05.03.2018  |  Samfund

Erhvervsminister hjælper virksomheder med at tage samfundsansvar

Indhold fra partner Hvad er dette?

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) lancerer ny vejledning, der skal fremme danske investorers arbejde med ansvarlige investeringer. Ifølge DI er vejledningen skrevet på letforståeligt dansk, der øger anvendeligheden.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har sat gang i en række initiativer, der skal gøre det endnu lettere for virksomheder og investorer at arbejde strategisk med deres samfundsansvar, herunder i forhold til deres arbejde med menneskerettigheder, miljø- og klimamæssige udfordringer og meget mere.

Gældende vejledning i virksomheders samfundsansvar bliver derfor fra i dag gjort kortere og mere brancheorienteret, og dermed mere praktisk anvendelige, og i højere grad præcise i forhold til forventningerne til virksomheder og investorer i internationale retningslinjer.

- Samtidig har jeg bedt Erhvervsstyrelsen om at gå i gang med at opdatere samfundansvar.dk. Det er min forventning, at vi dermed kan skabe øget klarhed om forventningerne til ansvarlig virksomhedsadfærd i topledelsen hos danske investorer. Det skal bidrage til, at danske virksomheder og investorer ser endnu flere muligheder i at investere i bæredygtige løsninger, der driver udviklingen fremad, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse

Læs også: Mad med mening skal lokke unge til fødevarevirksomhederne

DI hilser vejledningen velkommen

Initiativerne udspringer af arbejdsgruppen for opdatering af vejledninger om samfundsansvar, som erhvervsministeren nedsatte i foråret 2017. DI har siddet med i arbejdsgruppen og hilser vejledningens formuleringer velkommen.

- Vejledningen læner sig op af internationale retningslinjer, men formulerer de ofte lange og komplicerede tekster i et let forståeligt dansk. Det øger anvendeligheden, hvilket vi hilser velkomment, siger chefkonsulent Christine Jøker Lohmann, DI.

Hun oplever en stigende interesse fra virksomheder som ønsker at arbejde mere strategisk og konkret med samfundsansvar og ikke mindst FN’s 17 Verdensmål.

- Det vidner om, at dansk erhvervsliv tager deres ansvar seriøst samtidig med at de også ser nye muligheder. Det er absolut positivt at samfundsansvar og forretningsudvikling går hånd i hånd, siger Christine Jøker Lohmann.

DI har udviklet en række one-pagers på relevante internationale krav og standarder

Mere fra Dansk Industri

Dansk Industri

www.di.dk

  • di@di.dk
  • 3377 3377
  • H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for virksomhedernes CSR-arbejde på såvel dansk, europæisk og globalt plan.DI's indsats spænder bredt, da CSR-arbejdet ofte baseres på globale principper såsom FN’s konventioner og OECD retningslinjer og udmønter sig i såvel EU som national lovgivning.CSR adresserer globale udfordringer, hvorfor de fleste virksomheder refererer til globale princip…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere