EKOKEM VISER VEJEN MOD CIRKULÆR ØKONOMI I NORDEN

For Ekokem, der ejer det oprindelige Kommunekemi og NORD i Nyborg, drejer det sig ikke bare om at komme af med affaldet. Målet er derimod, at affald skal indgå i en større cirkulær økonomi med genanvendelse som den helt store overskrift.

I Danmark kan vi lære en hel del om håndtering af husholdningsaffald, genanvendelse og cirkulær økonomi ved at rette blikket mod Finland. Det mener i hvert fald Thomas Agergaard, der er administrerende direktør i den danske del af affaldshåndteringskoncernen Ekokem. Her er man godt i gang med at undersøge forbedringspotentialer med inspiration fra finnernes brede udbud af affaldsløsninger.

Virksomheden har sit hovedsæde i Riihimäki, Finland, og det er netop her, der i øjeblikket sker banebrydende ting. Helt konkret har Ekokem bygget et superavanceret anlæg, der åbner i løbet af sommeren, hvor husholdningsaffald finsorteres, og derved bidrager til at øge genanvendelsesgraden markant.

"For Ekokem handler det om at erkende, at vi ikke har uendeligt mange ressourcer her på jorden, og at vi derfor er tvunget til i langt højere grad at tænke i genanvendelse, siger Thomas Agergaard, der netop selv er kommet hjem fra anlægget i Finland. Her så han, hvordan  man på det fuldautomatiske anlæg mekanisk og optisk sorterer plastik fra det øvrige husholdningsaffald, og derefter vasker og raffinerer det, så det igen kan kanaliseres tilbage til plastindustrien og benyttes som råmateriale eller som CIRCO-plastprofiler, der er klar til brug. Det er en indlysende rigtig fremgangsmåde," siger han.

"Med tanke på de enorme mængder plastik, der produceres og forbruges, er der god inspiration at hente for danske virksomheder med hensyn til at højne kvaliteten i genanvendelsen. Faktisk kræver plastgenbruget kun ca. 15 procent af den energi, som fremstillingen af ny plast kræver. Dermed er der for os at se kun fordele forbundet med genanvendelsen."

Og historien slutter ikke der 
For hvad angår resten af det finske husholdningsaffald, så udnyttes det også til det yderste på de nye anlæg, som Ekokem kalder ”Den Cirkulære Økonomis Landsby”. Den biologisk nedbrydelige del, som udgør 37 procent af den samlede affaldsmængde, raffineres for eksempel til biogas, gødning og ammoniakvand. Dermed er der kun en beskeden del af affaldet tilbage, som ikke direkte kan genanvendes. Den del forbrænder virksomheden – så den frigjorte energi i samme ombæring udnyttes til både fjernvarme og el produktion. Dermed har man ifølge Ekokems egne beregninger øget husholdningsaffaldets genanvendelsesgrad med hele 50 procent, mens nyttiggørelsesgraden for den samlede affaldsmængde ligger på 98 procent. Med en kapacitet på 100.000 tons husholdningsaffald pr. år, er det noget, der spiller en stor rolle både for miljø og økonomi.


Men håndtering af husholdningsaffald er ikke det eneste område, hvor vi supplerer hinanden i Norden, fortæller Thomas Agergaard. Den danske del af koncernen har anlæg i Nyborg, Esbjerg, Århus, Fredericia, Grenå og København, der bidrager målrettet til den cirkulære økonomi ved at afgifte farligt affald og behandle olieforurenet vand, så Thomas Agergaard ved, hvad han taler om.  

"I Danmark er der meget farligt affald – for eksempel PCB med høje forureningsværdier – der ikke altid destrueres miljømæssigt optimalt. Det bør afgiftes i højtemperatur-forbrændingsovne som dem, vi har i Nyborg, men det sker kun med ca. fem procent af affaldet. Det betyder at rigtig mange af de skadelige stoffer kan havne i miljøet, hvor de kan gøre stor skade i fremtiden."

Af samme grund efterspørger Thomas Agergaard mere ensartet regulering på området.

"Det her er jo ikke bare et spørgsmål om at komme af med affaldet her og nu, det handler i høj grad om at udvise rettidig omhu og dermed sikre, at fremtidige generationer kan få de samme gode miljømæssige betingelser, som vi har haft. Derfor mener vi, at det er afgørende at lovgivere – både herhjemme og i EU-regi - viser vejen, og sørger for, at de regler, der faktisk findes på området, bliver overholdt."

08.03.2024Fortum Waste Solutions A/S

Sponseret

Fjern­varme Fyn og Fortum fokuserer fremover på det nære samar­bejde

24.04.2023Fortum Waste Solutions A/S

Sponseret

Fortum Recycling & Waste i Nyborg tager et stort skridt mod klimaneutral behandling af farligt affald og etablerer et pilotanlæg til fangst- og lagring af CO2 i samarbejde med norske Aker Ca

14.10.2022Fortum Waste Solutions A/S

Sponseret

Fortum Circo® recycled plastic defies the conven­tions of fossil-based materials – new compound is carbon-neutral, yet on par with virgin plastic properties

20.01.2022Fortum Waste Solutions A/S

Sponseret

Fjernvarme Fyn og Fortum-koncernen går sammen om CO2-fangst og -genanvendelse i Odense og Nyborg

29.11.2021Fortum Waste Solutions A/S

Sponseret

Fortum støtter unge praktikanters fokus på miljø og ressourcer

22.11.2021Fortum Waste Solutions A/S

Sponseret

Korrekt deklarering, emballering og mærkning af farligt affald