Frederiksbergs el-kurve knækker den forkerte vej

Frederiksberg Kommunen bryster sig af at være såkaldt ”kurveknækker-kommune”, men alligevel er kommunens elforbrug steget stødt siden 2006.

I 2008 skriver daværende borgmester Mads Lebech under på, at Frederiksberg Kommune vil reducere sit elforbrug med 5 procent målt fra 2006 til udgangen af 2012. Fra 2006 til i dag er elforbruget i stedet steget med 13,5 procent. Foto: Go' Energi.

05.03.2012

CSR.dk

Elmålerne galoperer hurtigere og hurtigere i Frederiksberg Kommunes bygninger, selvom kommunen i 2008 forpligtigede sig til at stoppe stigningen i elforbruget ved at underskrive en såkaldt kurveknækker-aftale med Go’ Energi. (Tidligere Elsparefonden).

Konkret skrev kommunen under på, at elforbruget i kommunens bygninger skal være reduceret med fem procent ved udgangen af 2012 sammenlignet med 2006-forbruget, som var på 13,3 millioner kWh. Det mål ser dog ud til at blive overordentligt svært at nå, for siden 2006 er elforbruget, i stedet for at falde, steget i både 2007, 2009 og 2010, hvor det nåede 15,1 millioner kWh. Det viser tal fra Kommunens eget klimaregnskab. Omregnet til procent lyder stigningen på hele 13,5 procent fra 2006 til 2010.

Erkender problemet
Kurven er altså på ingen måde knækket, og i Frederiksbergs Kommune erkender klimamedarbejder Susanne Jacobsen, at det er umuligt at nå det mål, som blev sat i 2008.

”Det er ikke realistisk at nå målet om at have reduceret elforbruget med 5 procent ved udgangen af 2012 sammenlignet med 2006, dertil har stigningen været for høj de foregående år,” erkender Susanne Jacobsen overfor csr.dk.

Hun forklarer, at kommunen har satset meget på at nedbringe elforbruget de seneste år, men samtidig er der også lavet mange nye tiltag, som har kostet dyrt på strøm-kontoen. Hun nævner et elspare-projekt i kommunens daginstitutioner som et konkret eksempel.

Køkkener åd besparelse
”Vi har udskiftet belysningen i en række daginstitutioner, og det reducerede deres elforbrug med cirka seks procent. I samme periode har vi dog også været nødt til at lave nye køkkener i daginstitutionerne, fordi vi skal kunne tilbyde madordning. Det har kostet meget strøm at bygge køkkenerne op og gøre dem funktionsdygtige til at servere varm mad, så alt i alt er elforbruget i dagsinstitutionerne desværre steget, ” siger Susanne Jacobsen og forklarer, at det er den type problemstilling, som kommunen kæmper med i alle de kommunale bygninger.

Umuligt at kontrollere kurveknækkere
Erhvervsmagasinet CSR ville gerne have undersøgt, om Frederiksberg er den eneste af de i alt 70 danske kurveknækker-kommuner, som ikke overholder deres forpligtigelse til at sænke elforbruget.
Det har dog vist sig at være en overraskende stor udfordring, da mange kommuner tøver med at udlevere tallene eller angiver, ”at den måde de opgør tallene på, har ændret sig”. Dermed er det i mange tilfælde umuligt at få et reelt billede af, hvordan elforbruget har udviklet sig over flere år.

Hos Go’ Energi ønsker man heller ikke at offentliggøre tallene for de enkelte kurveknækkere, til trods for at organisationen hvert kvartal sender specifikke opgørelser over elforbruget til de energiansvarlige i kommunerne.
I Frederiksberg Kommune har man endnu ikke besluttet sig, om der skal laves er ny kurveknækker-aftale med Go’ Energi, når den nuværende udløber ved årets udgang.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025CSR.dk

Ny måling: Klimakrisen rasler ned på danskernes bekymringsliste

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle