FDB Møbler klar med første Svane-mærkede møbel

Målet er at være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed. Som den første har den ikoniske stol, J46 i EG, fået det fælles nordiske miljømærke Svanen. Næste skridt bliver en hel serie fra Børge Mogensen.

I 2025 skal alle produkter fra FDB Møbler have markedets mest ambitiøse miljøcertificering, det fælles nordiske mærke, Svanen.

Det er målet i FDB Møblers ansvarlighedsstrategi.

Fakta

Fordele ved svanemærkede møbler

  • Der må ikke være anvendt kemikalier som ftalater, tungmetaller og såkaldt halogenerede flammehæmmere.
  • Der må ikke være anvendt fluorstoffer. Fluorstoffer kan fx være hormonforstyrrende.
  • Møbler med en stor del træ skal være fremstillet af træ, der er lovligt fældet, og det er et krav, at det kan spores, hvor træet stammer fra. Desuden skal en høj andel af træet komme fra certificeret bæredygtigt skovbrug, i de fleste tilfælde minimum 70 %.
  • Der er stillet krav til afdampning af skadelige stoffer – det gavner indeklimaet.
  • Der er stillet krav til møblernes styrke, sikkerhed og kvalitet – og møblerne er testet ud fra internationale testmetoder.
  • En andel af materialerne metal og plast skal være genbrug, hvis de indgår som primære materialer. 50 % af plasten være genbrugsplast, og 50 % af aluminium skal være recirkuleret/genbrugt.
  • For at fremme genanvendelse skal dele af metal kunne fjernes fra et brugt møbel, og plastdele skal være mærket, så man kan se, hvilken type plast der er tale om.

“Ansvarlighed er ikke noget, vi snakker om. Det er noget vi konkret praktiserer. Det er en del af vores DNA. Og nu tager vi et skridt videre med denne officielle certificering,” siger direktør Ole Kiel, FDB Møbler.

Det første Svanemærkede produkt er allerede klar i handelen. Det er a Poul Volters ikoniske J46-stol i EG. Det næste bliver en hel serie af FDB Møblers første chef, arkitekten Børge Mogensen.


Med en svanemærkning sikrer uvildig tredjepart, at produkterne lever op til skrappe krav. Med Svanemærket følger også at miljøhensynene kommer bredt rundt om både materialer, produktion, sundhed, holdbarhed og genanvendelse. Kort sagt at hele produktets livscyklus tænkes ind i certificeringen.

Miljøhensyn har været stærkt i fokus hos FDB Møbler siden det blev relanceret i 2013. Alt træ har fra starten været FSC certificeret. Derudover er alle tekstiler som minimum Oeko-Tex-mærket.

FDB Møbler giver desuden 5 års garanti på alle indendørsmøbler.

FDB Møbler har de seneste seks år haft stor vækst. Med otte butikker i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Gilleleje, Lyngby og Strib på Fyn – den nyeste åbner på St. Kongensgade i november i København. Samt stort salg på Coop.dk Shopping og via førende design- og bolighuse har virksomheden skabt en omsætning på et tre-cifret millionbeløb. Ambitionen er at fordoble den omsætning over de kommende år.

“Vi vil skille os ud på markedet på tre områder:

  1. Vores ikoniske design-klassikere fra bl.a. Børge Mogensen, Jørgen Bækmark og Mogens Koch.
  2. Vores nye varer inden for både møbler og boligtilhør, skabt af nogle af nutidens bedste danske designere og arkitekter
  3. Vores krav til bæredygtig produktion, dokumenteret af officielle certificeringsordning, primært FSC og Svanen,” siger Ole Kiel.

FDB Møbler blev grundlagt i 1942 og er stadig en del af den forbrugerejede Coop-koncern.

FSC (Forest Stewardship Council) sikrer at træet er bæredygtigt skovet, så at træet genplantes, og at der tages hensyn til dyr og mennesker, som lever eller arbejder i skoven.

Oeko-Tex sikrer at tekstiler og møbelskum er screenet for ikke at indeholde meget af den problematiske kemi.

Svanemærkningen sikrer mange af de hensyn som ikke sikres gennem FSC og Oeko-Tex, som fx at der er skrappere grænser for indholdet af sundhedsskadelig og miljøfarlig kemi også under produktionen. Og at der stilles krav til kvalitet og slidstyrke af møblet, samt til genanvendelse af materialerne, så at de bedre kan indgå i en cirkulær økonomi.

03.11.2023COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop lancerer verdens nok første tracker, som viser kunderne deres øko-andel

11.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop og Mærkevareleverandørerne vil hjælpe virksomheder med at reducere CO2-aftryk

08.08.2022COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop åbner ny bæredygtig butik

05.10.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Coop har reduceret sin CO2-udledning med 32%

29.09.2021COOP Danmark A/S

Sponseret

Happy Hour i Kvickly og SuperBrugsen skal sætte fokus på madspild

19.09.2020COOP Danmark A/S

Sponseret

Ny klimaberegner har fået over 200.000 danskere til at tjekke deres klimaaftryk på mobilen