Fremtiden for en fælles forsyningssektor

DANVAs direktør Carl-Emil Larsen skal debattere ejerskab af fremtidens forsyning på 3F’s mini-konference den 8. november, der afholdes som optakt til kommunalvalget. Forsyningssektoren har en vital rolle for job og økonomi.

06.11.2017

Sponseret

DANVA

“Forsyningssektoren har været lokomotivet i en grøn omstilling i Danmark, der i dag er blevet en kæmpe eksportsucces, som skaber jobs i hele landet. I 3F er vi i stigende grad optaget af, hvordan vores evner til at håndtere vand, varme og affald kan bruges til at udvikle Danmark”, siger Per Christensen, formand for 3F.

Lave priser og forsyningssikkerhed
I invitationen til mini-konferencen skriver 3F: 

Danmark har en enestående forsyningssektor, der har givet danskerne enestående lave priser og forsyningssikkerhed samt været trækmotoren i en grøn omstilling. I forsyningssektoren håndteres drikkevand og spildevand, varme, strøm, affald – det er samfundets arterier og vener, der - usynlige som de er - unddrager sig offentlighedens opmærksomhed, uagtet at der er tale om samfundsmæssigt vitale systemer. Systemer, der hænger sammen med en voksende eksportindustri.

Valgkamp og forsyning
Kommunerne spiller en central rolle som operatører og ejere – og alligevel handler kommunalvalget om alt muligt andet. Det er på forsyningsområdet, at kommunernes ageren har den største erhvervspolitiske betydning. Der er tale om en kolossal økonomi, der leverer vand, varme og affaldshåndtering til snart sagt hver husstand og virksomhed i Danmark. Der er jobs og offentlige investeringer for milliarder på spil. Hvordan forvalter vi fællesskabets forsynings-virksomheder ud i fremtiden? Hidtil har fælles forsyning været sikker forsyning.

Cirkulær økonomi
I særligt de sidste år har debatten centreret sig om, hvordan man regulerer og effektiviserer en sektor, som mange betragter som verdensførende. Samtidig står vi overfor en transition til nye energiformer, og der skal etableres en cirkulær økonomi, hvor genanvendelse er en voksende dagsorden. 3F ønsker, at kommunalvalget også kommer til at omhandle forsyningssektoren – både fordi den grønne omstilling – som har skabt en enorm eksportindustri og arbejdspladser i hele landet – er skabt på ryggen af de store kollektive initiativer. Sektorens betydning for eksport, innovation og grøn omstilling, er i sidste ende af stor betydning for de jobs, som 3F’ere kommer til at udfylde.

Program

8.30 Velkomst og indledning, v. Per Christensen, 3F

8.45 Cevea: Oplæg m komparativt overblik over udviklingen i forsyningssektoren internationalt ift priser og kommunernes og de offentlige roller i forsyningsselskaber. 

9.15 Joachim Sperling: Oplæg fra tænketanken Axcel-Future. AF genstartede debatten om at omorganisere forsyningssektoren også med deltagelse af private investorer, med mulighed for afkast af investeringer og med ambitionen om at skabe mere effektiv drift, governance og systemeksport.

9.45 Pause

10.00 Brian Vad Mathisen, professor AAU: Om udfordringerne for forsyningssektoren, og de organisatoriske impliktationer - hvad skal vi tænke på, når vi designer en fremtid for sektoren?

10.30 Anders Dyrelund, Rambøll: Innovationsmodellen i den danske forsyningssektor.

10:45: Paneldebat om fremtiden for forsyningssektoren, og hvordan den skal designes – Kasper Fogh er moderator. Paneldeltagerne er:

  • Carl-Emil Larsen DANVA
  • Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
  • Jacob Hartvig Simonsen, Affaldsforeningen
  • Joachim Sperling Axcel Future
  • Troels Ranis, Dansk Industri
  • Brian Vad Mathiesen, AAU
  • Jens Joel, FT (ordfører S)
  • Anders Dyrelund, Rambøll

12.15 Afrunding

12.30 Sandwich og slut

05.08.2019DANVA

Sponseret

Nyt fra medlemmerne: National vandklynge fremmer innovation og eksport af dansk vandteknologi

31.07.2019DANVA

Sponseret

Ambitiøst vandsamarbejde indgået mellem Danmark og Malaysia

16.07.2019DANVA

Sponseret

Vandsektoren bifalder grøn politisk aftale

02.07.2019DANVA

Sponseret

Valgløfter om vand konfirmeret på Folkemødet

17.06.2019DANVA

Sponseret

Lad politisk lemfældighed med drikkevandet få en ende

06.05.2019DANVA

Sponseret

Pesticidrester i grundvandet betyder højere vandpriser