25.05.2017  |  Klima, miljø og energi

Fra smog til smuk – ny transport sikrer renere luft

Indhold fra partner Hvad er dette?

Ny luft til alternative brændstoffer – og ren luft til borgerne. Så klare er ambitionerne bag GREAT-projektet, som Region Hovedstaden medvirker i for sikre renere transport til alle.

En ren transportsektor i Norden

Luftforurening i byerne har været sandheden bag og prisen for den moderne bil- og varetransport i det meste af verden. En sandhed vi imidlertid snart kan lave om på, mener man hos Region Hovedstadens Elbilssekretariat, Copenhagen Electric, der i sit virke og især gennem GREAT-projektet i et internationalt partnerskab i disse år lægger skinner til en helt ny infrastruktur for en grønnere transport på fire hjul, der dermed både kan skabe grøn transport og blå himmel samtidig.

”GREAT-projektet drejer sig grundlæggende om at danne et skelet for vores nye, levende transport, så man med alternative brændstoffer kan transportere mennesker og varer på basis af en langt mere miljøvenlig infrastruktur,” siger Mette Hoé fra Copenhagen Electric, der generelt arbejder for at fremme en grøn trafik i Region Hovedstaden gennem støtteordninger, oplysning om finansieringsmodeller, vidensdeling og lignende.

I selve GREAT bygger man fra Hamborg til København og videre til Oslo og Stockholm et sammenhængende netværk af 70 ladestationer til el og 3 nye tankstationer til naturgas (CNG/LNG) til brug for lastbiler. Tilsammen er det ambitionen – sammen med det allerede eksisterende net - at skabe den nødvendige grundstamme for en ny, grønnere transportsektor for mennesker og varer i hele Europa, men selve projektet fokuserer dog som nævnt kun de store byer i Nordeuropa.

”Vi ved alle, at en omlægning til grøn transport er sundt og godt, og markedet bygger allerede ladestationerne, så du i dag kan lade din elbil 540 steder i Danmark. Gennem GREAT-projektet lukkes hullerne på motorvejsnettet.  Denne mulighed sættes der fokus på i GREAT projektet, så bilerne kommer på vejene og vi skaber en basis for en grøn transportkorridor i Norden.” fortæller Mette Hoé.

Ren luft  - ren glæde
Udover en mindre udledning af CO2 er håbet med projektet da også, at man kan medvirke til at skabe et løft i folkesundheden, bl.a. fordi en mere elbaseret transport på strækningerne mellem byerne også kan understøtte  endnu flere  køretøjer såsom varevogne også bliver elbaseret – hvilket samlet øger effekten af GREAT. ”Cyklen skal forsat være primært transportmiddel i byerne, men vare- og servicekørsel, samt kollektivt transport må meget gerne blive på el. En renere luft i byerne kommer jo os alle til gavn – både direkte i sundhed og indirekte i form af færre udgifter til luftvejssygdomme – så der er mange gevinster at hente, ” påpeger Mette Hoé.

GREAT omfatter udover Region Hovedstaden bl.a. også Region Skåne, E-ON, Nissan-Renault og DTU – og alle 6 regioner  på strækningen mellem Hamborg via København og til Oslo – de 3 byer som også er med i GREAT. Projektet afholder konference om emnet og status for transportkorridoren i DGI-byen 8. juni, hvor deltagelse bliver international – og gratis. Hos Copenhagen Electric opfordrer man bestemt til deltagelse, men tilbyder endda også interesserede virksomheder, at man kan få tilskud til etablering af ladestander eller køb af elbil til virksomheden.

”Regeringen har bestemt givet nyt håb om et skub i elbil-sektoren i Danmark allerede i år med vedtagelsen af sin nye afgiftsfritagelse for 5.000 el-biler,  - så selvom Danmark måske ikke kommer til at være firstmover  er vi sådan set ret glade for, at vi allerede nu fremtidssikrer grøn transport i regionen.” tilføjer Mette Hoé.

Læs mere om GREAT og konferencen 8. juni her – om Copenhagen Electric her eller om mulighederne for tilskud her.

Mere fra CSR LINK

CSR LINK

www.csr-link.dk

CSR LINKCSR LINK skaber praktisk vidensdeling mellem danske aktører indenfor CSR - gennem især konferencer, hvor vi gennem Løsninger, Inspiration, Netværk og Kontakter sikrer deltagerne konkrete værktøjer til at komme videre med deres CSR-indsatser og -strategier. Uanset om man så kommer fra den private eller offentlige sektor, hos en NGO, et mediehus eller bare er sig selv, så ser vi praktisk vid…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere