27.04.2017  |  Strategi & ledelse

Gør cirkulær økonomi til fremtidens forretning

Indhold fra partner Hvad er dette?

CSR I Praksis-konferencen d 18/5 giver gennem seks seminarer hands-on vejledning i at bruge FN’s Verdensmål i CSR-indsatsen. På Lifestyle & Design Clusters seminar skal deltagerne arbejde med cirkulær økonomi og mål nr 12: ansvarligt forbrug og produktion

”På workshoppen vil virksomhederne gennem værdikæde-mapping blive bevidste om hvert led i forsyningskæden, opdage potentielle partnerskaber og se mulighederne for at videreudvikle en bæredygtig forretningsmodel,” siger Isabella Holmgaard og fortæller, at udgangspunktet er, hvordan virksomhederne kan blive mere bæredygtige, være innovative og samarbejde om at løse de udfordringer, Verdensmålene peger på.

Læs også: Program for CSR i Praksis

Og hun ved, hvad hun snakker om. Som projektleder ved Den Nationale Cirkulær Økonomi Hub under Lifestyle & Design Cluster arbejder hun dagligt på at øge de deltagende virksomheders ressourceeffektivitet og lukke deres materiale-kredsløb: affald skal ikke ses som et restprodukt, men som en ressource, der kan recirkuleres ind i nye værdikæder, og hvor designprocesser og teknologisk udvikling går hånd i hånd for optimering af forretningsmodeller.

Læs også: Den Nationale Cirkulær Økonomi Hub

Verdensmålene, og særligt mål nr. 12, udgør den naturlige ramme for denne indsats. Men Isabella Holmgaard peger samtidigt på, at Lifestyle & Design Cluster ser det som en forpligtelse at arbejde med målene:

”Som innovationsnetværk inden for bolig- og beklædningsbrancherne er det helt naturligt for os at inddrage Verdensmålene i vores arbejde - særligt fordi design og modeindustrien er med til at skabe en del af de udfordringer, som målene sætter fokus på at få løst. At vi i netop vores brancher bærer en stor del af ansvaret, og at netop vores brancher kan gøre væsentlige fremskridt, er en stor drivkraft for os. Det er for os et naturligt ansvar at arbejde med de elementer, som målene pointerer, og dertil oplever vi, at arbejdet med målene, også fra et forretningsmæssigt perspektiv, kan have væsentlige fordele for de mange virksomheder, vi er i tæt kontakt med.”

Stort forretningsmæssigt potentiale
Isabella Holmgaard mener, at virksomhederne bør tage del i Verdensmålenes opfyldelse ved først og fremmest at træffe ansvarlige valg i måden, de driver forretning på. Lifestyle & Design Cluster er sat i verden for at hjælpe virksomhederne til at få den indsigt og motivation, det kræver, og støtter dem i det gennem tæt dialog om fx de sociale, etiske og miljømæssige fordele ved et bæredygtigt og særligt cirkulært forretningsgrundlag.

”Det forretningsmæssige potentiale ved ressourceoptimering og strategiske partnerskaber er stort og gennem fokuseret værdikædesamarbejde kan en cirkulær forretningsmodel blive realiseret og skabe bæredygtig udvikling,” understreger hun og fortsætter, at det er, når virksomhederne tænker innovativt, de for alvor finder vejene til at bidrage til at løse fremtidens miljømæssige, etiske og sociale udfordringer samtidig med, de styrker deres forretning.

Læs også: Lifestyle & Design Cluster

Det er her, koblingen mellem Verdensmålene og CSR-indsatsen er nyttig. For hvor det at være innovativ, handle bæredygtigt og gøre en forskel for mange virksomheder kan virke abstrakt, kan målene fungere som en guideline som tydeliggør, hvor indsatsen bør gøres.

Isabella Holmgaard er overbevist om, at flere af de deltagende virksomheder i løbet af workshoppen vil opleve, at der ikke skal meget til, for at de kan få et udbytte af en cirkulær forretningsmodel.

”Mange virksomheder er slet ikke klar over, at de allerede gør en indsats, som faktisk imødekommer verdensmålene, og som med små ændringer kan skabe stor værdi dem. Det får vi i workshoppen frem med værdikæde-mapping, og samtidigt ser vi på, hvordan der kan videreudvikles for at få udløst det forretningsmæssigt bæredygtige potentiale. I sidste ende handler det om, at virksomhederne skal have skabt overblik over deres bæredygtige initiativer, og hvordan de kan kommunikere dem til fordel for såvel egen forretning som for samarbejdspartnere, forbrugere og samfund.”

Brug Verdensmålene i CSR-indsatsen
Med seks stærke organisationer bag 12 inspirerende hands-on seminarer giver CSR i Praksis-konferencen rig mulighed for at komme hele vejen rundt for dem, der gerne vil vide mere om, hvordan Verdensmålene kan bruges i CSR-indsatsen. Konferencen er både for private og offentlige virksomheder, NGO’er, myndigheder, rådgivere, offentlige institutioner og alle andre, som er nysgerrige eller vidensbegærlige omkring Verdensmålene, eller som ønsker inspiration og løsninger til at styrke CSR-indsatsen.

Læs også: tilmelding til CSR i Praksis

De seks organisationer og deres emner er følgende:

  • KEA – Verdensmålene i en design kontekst - et mulighedsrum for samarbejder på tværs,
  • Lifestyle & Design Clusters – brug Verdensmålene til innovation og skab en holdbar forretning,
  • Danish Food Cluster – CSR i praksis – også i fødevarebranchen!,
  • Skovdyrkerne - partnerskaber med grønne NGO’er om Verdensmålene,
  • JURAAD - Som leder kan du bruge lovgivningen som løftestang i dit CSR arbejde - hvis du kender den,
  • Grakom - Verdensmålene i et forretningsmæssigt perspektiv

Konferencen indledes med indlæg ved chefkonsulent i DI Sara Krüger Falk under titlen ”Arbejd med FN's verdensmål i CSR-indsatsen”, og hun vil her komme ind på nogle af de initiativer, der er sat i søen for at hjælpe virksomhederne i deres arbejde med Verdensmålene. Som vært for konferencen byder KEA's administrerende direktør Ingo Østerskov velkommen.

Tags: CSR LINK

Mere fra CSR LINK

CSR LINK

www.csr-link.dk

CSR LINKCSR LINK skaber praktisk vidensdeling mellem danske aktører indenfor CSR - gennem især konferencer, hvor vi gennem Løsninger, Inspiration, Netværk og Kontakter sikrer deltagerne konkrete værktøjer til at komme videre med deres CSR-indsatser og -strategier. Uanset om man så kommer fra den private eller offentlige sektor, hos en NGO, et mediehus eller bare er sig selv, så ser vi praktisk vid…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere