Flere klimaforskere slår alarm

Danskerne er ikke de eneste, der har haft det varmt de sidste par måneder, mere eller mindre hele kloden sveder. Det globale gennemsnitlige CO₂-indhold i atmosfæren har nået det højeste niveau i 800.000 år, og lande som Argentina, Uruguay, Spanien og Bulgarien har oplevet massive varmerekorder.

Læs også: Verdens CO₂-udslip stiger igen

Det fremgår af rapporten State of the Climate 2017, som 524 forskere fra 65 lande udgav for nylig. Rapporten, som er den 28. årlige udgave, fortæller også, at verdensrekorden for varmeste temperatur i maj blev slået i Pakistan i år, hvor man målte 53,5 grader.

Samlet set er gennemsnitstemperaturen for 2017 1,6 grader højere end i perioden 1981 til 2010, hvilket gør året til det andet- eller tredjevarmeste år (lidt afhængig af regnemetode) siden man begyndte at føre ordentlig statistik i midten af 1800-tallet, skriver tidsskriftet Science. Og så er der også bekymring over den smeltende havis ved Antarktis.

Selv hvis menneskeheden ”… stopper koncentrationen af drivhusgasser på det nuværende niveau, vil atmosfæren fortsætte med at blive varmere et par årtier eller måske et århundrede endnu”, siger en af forskerne bag rapporten, Gregory Johnson, der er oceanograf ved NOAA’s Pacific Marine Environmental Laboratory i Seattle.

De høje temperaturer bidrog også til et stort antal naturbrande verden over, blandt andet i USA, hvor sæsonen beskrives som ’ekstrem’ med fire mio. afbrændte hektar og skader for over 115 mia. kr. Endelig målte man også rekordhøje temperaturer i fem ud af seks permafrostobservatorier i Alaska. Smeltende permafrost afgiver store mængder CO₂ og metan, som er med til at forstærke den globale opvarmning.

Parismål formentlig utilstrækkeligt
Alle disse faktorer kan føre til en dominoeffekt med smeltende is, døende skove, varmere verdenshave og skiftende havstrømme, som kan få Jordens gennemsnitstemperatur til at stige til fire-fem grader over det præ-industrielle niveau, skriver bl.a. The Guardian.

Den grumme udmelding kommer fra et essay, Trajectories of the Earth System in the Anthropocene, som en stribe forskere for nylig udgav i magasinet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Selvom forskerne understreger, at deres analyser ikke er gennemprøvede, så advarer de om, at togradersmålet fra Paris-aftalen formentlig ikke er nok til at stabilisere jordens temperatur på at acceptabelt niveau. Og det kan være svært nok i sig selv.

”Vi ved faktisk ikke, om det er muligt at begrænse temperaturstigningen til to grader som aftalt på Paris-topmødet. Vores studie tyder på, at vi på det tidspunkt allerede vil have skubbet til den første dominobrik og sat gang i en ustoppelig proces mod et meget varmere klima”, siger en af artiklens forfattere, klimaforsker og professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, ifølge Ritzau.

”Der er behov for fundamentale forandringer i vores samfund. Klimaforandringerne har vist, at vi som mennesker er i stand til at påvirke Jordens systemer. Derfor bør vi også kunne påvirke dem i positiv retning. Det kræver dog ikke kun, at vi stopper CO₂-udledningen, men også, at vi aktivt øger Jordens oplagring af CO₂”, siger hun.

Danmark skal opsuge flere drivhusgasser
Den løsning er energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) med på. I tråd med forskerne mener han således heller ikke, at en nedskæring af CO₂-udslippet alene kan redde os.

”Vi er også nødt til at se på mulighederne for at optage CO₂ i jorder, skove, sten, materialer og i undergrunden”, siger han til Ritzau.

Lilleholt vil derfor indkalde eksperter fra erhvervsliv, universiteter og forskningsinstitutioner for at pege på muligheder for, hvordan Danmark blive CO2-neutralt i 2050, som det er aftalt i det brede energiforlig.

Klimamedarbejder i Care Danmark, John Nordbo, finder det positivt, at regeringen vil se på øget CO₂-optag i skove og jord.

”Alle midler skal tages i brug for at bremse klimaforandringerne. Men potentialet er begrænset, så initiativet må ikke fjerne fokus fra at reducere udslip af CO2 fra energi og transport”, påpeger han.

Læs også: Med energiaftalen er vi omkring halvvejs mod Paris

Danmark udleder 50 millioner ton CO₂ om året, som enten skal reduceres markant eller modsvares af optag andetsteds. Ifølge Lilleholt skal Danmark være ’netto-nuludledere’ i 2050, hvilket betyder, at hvis der eksempelvis er CO₂-udslip fra transportsektoren, skal det modsvares af øget optag af drivhusgas et andet sted.

-AK