DI på karrieremesse i Boston: Andre landes virksomheder overhaler danske

Trods kø på den danske stand ved den internationale karrieremesse i Boston, kan DI konstatere, at danske virksomheder skal frem i skoene for at fange internationale talenter.

Mange udenlandske talenter ville gerne høre mere om Danmark og danske virksomheder på karrieremessen i Boston.

02.03.2018

Sponseret

Felix Bekkersgaard Stark, Dansk Industri

DI Global Talent havde konkrete stillingsopslag med i tasken fra en række danske virksomheder, såsom Terma, Vivino og COWI til den internationale karrieremesse European Career Fair på MIT i Boston i den forgange weekend. Desuden deltog både Ørsted, Chr. Hansen og Novo Nordisk på den danske stand sammen med DI, Work in Denmark, Copenhagen Capacity, DTU og KU. Og de internationale talenter på messen viste stor interesse for Danmark og de danske stillinger.

- Jeg elsker Danmark! Jeg vil helt sikkert gerne dertil snart.

- Jeg kunne godt se mig selv flytte til Danmark!

- Jeg har hørt godt om miljøhensyn og bæredygtighed, og at det er i rivende udvikling i landet, så jeg tænker at det repræsenterer mange gode muligheder for os, der er interesserede i det felt.

- Jeg har endnu ikke haft mulighed for at komme til København, men jeg mener at H. C. Andersen og Den Lille Havfrue er fra Danmark – og så alle cyklerne selvfølgelig! Det er det jeg ved om Danmark. Det er helt sikkert på min liste over steder jeg skal besøge en dag.

Sådan lød kommentarerne fra nogle af de besøgende på den danske stand. 

Spændende karrieremuligheder, work/life balance, muligheder for medfølgende ægtefæller og børn og mange andre ting, er afgørende for udlændinge. Linda Duncan Wendelboe, Chef for DI Global Talent

Malurt i bægeret

Men trods de begejstrede udsagn kunne Linda Duncan Wendelboe, chef for DI Global Talent ved selvsyn konstatere, at andre landes regeringer og virksomheder investerer langt mere i at tiltrække internationale talenter, end Danmark gør.

- Både Holland, Schweiz og Frankrig er massivt tilstede på MIT. Ikke alene er de meget synlige under karrieremessen og har mange aktiviteter tilknyttet, men de har også en fast repræsentation i Boston-området og dermed mulighed for året igennem at skabe opmærksomhed omkring deres virksomheder.

Derfor mener Linda Duncan Wendelboe, at der skal skrues op for den danske indsats overfor de internationale talenter på flere områder.

- Både erhvervslivet og politikerne skal mere op på dupperne. Vi skal være bedre til at vise verden, hvad Danmark har at tilbyde. For virksomhederne gælder det blandt andet om at vise de danske styrkeområder, fremhæve det danske arbejdsmiljø og den flade ledelsesstruktur, der tiltaler mange. Samtidig skal politikerne arbejde for at gøre det endnu mere attraktivt for de højtkvalificerede udlændinge at komme til Danmark og i samarbejde med erhvervslivet og universiteterne gøre en målrettet indsats for at vise Danmark frem der, hvor vi ved, at de internationale talenter får øje på det, siger Linda Duncan Wendelboe.

Lav skat er ikke alt

Hun glæder sig i den forbindelse over, at ”forskerskatteordningen”, der giver de højt specialiserede udlændinge skattefordele i Danmark, netop er blevet forlænget.

- Det er et godt skridt på vejen. Men vi er meget bevidste om, at økonomi kun er et delelement i udlændinges overvejelser omkring, hvor de vil søge ansættelse. Spændende karrieremuligheder, work/life balance, muligheder for medfølgende ægtefæller og børn og mange andre ting, er afgørende for udlændinge. Og vi skal arbejde hårdt for at gøre Danmark så attraktiv som muligt på alle parametre, for vi kan ikke klare os uden de udenlandske specialister, siger Linda Duncan Wendelboe. 

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning