DSB nyder godt af profitable partnerskaber
Uden at råbe højt om det har DSB de seneste år etableret flere succesfulde partnerskaber med forskellige velgørende organisationer. Natteravnene er en af de partnere, som er med til at skabe større tryghed for passagererne i togene og på banegårdene.
Kronisk forsinkede tog, gennemtræk på direktionsgangen og IC4-tog, som tilsyneladende aldrig kommer på skinnerne. Der har været nok af kritiske DSB-historier for medierne at bruge krudt på i det forgangne år. Men kigger man bag strømmen af negative nyhedshistorier, er der også positive historier at fortælle om Statsbanerne. En af dem er CSR-afdelingens succesfulde arbejde med at etablere NGO-partnerskaber, der både er velgørende og gavner forretningen.
På en konference, som blev afviklet i forrige uge om partnerskaber var et af eksemplerne DSBs partnerskabet med organisationen Natteravnene, der er en forening af ansvarlige voksne, som bevæger sig rundt i nattelivet i grupper for at skabe tryghed blandt unge mennesker.
DSB og Natteravnene
DSB støtter Natteravnene ved at lade dem køre gratis med togene, når de er på vagt, så de for eksempel kan følge med en gruppe lokale unge, der tager toget for at komme til fest i en større by. Støtten består også i, at DSB hjælper Natteravnene med at rekruttere nye medlemmer. Den nationale transport-gigant har blandt andet gennemført hvervekampagner blandt egne ansatte samt passagerer i S-togene og reklamerer også for Natteravnene via forskellige tog, som er blevet omdannet til kørende reklamesøjler for organisationen.
Større tryghed sælger billetter
DSBs engagement skal dog ikke anses for en filantropisk håndsrækning til en velmenende organisation, men snarere et strategisk samarbejde, som DSB også drager stor fordel af.
”Det er et klart defineret mål for DSB at skabe tryghed for passagererne om aftenen på både stationerne og i togene. Og det mål er Natteravnene med til at opfylde med deres tilstedeværelse på de strækninger og stationer, hvor der kan opstå en utryg stemning,” siger CSR-chef i DSB Malene Kingo.
DSB måler trygheden blandt passagererne hvert halve år, og de seneste år er resultaterne blevet bedre og bedre. Ifølge Malene Kingo er der flere parametre som fx overvågning og stationernes opbygning, der spiller ind, men hun er overbevist om, at samarbejdet med Natteravnene, der har fungeret siden 2008, har en stor del af æren. Derfor mener hun også, at effekten af samarbejdet kan aflæses direkte påDSBs bundlinje.
”Jo større tryghed, der er på stationerne og i togene, jo flere kunder får vi i butikken om aftenen. Det er der ingen tvivl om,” konstaterer Malene Kingo
Dialog løste hjemløse-problem
På Københavns Hovedbanegård har DSB også brugt dialog og samarbejde med velgørende organisationer til at forbedre forholdene i virksomheden. I en årrække opstod der ofte problemer og konfrontationer, når DSBs ansatte bad udsatte borgere, som narkomaner og hjemløse, om ikke at opholde sig på Hovedbanegården. Det resulterede i mange arbejdsskadesager på grund af vold og trusler og gav et meget højt sygefravær blandt DSB-medarbejderne. Derfor startede DSB i 2010 et samarbejde med de københavnske hjælpeorganisationer Hjemløseenheden, Mændenes hjem, Reden, Gadejuristerne, café DUGNAD og Sundhedsrummet i håb om at skabe et bedre forhold til de udsatte grupper, der opholder sig på Hovedbanegården.
Som et led i samarbejdet har DSB-medarbejdere været rundt og besøge organisationerne og talt med lederne om, hvordan DSB kan hjælpe socialt udsatte, der opholder sig på Hovedbanegården, videre til organisationerne. I samme proces er de DSB-ansatte også blevet undervist i, hvordan de skal håndtere narkomaner, der er påvirket af forskellige stoffer, på den bedste mulige måde.
Ifølge Malene Kingo har initiativet hjulpet de ansatte meget i dagligdagen:
Stemningen vendt
”For vores medarbejdere har det betydet, at de i stedet for at smide de hjemløse ud af Hovedbanegården nu kan henvise dem til et sted tæt på, hvor de kan få en seng at sove i eller et måltid mad. Vi har også fået en kontaktperson i hver af organisationerne, så hvis der er hjemløse, der volder større problemer, kan de DSB-ansatte ringe til kontaktpersonen, som kender til miljøet, og bede om hjælp,” fortæller CSR-chef Malene Kingo.
Hun mener, at dialogen har været med til at vende, hvad der tidligere var et fjendtligt forhold mellem DSB-ansatte og de udsatte grupper til noget positivt.
”Det gør en forskel, at de DSB-ansatte kommer ud og besøger de forskellige organisationer, for dermed bliver der skabt en oplevelse af, at de er venner af huset og ikke bare fjender i uniform, der vil smide folk ud af Hovedbanegården. Det har også betydet, at de socialt udsatte og de DSB-folk, der har sin daglige gang på Hovedbanegården, nu behandler hinanden omgængeligt og siger god morgen, ” fortæller Malene Kingo.
Resultatet af projektet er ikke bare en forbedret stemning på Hovedbanegården, men også en klar økonomisk gevinst, fordi de DSB-medarbejderne på hovedbanegården i dag anmelder langt færre arbejdsskader og har langt færre sygedage.
Samtidig er de narkomaner, der færdes på Hovedbanegården begyndt at rydde op efter sig selv, når de har fixet. Hvilket ifølge CSR-chefen er et udslag af, at de DSB-ansatte nu behandler dem mere respektfuldt.
Nomineret til CSR-award
Projektets succes er ikke gået ubemærket hen, og ved efterårets CSR Awards-uddeling var DSB nomineret til den såkaldte CSR Voluntary pris, fordi DSB ”påtager sig et betydeligt socialt ansvar i et konkret, lokalt samarbejde med civilsamfundets kræfter og derved er medvirkende til at udvikle velfærdsindsatsen,” som det lyder i juryens begrundelse. Det er fine ord, men alligevel ikke noget, der giver DSB lyst til at fortælle den gode historie alt for højlydt.
”Vi håber, at vores partnerskab med Natteravnene og vores projekt med at forbedre arbejdsmiljøet på Hovedbanegården er med til at give os et bedre omdømme, for et godt omdømme giver flere passager. Men vi går ikke ud og markedsfører projekterne, for vi mener, at værdien ligger i det forbedrede produkt og de forbedrede arbejdsvilkår for medarbejderne. En anden ting er, at det ikke er hensigtsmæssigt for en virksomhed som DSB at gå ud og sige ”se hvor lækre vi er”. Der er nemlig altid nogen, der kan finde noget, der gør, at vi ikke er så lækre alligevel. Derfor vil vi hellere have, at folk selv opdager, de gode projekter, vi laver,” understreger Malene Kingo.