Er danske investorer ansvarlige og aktive?

Sidste gang, nogen offentliggjorde viden om alle de institutionelle investorer i Danmarks praksis inden for ansvarlige investeringer, var i 2015. Det var en undersøgelse foretaget af Dansif, foreningen for aktører med væsentlig interesse for ansvarlige investeringer.

Den viste, at 88 procent af de største investorer i Danmark havde en politik for ansvarlige investeringer, (svarende til 98 procent af alle deres aktiver). Desuden viste den at 95 procent af dem, som bruger eksterne kapitalforvaltere, inddrager ansvarlige investeringsfaktorer i evalueringen af disse, og at 66 procent har en specifik politik for aktivt ejerskab. (Økonomisk Ugebrev skrev dog i 2016, at 75 procent af investorerne har en politik for engagement og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger).

Fordi det virker
Netop det aktive ejerskab er et ”hot topic” i disse år. (Se faktaboksen til højre). 

Udviklingen er drevet af dels frivillige vejledninger, der anbefaler alle investorer at være aktive ejere, som f.eks. vejledningen fra Komiteen for God Selskabsledelse i Danmark fra november 2016 og FN’s principper for ansvarlige investeringer (UNPRI), og dels egentlig lovgivning som EU’s nye aktionærrettighedsdirektiv, der vil blive udmøntet i dansk lovgivning inden for de næste to år.

”Det er også fordi, det virker godt. Der er mange undersøgelser, der viser, at ansvarlige investeringer over tid giver et rigtig godt afkast. Men det mest positive afkast opnår man, hvis man også går aktivt ind og prøver at påvirke virksomheden,” siger Erik Alhøj, stifter og direktør i Engagement International, der bedriver aktivt ejerskab på vegne af en række investorer.

”Det er faktisk sådan en almindelig, snusfornuftig finansiel mekanisme, der er i spil her. Hvis et selskab er meget eksponeret for ESG-faktorer, men ikke nødvendigvis håndterer disse risici særlig godt, så vil aktien typisk være billigere, fordi der er en høj risikopræmie. Og hvis man gennem aktivt ejerskab så lykkes med at forbedre den risikohåndtering, og gør det på en måde, som aktiemarkedet kan se virker, så falder den risikopræmie alt andet lige, og så stiger aktiekursen,” forklarer han.

Hvad gør de gode?
Kigger man på pensionskasser eller bankers hjemmesider, vil de alle skrive, at de går ind for og arbejder med ansvarlige investeringer. Det, der kan være svært, er at gennemskue, hvilket niveau de arbejder på.

”Du kan flytte mest ved at tage de investeringer, du har nu, og være aktiv investor. Jeg kunne godt savne en målestok for, hvornår man er en aktiv investor – for der er ikke noget pensionsselskab, som ville sige, at de ikke var aktive investorer. Men hvad er rammen, hvornår er man best practice og hvornår er det bare noget man siger?,” sagde Sune Schackenfeldt, administrerende direktør for Pædagogernes Pension på Folkemødet 2017.

Hvis investorer i praksis skal leve op til guidelines og anbefalinger, skal man kunne se, at de har en politik for aktive investeringer, at de screener for, hvordan deres investeringer påvirker menneskerettigheder, inklusiv miljø og klima, at de er aktive ejere, dvs. reagerer, hvis de opdager negativ påvirkning, at de er åbne og dokumenterer deres indsats, og at de stiller krav til eksterne samarbejdspartnere om, at de arbejder på samme måde.

Spørger man Erik Alhøj, er der særligt to ting, der viser, om en investor arbejder seriøst med ansvarlighed i deres investeringer:

• De erklærer deres opbakning til de relevante guidelines og viser, hvilke processer de har etableret, hvem der har ansvaret for dem, og hvad det arbejde fører til.
• De rapporterer om, hvor meget engagement-aktivitet de har haft i det seneste år: Hvor mange de har været i dialog med, hvor mange gange det har ført til forandringer og hvor det ikke har haft noget resultat.

Status i Danmark
I juni måned 2017 offentliggjorde Mellemfolkeligt Samvirke for anden gang en undersøgelse af 15 af de største danske pensionsselskabers praksis på integration af FN’s konvention om menneskerettigheder og erhverv i deres investeringer.

Konklusionen var, at det går fremad. F.eks. svarer samtlige selskaber nu, at de i praksis søger at efterleve retningslinjer fra OECD og/eller FN, når de investerer, og de bruges også til at vurdere, om man skal fastholde en investering i en bestemt aktie. Politikker og screening er altså på plads.

Til gengæld er det et klart mindretal, som skriftligt afkræver eksterne kapitalforvalteres underskrift på at de også vil tage hensyn til retningslinjerne eller rapporterer systematisk og offentligt om de potentielt negative påvirkninger af menneskerettigheder, de finder frem til.

”Flere har rykket sig og forbedret sig siden sidste år. Det er glædeligt. Men der er tydeligvis lang vej igen og måske også længere, end man i nogle pensionsselskaber selv er klar over, for de er ikke alle helt klar over, hvad der ligger i de internationale retningslinjer”, sagde Troels Børrild fra Mellemfolkeligt Samvirke til Finans.dk, da analysen udkom.

Grænser for åbenhed – endnu
Graden af åbenhed omkring aktivt ejerskab er et område, branchen for ansvarlige investeringer og f.eks. NGO’er diskuterer. Centralt i diskussionen står spørgsmålet om, hvorvidt man skal offentliggøre navnene på de virksomheder, man er i dialog med, og hvad man diskuterer med dem.

”Åbenhed er helt centralt, men jeg vil alligevel ikke råde til at man lægge alle informationer offentligt frem lige med det samme. Det er meget svært at være i engagement-dialog med en virksomhed og så samtidig gå ud og kritisere dem offentligt. Desuden er engagement så nyt, at det let kan misforstås. Og derfor egner en investors dialog med navngivne selskaber sig dårligt til at blive diskuteret i pressen,” siger Erik Alhøj.

PFA Pension har på deres hjemmeside en oversigt over de selskaber, man har haft aktiv dialog med siden 2014.

”Det er ikke sådan at man får alle detaljerne, men man kan se, hvad problemet er, og hvad vi har spurgt ind til. Det bidrager til debatten om aktivt ejerskab,” sagde Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA, under en debat på Folkemødet 2017.  

Der bliver holdt anderledes igen hos andre danske investorer. F.eks. indgik Danske Bank og Nordea i en ranking af de 40 største kapitalforvaltere i Europa i forhold til ansvarlige investeringer, og kom på hhv. 29. og 14. pladsen. Deres placering afgjordes primært af, at de fik lavest mulige score på aktivt ejerskab. For Nordeas vedkommende fordi de ikke offentliggør, hvordan de har stemt på generalforsamlinger. Nordeas Asset Management kom ellers ind som nummer 1 på flere af undersøgelsens kriterier, og er af det europæiske magasin Capital Finance International (CFI) tre år i træk er blevet udnævnt til at have den bedste ESG-proces i Europa.

Samlet set bliver billedet af de institutionelle investorers samfundsansvar et, der til forveksling ligner resten af dansk erhvervslivs indsats: De er langt fremme med politikker og formalia, men skal stadig arbejde med fuld integration i deres aktiviteter.