07.03.2017  |  Klima, miljø og energi

Det er nu også muligt at svanemærke vinduespolering

Indhold fra partner Hvad er dette?

Nordisk Miljømærkenævn har vedtaget nye kriterier for svanemærkning af rengøringsservice. En af de nye muligheder er, at man fremover også kan svanemærke vinduespolering. Samtidig er kravet til brug af kemikalier blevet strammet.

I øjeblikket er 13 danske rengøringsvirksomheder svanemærket. Og hvert år bliver 1,2 mia. m2 i Danmark rengjort af et svanemærket rengøringsselskab.

For nylig offentliggjorde Nordisk Miljømærkning nye kriterier for svanemærket rengøringsservice. En af de største ændringer er, at produktgruppen er blevet udvidet, så det nu også er muligt at svanemærke vinduespolering.

- Mange rengøringsvirksomheder tilbyder både rengøring og vinduespolering – og tilsvarende efterspørger de fleste offentlige og private virksomheder begge ydelser. Derfor har det været oplagt for Nordisk Miljømærkning at udvide kriterierne, fortæller Jeppe Frydendal, der er licenseringschef i Miljømærkning Danmark og fortsætter:

- Svanemærket er en enkel måde at kommunikere miljøarbejde og miljøengagement til kunderne. Med de nye kriterier får rengøringsvirksomhederne nu mulighed for at bruge Svanemærket som en guide til at arbejde med miljøforbedringer i en større del af virksomheden – og for at bruge Svanen som et kvalitetsstempel for flere af virksomhedens ydelser. Vi håber dermed, at vi ved at udvide produktgruppen kan give rengøringsvirksomheden et endnu bedre udgangspunkt for at kunne imødegå miljøkrav fra professionelle indkøbere i både private of offentlige virksomheder. 

Kunderne ser os gennem vinduet
​En af de virksomheder, der glæder sig over de nye kriterier, er Matas, som er den butikskæde i DK, der tilbyder flest egne varer med Svanen indenfor personlig pleje. Matas er en del af Netværk for Miljømærket indkøb, hvor et af målene er at øge efterspørgslen efter miljømærkede varer og services og dermed bidrage til et større udbud til konkurrencedygtige priser:

- I Matas arbejder vi hele tiden på at tilbyde flere svanemærkede varer til de kunder, der ønsker at værne om miljøet. Vi er også aktive i bestræbelserne på at værne om miljøet i vores egen drift. Derfor er vi glade for, at det nu også er muligt at svanemærke vinduespolering. Svanemærket gør det let at vælge miljørigtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og for Matas, som kunderne jo oftest møder gennem store vinduesfacader, er det oplagt at efterspørge svanemærket vinduespolering, siger Henrik Engberg Johannsen, informations- & miljøchef i Matas.

Strammere krav til kemikalier
Svanemærket rengøring garanterer et lavt forbrug af rengørings- og vaskemidler. For at minimere forbruget af unødvendige kemikalier skal en høj andel af rengørings- og vaskemidlerne være miljømærkede, ligesom det ikke er tilladt at bruge rengøringsmidler, der er klassificerede som miljøfarlige.

- Kemikalieforbrug er en af de største miljøbelastninger fra rengøringsservice, og derfor er netop kravene til brug af kemikalier blevet strammet i de nye kriterier. Dette vil både gavne miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug, siger Jeppe Frydendal.

I de nye kriterier er kravet til forbrug af kemikalier blevet strammet fra 650 mikroliter/m2 til 400 mikroliter/m2. Samtidig er kravet til andelen af miljømærkede rengøringsmidler blevet skærpet fra 50 % til 80 %. 

Kort om en svanemærket rengøringsservice

  • Bruger en høj andel af miljømærkede rengøringsmidler
  • Minimerer forbruget af unødvendige kemikalier
  • Minimerer miljøpåvirkningen fra transportHar medarbejdere, som er oplært inden for både miljø- og rengøringsmetoder
  • Har et kvalitetssystem, der sikrer høj rengøringskvalitet. 

Mere fra Miljømærkning Danmark

Miljømærkning Danmark

www.ecolabel.dk

• Licens til EU Blomsten eller Svane- mærket• Rådgivning hos nogle af Danmarks dygtigste miljøeksperter• EU Blomsten og Svanemærket som del af din CSR politik. 

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere