EU spænder ben for grønne indkøb
Forældede EU-regler gør det til en voldsomt tidskrævende opgave for kommunerne at føre en grøn indkøbspolitik. Danske EU-politikere fra både rød og blå fløj erkender problemet, men en ændring af reglerne har meget lange udsigter.
EUs regler for offentlige udbud gør det besværligt for kommunernes indkøbsansvarlige at købe miljøvenligt ind..
EUs regler for offentlige udbud gør det så besværligt og tidskrævende for kommunerne at købe miljøvenlige produkter, at mange kommuner helt undlader at stille miljøkrav i deres udbudsmateriale. Sådan lyder meldingen fra det kommunale netværk Green Cities, som består af Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København.
Kernen i de grønne kommuners kritik af de nuværende regler er, at de i deres udbud ikke må stille krav til leverandører om, at deres produkter er miljømærket med eksempelvis EU's eget miljømærke ”Blomsten” eller det skandinaviske mærke ”Svanen”. Det er heller ikke tilladt for kommunerne at vægte en miljøcertificering af leverandørens produktion – som eksempelvis en EMAS eller en ISO 14001-certificering.
Kommunerne kan dog lovligt opstille krav om miljømæssige og tekniske specifikationer i deres udbudsmateriale, der sikrer at de indkøbte produkter er miljøvenlige. Men det er en meget tidskrævende og vanskelig opgave at finde frem til, hvad forskellige markeder kan levere af miljøvenlige produkter, og om der er et vist udsnit af markedet, der kan leve op til de ønskede specifikationer. Oveni skal kommunerne bruge tid på at vurdere validiteten af leverandørernes data, når tilbuddene er hentet hjem – i stedet for blot at kunne stole på et miljømærke, som er kontrolleret af en uafhængig organisation.
Kæmpe paradoks
Formanden for Green Cities netværket, Leif Pedersen, som også er byrådsmedlem for SF i Albertslund, kalder det ”paradoksalt” at kommunerne ikke må benytte anerkendte miljømærker i udbudsmaterialer.
”EU har både lavet miljømærket ’Blomsten’ og miljøstyringssystemet ’EMAS’, der stiller høje miljøkrav til henholdsvis produkter og til, hvordan en virksomhed skal arbejde med at reducere miljøpåvirkningerne fra produktionen. Men paradoksalt nok, så må vi ikke favorisere de virksomheder, der har indført EMAS eller miljømærket deres produkter med Blomsten, når vi køber ind. Dét selvom, vi i Albertslund Kommune selv er EMAS-certificerede og derfor skal stille miljøkrav til vores underleverandører. Det hænger slet ikke sammen,” siger Leif Pedersen.
Læs også: Miljømedarbejder: "EU-reglerne gør arbejdet unødvendigt besværligt"
Ifølge det nuværende EU-direktiv er argumentet for ikke at tillade kommunernes brug af miljømærker, at det er konkurrenceforvridende og forhindrer en bred konkurrence på pris.
Den argumentation holder dog ikke længere, mener Leif Pedersen.
”Det er en forældet tankegang, for i dag findes der adskillige tusinde virksomheder i EU, som er enten EMAS- eller ISO 14001-certificerede. Og alene på det danske marked er der over 4.500 miljømærkede produkter, så for langt de fleste produktgrupper vil det være muligt for kommunerne at få tilbud fra en række forskellige leverandører med miljømærkelicens,” siger han og understreger, at de nuværende regler er så bøvlede, at der vil være kommuner, som helt opgiver at handle miljøansvarligt.
Både S og V klar til ændringer
Christel Schaldemose, der er Medlem af EU-parlementet for Socialdemokratiet, forstår godt kommunernes frustration. Hun sidder i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, der netop er gået i gang med indledende drøftelser om det, som på sigt skal blive en fornyelse af EU-politik for offentlige indkøb.
”Jeg forstår kommunernes frustration og støtter deres ønske om at kunne stille krav om miljømærker og miljøcertificeringer i deres udbud. Jeg mener nemlig kun, at det er til gavn for samfundet, hvis kommunerne kan stille nogle mere direkte og markante miljøkrav til leverandørerne. Og det dur ikke, at prisen for en grøn indkøbspolitik er, at der skal bruges tonsvis af timer på at udfærdige udbudsmateriale – det koster skatteborgerne penge i sidste ende,” siger Christel Schaldemose og understreger at en regelændring vil gavne både kommuner og virksomheder.
Også Morten Løkkegaard, der er Venstres repræsentant i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, vil gerne arbejde for en ændring, der gør livet nemmere for grønne kommuner.
”Uden at have nærlæst, hvad det er for krav, de bliver stillet overfor i dag, så synes jeg, det er meget rimeligt, hvis kommunerne får lov at stille krav om miljømærker, så der kan spares noget tid. Generelt bliver kommunerne i dag udsat for alt for meget administrativt bøvl, og det er vigtig for Ventre at bekæmpe,” siger Morten Løkkegaard.
Lang vej til afgørelse
Trods den umiddelbare forståelse fra de danske repræsentanter i EU- parlamentet, er der lang vej før en eventuel regelændring kan komme på plads. EU-kommissionen ventes nemlig først at være klar med et udkast til et nyt direktiv på området i starten af 2012. Derefter går der efter alt at dømme mindst ti måneder med at behandle ændringsforslag før et nyt direktiv kan vedtages endeligt i slutningen af 2012 eller starten af 2013.
Green Cities-netværket sendte i foråret et høringssvar, der gjorde opmærksom på problemstillingen, til EU-kommissionen.
