11.10.2017  |  Samfund

Et liv uden landminer: Bayer støtter minehunde i Cambodja

Indhold fra partner Hvad er dette?

Mere end 20 år efter Vietnamkrigens afslutning, lider Cambodjas befolkning stadig under dens eftervirkninger. Krigen har nemlig efterladt mellem 3-5 millioner landminer til stor fare for landets befolkning.

Bayers forskerteam har udviklet et specielt halsbånd, der beskytter en række specialtrænede søgehunde, der hver dag redder adskillige menneskeliv.

Den norske dyrlæge, Charlotte Søyland, har gennem de sidste 3 år arbejdet for hjælpeorganisationen Norwegian People’s Aid (NPA), hvis virke blandt andet består i at rydde minefelter i nogle af verdens hårdest ramte områder. I dette arbejde er minesøgehundene guld værd.

En af disse hunde er søgehunden Bayer. Kælenavnet har han fået, ”Fordi Bayer har ledsaget ham fra han var hundehvalp, hvert trin på vejen for at blive en succesfuld minesøgehund”, fortæller Charlotte Søyland.

Hverdagens firbenede helte
De specialtrænede NPA-hunde har en yderst sensitiv lugtesans og kan finde miner op til seks meter under jorden. Hundene, der er avlet specielt til formålet, gennemgår toårige træningsforløb – og kun de bedste hunde bruges til at søge miner. Hundene kan gennemsøge 800 kvadratmeter jord dagligt, hvilket er fire gange så meget som et menneske med en metaldetektor. Dette arbejde kræver, at hundene både er veltrænede og raske.

Sundhedspleje og sygdomsforebyggelse er yderst vigtigt for, at hundene kan fuldføre deres arbejde, og derfor tog Charlotte Søyland kontakt til Bayer, der med det samme sponsorerede et betragteligt antal halsbånd til søgehundene.

Loppehalsbånd forbedrer hundenes sundhed, og dermed deres arbejdsevne
Parasitter, som lopper og flåter, udgør en stor gene for søgehundene og kan have alvorlige sygdomsfremkaldende følger.  Bayers forskerteam har udviklet et halsbånd, der beskytter mod lopper og flåter. For Søyland er halsbåndene en stor hjælp i minearbejdet:

”Halsbåndene beskytter vores dyr mod parasitter og hjælper til, at holde vores hunde raske. Det gør det muligt for dem at arbejde længere i minefelterne, og det betyder at vi kan redde endnu flere menneskeliv” fortæller hun.

Der er dog stadig lang vej endnu, og det vurderes, at der vil gå yderlige otte år, førend Cambodjas børn kan lege sikkert, hvor end de er.  Det tilstræbes, at landminerne skal være ryddet fuldstændigt i år 2025.

Mere fra Bayer

Bayer

http://www.bayer.dk/da

CSR er en integreret del af Bayers bæredygtighedsstrategi og vores virksomhedspolitik. Vi betragter os selv som en ansvarlig ”corporate citizen” i de mere end 150 lande, hvor vi har forretningsaktiviteter. Her bidrager vi til lokalsamfundet gennem mere end 300 sociale projekter, der er fokuseret inden for områderne: Uddannelse og forskning  Sundhed og social…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere