11.02.2016  |  Klima, miljø og energi

Indspark: Forbrugerrådet Tænk Kemi giver forbrugerne et valg

I et indspark til CSR.dk d. 9. februar kritiserer miljøchefen i Dansk Erhverv endnu engang Forbrugerrådet Tænk Kemis arbejde med at oplyse forbrugerne om, hvordan de bedst muligt kan undgå problematiske kemikalier i deres hverdag.

Claus Jørgensen er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, og langt fra enig i Dansk Erhvervs kritik af deres arbejde.

Det er værd at notere sig, at Dansk Erhverv begyndte denne kritik af Forbrugerrådet Tænk Kemi, længe før Forbrugerrådet Tænk Kemis første test overhovedet var foretaget.(Se Dansk Erhvervs indspark her).

Miljøchefen slår med stor sikkerhed fast, at vi med vores arbejde skræmmer og forvirrer forbrugerne. Det er ikke just den oplevelse, vi har i vores daglige arbejde. Dansk Erhverv skal føle sig velkommen til at sende alle disse bekymrede forbrugerhenvendelser, man kender til, over til os. Vi besvarer og beroliger gerne.

 I vores arbejde modtager vi til gengæld overvældende mange positive tilbagemeldinger fra forbrugere, der med vores test og populære gratis app Kemiluppen nu får hjælp til at undgå stoffer, der for eksempel kan være allergifremkaldende eller er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

I vores vurderinger tager vi udgangspunkt i stoffer, der er på en eller flere af følgende lister:

  • EU’s liste over stoffer, der har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg (194 stoffer)
  • EU’s kandidatliste (kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, miljøbelastende stoffer, herunder fx ftalater, fluorstoffer)
  • Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer
  • Stoffer, der omtales hos Videncenter for Allergi
  • EU's liste over Harmoniseret klassificering
  • EU's videnskabelige komité (SCCS) opinions om problematiske stoffer og andre opinions fra de videnskabelige komiteer i EU
  • Listen over de 26 deklarationspligtige parfumestoffer
  • Det norske Miljødirektorats Prioritetsliste
  • ChemSec’s SinList

Grundlaget for vores arbejde er altså blandt andet, at danske og internationale myndigheder og forskere har lavet lister over stoffer, man bør minimere sin udsættelse for. 

Og nogen skal samle og kommunikere indholdet af disse lister og forskningsresultater til forbrugerne. Hvordan skulle den almindelige forbruger ellers vide, at myndigheder og forskere siger, at de med fordel kan styre uden om navne som methylisothiazolinone, propylparaben eller polyaminopropyl biguanide i deres ansigtscreme, læbepomade eller makeup-fjerner?

Stofferne er oftest lovlige at anvende, og det skyldes, at man i vurderingen af stofferne kun kigger på et stof eller et produkt ad gangen. Reguleringen af de kemiske stoffer tager ikke højde for, at vi bliver udsat for mange stoffer med samme uheldige effekter fra mange forskellige kilder – det, der populært kaldes cocktaileffekten eller kombinationseffekten.  Igen og igen kommer forskerne på banen – herunder forskere fra SDU, DTU og Center for Hormonforstyrrende Stoffer – med resultater, der indikerer, at disse stoffer påvirker os negativt i form af blandt andet lav sædkvalitet, spontan abort eller tidlig pubertet.

I Forbrugerrådet Tænk Kemi oplyser vi forbrugerne om disse stoffer, hvor de er, og hvilke produkter forbrugerne kan købe, hvis de vil undgå dem. Det er at give forbrugeren mulighed for at træffe et reelt og oplyst valg.

Dansk Erhverv kritiserer i deres indlæg også, at vores gratis app Kemiluppen – med deres ord – ”advarer” mod nogle svanemærkede produkter ved at give dem en gul kolbe. I de konkrete tilfælde har vi givet en gul kolbe, fordi produktet indeholder parfume. Indholdet er værd at være opmærksom på for allergikere og forbrugere, der ønsker at nedsætte risikoen for parfumeallergi. 

På vores hjemmeside beskriver vi klart, at når vi giver et produkt en gul kolbe, er det ikke for at ”advare”. Det fremgår tydeligt, at gul kolbe viser forbrugerne, at her er tale om et produkt med ”enkelte indholdsstoffer, som forbrugerne kan være opmærksomme på”. For eksempel, hvis de af vil undgå parfume på grund af allergi.

Flere store virksomheder er begyndt at fjerne mistænkte hormonforstyrrende stoffer og anden problematisk kemi. Det gælder for eksempel Coop, Bestseller, Lego og Matas. Vi undrer os over, at Dansk Erhverv ikke bakker op om disse virksomheders arbejde. I stedet for at bruge kræfter på igen og igen at skyde på dem, der gør oplysninger fra myndigheder og forskere tilgængelige for forbrugerne, når de køber ind.

Mere fra Claus

Claus Jørgensen

Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere