Endelig udtalelse i sag om menneskerettigheds-krænkelser i tekstilsektoren

Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI), der er det danske OECD kontaktpunkt offentliggjorde den 17. oktober 2016 endelig udtalelse i en sag om efterlevelse af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en dansk tekstilvirksomhed, PWT Group A/S, har efterlevet OECD’s retningslinjer og udvist nødvendig omhu (due diligence) i forhold til en underleverandør i Bangladesh, hvor virksomheden fik produceret tøj. Underleverandøren havde til huse i Rana Plaza-bygningen, som styrtede sammen i april 2013. Ved sammenstyrtningen omkom 1138 personer og flere end 2000 personer blev såret.

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder er globale spilleregler for samfundsansvar og omfatter bl.a. menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Ifølge retningslinjerne skal virksomheder indarbejde processer for risikobaseret nødvendig omhu (due diligence) med henblik på at afhjælpe aktuelle og potentielle negative indvirkninger hos underleverandører.

I denne sag finder MKI, at PWT Group ikke arbejdede med nødvendig omhu i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer. PWT Group har ikke stillet de nødvendige krav til - og fulgt op på - at leverandøren respekterede de ansattes grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. PWT Group kan dog ikke gøres ansvarlig for Rana Plaza-bygningens sammenstyrtning.

MKI kommer i udtalelsen med en række anbefalinger til PWT Group med henblik på, at arbejdet med nødvendig omhu fremover kan leve op til OECD retningslinjernes krav. MKI vil følge op på udtalelsen efter 1 år. 

Læs mere:

Link til udtalelsen på institutionens hjemmeside: http://virksomhedsadfaerd.dk/udtalelser

Ny playbook skal hjælpe byer med en datadrevet cirkulær omstilling

19.06.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Nyt digitaliseret indkøbsværktøj viser, hvor dyrt det kan være at indkøbe for billigt

07.06.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

15.05.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

En grønnere og mere cirkulær værdikæde ved brug af Klimakompasset

15.05.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Planlæg din grønne omstilling med Klimakompasset

15.05.2023Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Få hjælp til din virksomheds bæredygtige omstilling hos Erhvervsstyrelsen

02.12.2021Erhvervsstyrelsen

Sponseret

Nyt klimakompas skal hjælpe virksomheder med at beregne deres klimaaftryk