kr. sammen, som skal gå til fonden Producer Certification Fund, som støtter bønder, der ønsker at blive Fairtrade-certificerede.

Indehaver af Den Smagløse Café Philip J. Dudzinski og formand for personaleforeningen Herle Keiser..

Den Smagløse Café fik samlet 1.826 kr. sammen til deres "2 kr. pr. kop-kampagne" i forbindelse med Verdens Største Kaffepause, hvor personaleforeningen og caféen hver har givet 1 kr. pr. solgte kop kaffe. Der er således blevet langet 913 kopper kaffe over disken, i den periode kampagnen har kørt.

Pengene har personaleforeningen og Den Smagløse Café doneret til fonden Producer Certification Fund (PCF). PCF støtter de bønder, der ønsker at blive Fairtrade-certificerede, men som ikke har de økonomiske midler til at betale det fulde certificeringsgebyr, når de ansøger.

Personaleforeningen hos Den Smagløse Café har derudover besluttet, at noget af indtjeningen fra deres ugentlige mandags-quizzer, som afholdes sammen med Paul Becker fra TV2, skal gå til at donere et fast beløb om måneden til fair trade-relaterede formål.

Som eksempel er tidligere fondsmidler gået til Mountain Coffee i Peru, som mistede 70% af deres kaffeafgrøder til plantesygdommen bladrust i 2013, og som nu håber at investere i mere resistente sorter af kaffe buske. I Afrika blev COCOCA Union en af de første Fairtrade-certificerede kooperativer i Burundi takket være et PCF tilskud.

Den Smagløse Café er partner i Fairtrade By Odense. Partnerkredsen bag Fairtrade By Odense er sammensat af forskellige odenseanske aktører, der består af erhverv, organisationer, foreninger og enkelpersoner, der drikker Fairtrade-kaffe på arbejdspladsen eller serverer Fairtrade-kaffe for deres kunder. Partnerkredsen samarbejder om at planlægge og gennemføre aktiviteter relateret til fair trade i Odense.

Læs mere om Fairtrade By Odense på: www.odense.dk/FairtradeByOdense

03.09.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Tuyen Phan vinder Hverdagsaktivisten 2019

29.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Bæredygtig emballage vinder Odense Verdensmålspris 2019

Plus Pack A/S er nomineret til Odense Verdensmålspris

25.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

21.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Borgere er nomineret til Klimapris for regnvandsløsninger

20.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

exodraft A/S er nomineret til Klimaprisen

14.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

12 nominerede til Odenses verdensmålspriser er fundet