06.03.2015  |  Klima, miljø og energi

Fjernvarme sænker hospitalers miljøbelastning

Første skridt i Rigshospitalet og Glostrup Hospitals samlede plan om at overgå til fjernvarme blev realiseret, da Glostrup Hospitals to store gaskedler, der har holdt hospitalet varmt siden 1990’erne, blev slukket 23. februar.

Ved skiftet til fjernvarme kan Glostrup Hospital se frem til en markant besparelse på 1.500 tons CO2, hvilket svarer til cirka 17 procent af hospitalets samlede energirelaterede CO2-udledning.

Læs også: Overskudsvarme kommer fjernvarmekunder til gavn

Det svarer til omkring 100 danskeres samlede årlige CO2-udledning. Hospitalet mindsker også belastningen af nærmiljøet, idet hospitalets skorsten ikke længere vil udlede forsurende gasser.

På Rigshospitalet er der tilsvarende planer om inden for de kommende år at konvertere fra damp til vandbaseret fjernvarme i samarbejde med Hofor. Det forventes, at hospitalets 16 dampbaserede varmecentraler vil være udskiftet til fjernvarme i 2018.

”Konverteringen til fjernvarme på de to matrikler er et stort skridt på vejen til at opfylde Region Hovedstadens mål om at reducere den samlede CO2-udledning og miljøbelastning i hovedstadsregionen”, siger Morten Christiansson, drifts- og projektchef på Glostrup Hospital.

Han bakkes op af Lars Buhl, souschef i Servicecenteret på Rigshospitalet, der fortæller, at det forventes, at Rigshospitalets varmeforsyning vil være CO2-neutral i 2025, hvor varmeproduktionen omstilles til biomasse.

- JKK 

Mere fra Joe

Joe Kristian Kipp

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere