11.05.2018  |  Klima, miljø og energi

FSC Danmark hædrer ambitiøse medlemmer

Indhold fra partner Hvad er dette?

FSC Danmark ser en tydelig tendens til, at flere og flere medlemmer hæver ambitionsniveauet for bæredygtighed, og melder stærke indkøbspolitikker på FSC ud.

Den tendens vil vi gerne hylde, og har derfor startet et nyt koncept, hvor vi én gang årligt uddeler 100%-diplomer.

Med det nye koncept vil vi gerne hylde de medlemmer, som går skridtet videre end certificering og certificerede produkter, og indfører offentlige politikker om 100% FSC på en eller flere produktgrupper. Vi vil gerne hylde disse virksomheder, fordi de med deres beslutninger er med til at rykke hele markeder, og sender klare signaler både internt og eksternt, om hvilken retning de gerne vil gå i.

Til dette siger Loa Dalgaard Worm, Sekretariatsleder hos FSC Danmark:

”Når vores medlemmer melder 100% indkøbspolitikker med klar præference for FSC ud til offentligheden, så flytter det hele markeder. Samtidig er det et stærkt signal indadtil til alle medarbejdere om hvilken retning virksomheden ønsker at gå i - et signal som skaber både retning, arbejdsro og medarbejderstolthed. Hos FSC er vi ambitiøse mennesker, som går efter 30% markedsandele for alt træ og papir solgt i Danmark inden 2020, og derfor vil vi gerne hylde alle medlemmer, som igennem deres indkøbspolitikker hjælper med at opfylde målet.” 

Fordi det er første gang at prisen uddeles, hædrer vi de virksomheder, som har meldt politikker ud gennem de seneste år.

Fremadrettet vil prisen blive uddelt årligt, til de virksomheder som melder 100% politikker ud.

De hædrede virksomheder er: 
• Wood-ways
• Troldtekt
• Skagerak
• Scancom
• Idealcombi
• Velux
• Superwood
• JYSK
• Horn Bordplader
• PA Savværk
• Kvik
• Søstrene Grene
• LEGO
• Pressens Fællesindkøb
• Saint-Gobain Distribution Denmark A/S (Optimera)
• Stark
• Coop
• Kvist

Tags: FSC Danmark

Mere fra FSC Danmark

FSC Danmark

https://dk.fsc.org

  • info@fsc.dk
  • 88709518
  • Ferdinand Sallings Stræde 13, 3. sal, 8000 Aarhus C

FSC Danmark er det danske kontor for FSC-mærket - en international certificerings- mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. I FSC Danmark arbejder vi med at fremme kendskabet til og brugen af FSC-mærket gennem udformning af aktiviteter, politisk arbejde og oplysning til udvalgte målgrupper.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere