DFD scorer højt på socialt ansvar

Hos DFD har vi som en naturlig ting altid taget stort socialt ansvar. Men hvor meget betyder det ansvar egentlig for vores forretning og for det omgivende samfund? Det har vi nu for første gang fået sat tal på.

DFD ser en mangfoldig medarbejdergruppe som en stor styrke.

I DFD ser vi det som en stor styrke forretnings - og samfundsmæssigt at have en blandet medarbejdergruppe. Derfor har vi altid været interesserede i at tage socialt ansvar ved bl.a. at ansætte personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Men hvor meget betyder det ansvar egentlig for vores forretning og for det omgivende samfund? Det har vi nu for første gang fået sat tal på.

Resultaterne stammer fra Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA)s værktøjer, Benchmarkmodellen og Den Sociale Beregner, som hjælper virksomheder med at konkretisere effekten af socialt ansvar ved hjælp af beregninger.

Tallene dækker perioden fra fjerde kvartal 2016 til tredje kvartal 2017, og i den periode havde DFD 320 medarbejdere i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller fleksjob. 59 af disse medarbejdere er fortsat i et fast job hos DFD, mens 22 af dem er fortsat i et fast job i en anden virksomhed.

Putter vi den info ind i ”Den Sociale Beregner” fra VFSA, viser det sig, at DFD med forløb og ansættelser har sparet det offentlige for 6.163.000 kr i offentlige udgifter, mens vi og medarbejderne har bidraget med 5.834.000 kr i skatteindtægter, hvilket ifølge beregneren giver en samfundsmæssig gevinst på i alt 11.997.000 kr.

Christian Lind-Holm Kuhnt, som er afdelingsleder og som samarbejder med jobcentret omkring indslusning af nye medarbejdere, er glad for resultatet i Den Sociale Beregner:

”Selvom vi altid har haft et indtryk af, at vi har gjort det meget godt, så er vi alligevel overraskede over det enormt positive billede, der kommer ud af beregneren. Tallene viser helt konkret de gevinster, som DFD tilfører samfundet, når vi ansætter personer fra forskellige sociale ydelser og over i et fast job hos os. Det er naturligvis meget glædeligt for mig at se sort på hvidt, at det nytter, ikke kun hos os og hos vores ansatte, men også på samfundsniveau, siger han.

Christian Lind-Holm Kuhnt understreger, at det flotte resultat også afspejler et tæt samarbejde med landets kommunale jobcentre, og at det for DFD giver rigtig god mening, at det offentlige og det private arbejder sammen.

Læs mere på www.densocialeberegner.dk

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik

18.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk