03.02.2017  |  Menneskerettigheder

Indspark: Forfejlet kritik – eller påtrængende dialog?

I sidste uge valgte jeg at blande mig i en udveksling af meninger mellem NGOerne og den danske mode- og tekstilbranche. Brugen af NGOernes kampagne var alene tænkt som eksemplet, der kunne fremme forståelsen for et væsentligt dilemma hos virksomhederne; og en legitim bekymring hos mange af vores kunder.

Ærindet
NGOernes svar her i spalterne rummer et væld af betragtninger. Mit ærinde er og var alene, at starte en oplyst debat om en, stort set, uimodsagt global tendens hos mange store virksomheder fra mange brancher: At offentliggørelse af navnene på virksomhedens leverandører skulle være en del af ansvarlig virksomhedsadfærd.

Som ekspertmedlem i advisory boardet i verdens største initiativ for ansvarlig leverandørstyring, AIM Progress, måtte jeg også tage denne diskussion blandt verdens største forbrugerbrands; alle med over 10.000 leverandører i første led. Og dér handlede diskussionen om fuld gennemsigtighed i hele leverandørkæden. De store virksomheders svar på spørgsmålet ’hvorfor?’ var: ”NGO pressure”.  Den samme diskussion har jeg haft med Business Social Compliance Initiative (BSCI), der har gjort identifikation af leverandører til en del af organisationens krav i leverandørkæden.

Ikke en tendens danske NGOer har skabt – men bærer de ved til bålet?
Det er således ikke en tendens, som er opstået med de danske NGOers indsats. Diskussionen jeg ønsker at rejse, relaterer sig heller ikke specifikt til NGOernes kampagne mod danske modevirksomheder. Men de danske NGOers henvendelse til modeindustrien er et godt eksempel på tendensen:

” For at leve op til de internationale retningslinjer og forbrugernes forventninger (97% af danskerne ønsker, at deres varer bliver ansvarligt produceret iflg. en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk), opfordrer vi (virksomheden) til at:

  • offentliggøre navnene på alle jeres leverandørfabrikker
  • …”

Den tendens skal diskuteres.

Dialogen bærer en frugt
Jeg er glad for at kunne konstatere, at NGOerne er enige i, at offentliggørelse af leverandørers navne ikke er en del af kravet til at opfylde den globale minimumsstandard for ansvarlig virksomheds adfærd fra 2011; FNs Retningslinjer (UNGPs). NGOerne vurderer i samme afsnit, at de fleste danske virksomheder i tøjbranchen endnu ikke lever op til kravene om den type åbenhed om indvirkninger, der følger af minimumsstandarden.

Dette var en væsentlig pointe i mit indlæg: At en tilfældig mulig aktivitet i virksomhedens CSR arbejde – altså kortlægning og offentliggørelse af leverandørers navne (og for mange store virksomheder hele deres leverandørkæde) – tager ressourcer væk fra den fokus, der vil gøre en forskel for social bæredygtighed: Implementering af minimumsstandarden. En fokus, der er global enighed om. En fokus, hvor mange danske virksomheder faktisk viser rigtig god international praksis. Men også et arbejde, der først lige er begyndt.

Dialogen fortsætter
De øvrige pointer i mit tidligere indlæg relaterer sig til reelle erhvervsrisici. At Nudie Jeans og Helly Hansen følger NGOernes opfordring, og at IC Company og Mads Nørgaard overvejer at gøre det samme i 2017, gør ikke de påpegede risici mindre for disse virksomheder. Det gør heller ikke krav til andre virksomheder om offentliggørelse mere legitime. Og lad os så alle sammen ønske for de fire virksomheder, at ingen af risikoscenarierne vil blive virkelighed for dem.

Der er ingen, der er uenige med NGOerne om behovet for forandring og for en indsats i forhold til uværdige forhold for mennesker i Bangladesh, i USA eller i Danmark. Spørgsmålet er: Hvilken indsats? Hvad er midlet? NGOerne er da velkomne til at mene, at offentliggørelse af leveranørlister er en del midlet. Jeg er uenig.

DE og DIEH tager tråden op
Hold fokus på bolden fortalte min træner engang. Der er reelle erhvervsrisici, der fortjener opmærksomhed, når talen falder på ’gennemsigtighed i værdikæden’. Det ser heldigvis ud til at Dansk Erhverv og Dansk Initiativ for Etisk Handel tager tråden op med NGOerne.

Dansk Erhverv vil endog ”arbejde for mere klarhed over, hvad der forventes af virksomhederne”; måske svaret på min indledningsbøn i mit første indlæg. En enkel beskrivelse til virksomhederne af, hvad konsekvensen af minimumsstandarden er for virksomhederne:

”Hvad kan vi forvente af virksomhederne, før væsentlige negative indvirkninger indfinder sig i værdikæden? Og hvad kan vi forvente af dem, efter sådanne indvirkninger er konstateret?”

Det kunne være interessant at læse. Og der er inspiration at hente, for eksempel, fra den vejledning, som GLOBAL CSR assisterede ILOs træningscenter med at udarbejde i 2015.

Mere fra Sune

Sune Skadegaard Thorsen

CEO & Senior Partner

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR. Han har siden 1996 arbejdet professionelt med CSR, som en af de første pionerer på området. Med en baggrund som erhvervsadvokat har Sune internationalt været én af de ledende kræfter i at gøre ansvaret for social bæredygtighed pragmatisk og operationelt gennem menneskerettighederne. Sune er således en af grundlæggerne af den princip-base…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere