Første hybrid-lastbil leveret til Lantmännen Schulstad

Brødfabrikanten Lantmännen Schulstad fik i går leveret den første ud af tre Scania hybridlastbiler og kan nu transportere varer i døgnets ydertimer uden at genere byens beboere.

Distributionsleder Anders Elmkjær får hermed overdraget den første af tre hybridlastbiler af Scanias salgschef Jacob Bender-Pete.

Lantmännen Schulstads nye Scania P 320 DB 6x2*4 hybridlastbil er opbygget med kasse fra Schmitz Cargobull og lift fra Bär. Alle dele er ligesom lastbilen blevet PIEK-certificeret, som er en hollandsk certificering, der støtter udviklingen af støjsvage distributionsmåder. Med certificeringen af både lastbil, kasse og lift ligger støjniveauet under de maksimale 71 dB(A), det kræver at køre natkørsel i byzoner. Det betyder, at Lantmännen Schulstad fremover kan planlægge kørslen til nattetimerne og dermed undgå myldretrafik og forsinkelser.

Om Scania hybridlastbiler
En Scania hybridlastbil afbremses ved at drive en generator (elektrisk maskine med dobbeltfunktion), der er monteret mellem motor og gearkasse. Strømmen lagres i et hurtigt opladeligt batteri, som derefter kan drive den elektriske maskine, der nu anvendes som el-motor i stedet for generator. Hybridbilen kan således genanvende bremseenergien til fremdrift og kan køre på ren el-drift over afstande på op til 2 km.
Grundet de støjgener, der er forbundet med lastbilkørsel og af- og pålæsning, er der mange kommuner, som forbyder varedistribution i tæt beboede områder før kl. 07.00 om morgenen. I sådanne tilfælde, er hybridlastbilen en fin løsning. Chaufføren kan f.eks. 300 meter før aflæsningsstedet slå drivkraften over på ren el-drift, læsse af og derefter køre derfra på ren el-drift. Efter 300 meter kan han så koble tilbage på forbrændingsmotoren.
Det lydsvage aflæsningskoncept er i Lantmännen Schulstads tilfælde ledsaget af et særligt lydsvagt aflæsningsudstyr (ekstra lydsvage hjul/ruller på pallevogn og dørkplade med lydsvagt mønster, der afgiver mindre støj når pallevogn anvendes). Herved kan distributionslastbilen anvendes til natdistribution hvilket har flere fordele;

  • lastbilen anvendes flere timer i døgnet
  • man kan undgå kørsel i myldretiden i særlig trafikalt belastede områder hvilket også bidrager til mindre trængsel og dermed også forøget trafiksikkerhed.

De nøjagtige økonomiske fordele for den enkelte lastbil skal beregnes fra case til case.

Mht. CO2-reduktion kan en Scania hybridlastbil kombineres med kørsel på biodiesel som RME/FAME eller HVO, hvorved der kan opnås markant CO2-reduktion på op til 92% ligesom forbruget af biobrændstoffet reduceres med typisk 18% i distributionskørsel takket være opsamling og genanvendelse af bremseenergien.
 

05.10.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

De første i Danmark: Scania sælger ladeløsninger til el-lastbiler

10.06.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania introducerer el-lastbiler til regional kørsel

07.06.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania indsætter fuld-elektriske lastbiler i minedrift hos LKAB i Nordsverige

01.03.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania skal levere op til 100 el-lastbiler til Storkøbenhavns fælleskommunale affaldsselskab Amager Ressourcecenter (ARC)

20.01.2022Scania Danmark A/S

Sponseret

Danmarks første plugin-hybridlastbil skal køre med medicin

18.09.2020Scania Danmark A/S

Sponseret

Scania introducerer elektrificeret lastbilserie klar til serieproduktion - en milepæl i virksomhedens historie