Diskussion af CCS i Europa-Parlamentet
I Europa-Parlamentet er der en del uenighed om, at CCS skal gøres obligatorisk. Chris Davies, Europa-Parlamentets ordfører på direktivet om opsamling og lagring af CO2 (CCS) har præsenteret sit udkast til en rapport for Parlamentets udvalg for energi, ENVI.
Davies konkluderer, at CCS er en af mange nødvendige teknologier for at møde målsætningerne på klimaområdet. Han er godt tilfreds med Kommissionens netop færdiggjorte direktivudkast, men foreslår bl.a. at ændre lidt i definitionerne. Kommissionen skal have kortere tid til at evaluere de tilladelser der gives, og indførelsen af CCS skal gøres obligatorisk i trin frem mod 2025.
Det har affødt en del diskussion, om CCS skal gøres obligatorisk. En del af udvalgets medlemmer samt Europa-Kommissionens repræsentant er skeptiske, og også i Rådet er der modstand mod forslaget. Teknikken skal evalueres i 2012, hvor det er muligt at ændre direktivet, så CCS ikke gøres obligatorisk. Chris Davies foreslår, at der bliver etableret 12 CCS-forsøgsanlæg hurtigst muligt. Der er afstemning om direktivet d. 25. september.