06.03.2018  |  Strategi & ledelse

Case: Fra abstrakte Verdensmål til forretningsmæssig værdi i danske virksomheder

Indhold fra partner Hvad er dette?

Fra abstrakte Verdensmål til forretningsmæssig værdi i danske virksomheder - Syv danske SMV’er fortæller om deres arbejde med Verdensmålene

Virksomheder spiller en central rolle i opfyldelsen af verdensmålene men særligt for de små- og mellemstore virksomheder kan det være en udfordring at omsætte de 17 mål til konkret handling. Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) har med støtte af Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan verdensmålene kan skabe værdi for små- og mellemstore danske virksomheder. I den forbindelse har DIEH interviewet 7 danske SMV’er, der aktivt bruger Verdensmålene i deres forretning.

Syv danske cases
I case samlingen præsenteres syv danske SMV’er fra forskellige brancher, der på hver deres måde bruger Verdensmålene i deres forretning. De globale udfordringer som case-eksemplerne adresserer, spænder vidt, og det samme gælder forretningsmulighederne. De syv virksomheder er brillefirmaet MonkeyGlasses, Middelfart Sparkasse, møllestenseksportfirmaet Engsko, trykkeriet KLS Pureprint, tekstilfirmaet Elvang, møbelvirksomheden Skagerak og Plastix, en virksomhed der er etableret for at løse et verdensomspændende plastproblem.

Fremtidigt potentiale
Verdensmålene fremhæver ikke kun de massive økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer vi står over for – de giver også en fælles forståelse om hvad ’bæredygtighed’ indebærer. Projektet giver konkrete eksempler på, at selv de mindste virksomheder kan bruge Verdensmålene som led i deres strategiske beslutninger. Det er målet, at de syv cases vil bidrage til at flere og flere SMV’er vil begynde at se mulighederne og den absolutte nødvendighed i aktivt at tage stilling til Verdensmålene.

Læs mere på dieh.dk

Videocase - MonkeyGlasses

Videocase - KLS PurePrint

Mere fra DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

www.dieh.dk

  • info@dieh.dk
  • 31726930
  • Overgaden Oven Vandet 10 st 1415 København K

Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) er den danske alliance for etisk handel, der samler førende virksomheder, NGO'er, erhvervs- og brancheorganisationer, offentlige instanser og fagbevægelsen i et unikt netværk. Læs mere og ansøg om medlemsskab

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere