Elbiler er til trods for afgifter fortsat relevante

Den gradvise indfasning af afgifter på elbiler har betydet et brat stop i salget, men langt fra alle elbiler er påvirket af afgifterne

Volkswagen e-up! der her lader op koster i dag præcis det samme, som før afgiftspålæggelsen.

22.08.2016

Sponseret

Claus Seitzberg, Fleetwise

Et gennembrud for elbiler herhjemme med progressivt stigende salgstal, er aktuelt afløst af en katastrofeopbremsning og undvigemanøvre, men behøver det at være sådan? Salget af Tesla var markant og bemærkelsesværdigt og den eksklusive elbil, er måske i virkeligheden årsagen til, at afgiftsspørgsmålet overhovedet blev aktuelt. Men en Tesla er vel næppe den mest relevante elbil for virksomheder og særligt kommuner. 

De mest relevante elbiler er ikke steget i pris og derfor fortsat relevante
Flere og flere kommuner har anskaffet elbiler. Særligt i hjemmeplejen har elbilerne vundet indpas, idet elbilen er velegnet til de oftest korte og hyppige ture og faste kørselsmønstre. Et godt eksempel er Odense Kommune, hvor 100 elbiler ruller afsted hver dag og klarer de mere end 5.000 borgerbesøg, som sygeplejen, hjemmeplejen og træningsterapeuter foretager hver dag.

Og de mest relevante og købte elbiler i det kommunale er ikke steget i pris. Renault Zoe og Volkswagen e-up! koster i dag præcis det samme, som før afgiftspålæggelsen. Andre elbiler er kun begrænset påvirket af afgifterne. Elbiler er derfor fortsat relevante.

Følgende elbiler er ikke steget i pris:
Volkswagen e-up!
Renault Zoe (BtG pris)

Varebilerne:
Citroën Berlingo Electric Van
Peugeot Partner Electric Van
Nissan e-NV200 Van
Renault Kangoo Z.E.

Følgende elbiler er kun begrænset påvirket af afgifter:
BMW i3 (+15.500, +5,5 pct.)
Nissan Leaf (+16.780, +6,8 pct.)
Volkswagen e-Golf (+19.844, +6,9 pct.)
Renault Zoe (+11.500, +7,1 pct.) (BtC pris)
Kia Soul EV (+20.000, +8,5 pct.)

Fossilbilen er død, længe leve elbilen
Der findes mange myter, vrøvl og Lomborgsk logik omkring elbiler, men faktum er, at en elbil er og bliver grønnere end det fossile alternativ, uanset hvordan man vender og drejer det. Når spørgsmålet kommer til elbilers CO2-udledning, så løfter mange pegefingeren for at påpege, at en elbil forurener via den strøm der produceres. Det er rigtigt, men hvis du tror, at der ikke er indirekte CO2-udledning fra en benzin- og dieselbil, så tænk igen. Den indirekte CO2-udledning er 20 gange højere på en benzinbil end for en elbil. Hertil skal lægges den direkte CO2-udledning, som for en elbil er nul. Og elbiler er de eneste biler der bliver grønnere i takt med udnyttelsen af vedvarende energi, hvor fossile biler aldrig bliver andet en grå. 

Benzin og dieselbiler møder større og større modstand rundt om i verdenen med øget bevidsthed i befolkningen om fossile bilers sundhedsskadelige emissioner. Særligt dieselbiler møder afstand ikke mindst efter dieselgate og 11 millioner Volkswagen biler med snyde software og 40 gange højere NOx-udledning på vejene i forhold til testmålinger. Dieselos er da også klassificeret som kræftfremkaldende af Verdenssundhedsorganisationen WHO. 

Og modsat i Danmark er der politisk fokus på at fremme elbiler og øvrig grøn transport, heriblandt Tyskland, Norge, Holland og Frankrig, hvoraf flere overvejer dissideret forbud mod fossile biler. I en spørgeundersøgelse af Tyske Autobild, siger hele 25 pct. af respondenterne 'Ja' til at benzin- og dieselbiler bør forbydes. Så bevægelsen er i gang, spørgsmålet er bare tempoet og om Danmark er med eller ej. 
 

19.04.2017Fleetwise

Sponseret

Halvering af afgiften på elbiler

03.01.2017Fleetwise

Sponseret

Omstilling til elbiler i Helsingør Kommune

14.12.2016Fleetwise

Sponseret

Bliv fortrolig og erfaren med elbiler

21.11.2016Fleetwise

Sponseret

Billigere elbiler med ny finanslov

08.11.2016Fleetwise

Sponseret

Spar 50 procent på elbiler ved køb inden årsskiftet

07.10.2016Fleetwise

Sponseret

Her er elbilen alle kan bruge