16.10.2017  |  Menneskerettigheder

Indspark: Kan din virksomhed dokumentere, at den respekterer menneskerettighederne?

Politikker og nødvendig omhu inden for menneskerettigheder skal bedrives som foreskrevet i FN’s retningslinjer. Her er nogle bud på, hvordan man gør det, og hvorfor det er så vigtigt at lægge resultaterne af sine nødvendig omhu-processer åbent frem.

Staterne i FN er siden 2011 forpligtede til at sikre, at med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP’erne) bliver fulgt af virksomheder, der driver forretning på deres territorium. Første skridt er rapportering. Det er i Danmark implementeret gennem §99A, og fra og med 2018 skal alle klasse C, og ikke kun de børsnoterede, selskaber rapportere om deres politik for at respektere menneskerettighederne og deres indsats for nødvendig omhu (due diligence) i den forbindelse.

UNGP’erne, som også kan kaldes den nye ledelsesstandard for menneskerettigheder, blev kopieret ind i OECD’s Retningslinjer og udgør derfor også det krav, som Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI) skal lægge til grund, når den vurderer om en virksomhed skal kritiseres for ikke at håndtere en konkret indvirkning korrekt.

Spørgsmålet bliver så: Hvordan dokumenterer din virksomhed, at den respekterer menneskerettighederne? Det er der to hovedelementer i: politik og nødvendig omhu.

Dokumentér, at virksomheden har ’forpligtet’ sig

De fem krav

Politikken skal:

  • Være godkendt af den absolutte topledelse I virksomheden
  • Være skabt på baggrund af relevant intern og /eller ekstern ekspertise
  • Udtrykke virksomhedens forventninger ift. menneskerettigheder af personale, forretningsforbindelse og andre, som er direkte forbundet med virksomhedens drift, produkter eller services.
  • Være offentligt tilgængelig og kommunikeret internet og eksternt til alle medarbejdere, forretningsforbindelse og andre relevante personer.
  • Være reflekteret i de nødvendige driftspolitikker og –procedurer så der er sikret ”embedding”/integration i hele virksomheden.

Den første dokumentation er enkel. Kravet, som er beskrevet i UNGP’ernes princip 16 om at virksomheden skal have en politik, er rimeligt enkelt at opfylde. Papir er taknemmeligt, og husker virksomheden blot at opfylde fem eksplicitte krav til politikken, vil denne del af dokumentationen hurtigt kunne konstateres opfyldt.

Den kan dog gå galt. Et af kravene til politikken er, at menneskerettighedsekspertise anvendes ved udformningen, altså at man ikke selv kan bestemme, hvad kravene til politikken er. Grunden hertil er åbenbar. Selv anerkendte virksomheder har skrevet og offentliggjort politikker, der fra en eksperts synspunkt, vil være meningsløse i forhold til den skarpe definition, som FN med UNGP’erne enstemmigt har vedtaget.

”Vi støtter op om menneskerettighederne” er ikke defineret og er heller ikke tilstrækkeligt. ”Vi forventer at vores medarbejdere respekterer menneskerettighederne” giver i en eksperts øjne heller ikke mening. FN har endnu ikke defineret individets ansvar for at respektere menneskerettighederne. Virksomheden kan alene forvente, at medarbejderne assisterer virksomheden i at respektere menneskerettighederne; et arbejde som med UNGP’erne nu er veldefineret.

Selvom virksomhedens politik umiddelbart, efter ordlyden, kan ’godtages’ som dokumentation, skal virksomheden dog være opmærksom på, at en nærmere efterprøvning i forhold til de fem krav til politikken lede til en underkendelse.

At politikken skal være indlejret i alle virksomhedens øvrige politikker og procedurer, er det sværeste af de fem krav at efterleve. Som eksempel vil en leverandør-Code of Conduct, der alene nævner 7-8 arbejdstagerettigheder være udtryk for at UNGP’erne ikke er indlejret; og i øvrigt vise, at virksomheden nok bruger alt for mange ressourcer på den aktivitet.

Dokumentér, at virksomheden udviser nødvendigt omhu?  
Virksomheden vil i årsrapporten alene rapportere på, hvor langt den er med at etablere systemet for nødvendig omhu (due diligence), og hvordan den håndterer væsentlige indvirkninger. (Se boks for eksempel.

Men dette dokumenterer ikke i sig selv, at virksomheden efterlever UNGP’erne. Den virksomhed, der handler med din virksomhed og vil forsikre sig om, at din virksomhed reelt implementerer UNGP’erne, bliver nødt til også at se din virksomheds opdaterede indvirkningsanalyse.

Mangler offentlighed om indvirkning
Et system for nødvendig omhu består af jævnlige indvirkningsanalyser. I min rådgivervirksomhed, GLOBAL CSR, foreslår vi som hovedregel årlige indvirkningsanalyser. Analysen skal ifølge UNGP’erne være af en kvalitet, hvor forretningsrelationerne trygt kan forlade sig på, at din virksomhed identificerer og håndterer mulige og aktuelle negative indvirkninger på den måde som UNGP’erne foreskriver. Det vil sige, at indvirkningsanalysen bliver din virksomheds ’social license to operate’.

GLOBAL CSR har, som vi skal, bedt vores leverandører, om at respektere menneskerettighederne. Vi har taget fat i nogle af de vigtigste leverandører for at sikre, at de nu også gør det. Når de svarer; ”selvfølgelig respekterer vi menneskerettighederne”, spørger vi venligt, om vi kan se deres indvirkningsanalyse. Her bliver der ofte radiotavshed. Enkelte har dog tilkendegivet, at de agter at udføre en sådan; ved lejlighed. Andre hævder, at de har udført analysen, men at de ikke er parat til at dele den.

For tiden er det en stor udfordring, at de eksempler på indvirkningsanalyser, knap en snes, der på internationalt plan ligger offentligt tilgængelige, ikke synes at leve op til kravene i UNGP’erne. Det vil sige, at det indtil videre er vanskeligt at henvise til god praksis.

Jeg glæder mig til det tidspunkt, hvor rådgivere, virksomheder eller brancheorganisationer bliver så trygge ved ledelsesstandarden og deres eget arbejde, at virksomhederne offentliggør deres indvirkningsanalyser. Først på det tidspunkt kan vi får en reel diskussion af dokumentation og kvalitet af ’nødvendig omhu’ (Due Diligence).    

Jeg forventer, at de første indvirkningsanalyser, der følger FN’s Retningslinjer, snart vil finde deres vej til det offentlige rum. Det gode er, at når andre virksomheder og rådgivere får adgang til konkrete pragmatiske eksempler, vil implementeringen pludselig kunne tage fart. Der er jo ingen virksomheder, der ikke ønsker at respektere menneskerettighederne. Men praksis halter fortsat bagud de gode intentioner.

Kan være det stiller danske virksomheder godt?
GLOBAL CSR er til gengæld overbevist om, at danske virksomheder kommer til at ligge lunt i svinget, når analyserne bliver offentlige.

For det første kan det meget vel blive danske virksomheder, der, som de første i verden, vælger at lægge eksempler på pragmatiske indvirkningsanalyser efter standarden i det offentlige rum; for det andet er dansk erhvervspolitik fortsat fokuseret på at bruge samfundsansvarlighed som dansk erhvervslivs brand, og for det tredje er det vores erfaring, at langt de fleste danske virksomheder allerede håndterer deres mulige negative indvirkninger på menneskerettighederne på ganske fornuftig vis.

Vi kan kun opfordre virksomhederne til at komme i gang med at få foretaget konkrete enhedsspecifikke indvirkningsanalyser, så de kan dokumentere, at de lever op til den globale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lad ikke det perfekte være en hindring for det gode. Foretag indvirkningsanalysen efter bedste evne og læg den ud til diskussion blandt forretningsrelationer og andet godtfolk.

Husk at nødvendig omhu for menneskerettighederne er en proces, hvor det er tilladt, og endda forventeligt, at virksomheden løbende forbedrer sin indsats. Indvirkningsanalyserne gør udfordringerne omkring menneskerettighederne helt konkrete og nærværende og kan på den måde medvirke til, at andre virksomheder ikke længere vil se ansvaret for at respektere menneskerettighederne som en abstrakt, uopnåelig eller unødvendig øvelse.    

-----------------------------------------------------

Sådan kan rapportering på menneskerettigheder lyde

Virksomheden vedtog i år en ny politik for bæredygtighed, der indeholder vores forpligtelse til at respektere menneskerettighederne. Vedtagelsen har medført ændringer i en række underordnede politikker og procedurer i virksomhedens ledelsessystem.

Vi har også i år udført den første indvirknings analyse på menneskerettighederne for hovedkontoret, og vi vil gentage denne ved udgangen af næste år, hvor vi følger op på de indikatorer, som vi bruger til at måle effektiviteten af vores handlinger til forebygge eller afbøde mulige negative indvirkninger på de 22 rettigheder, som vi har mulige negative indvirkninger på.

På hovedkontoret fandt vi, at virksomheden kan forårsage eller bidrage til mulige væsentlige negative indvirkninger på fire af de 22 rettigheder; retten til privatlivets fred, retten til ikke at blive udsat for diskrimination, informationsfriheden og ytringsfriheden.

(Herefter følger en beskrivelse af indvirkningerne, hvordan virksomheden konkret håndterer disse og konkret måler effektiviteten heraf.)

Hovedkontoret er gennem sin værdikæde forbundet til mulige væsentlige negative indvirkninger på retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø, retten til at deltage i den teknologiske udvikling og ophavsretten.

(Herefter følger en beskrivelse af indvirkningerne, samt hvordan virksomheden konkret har brugt eller øget sin påvirkningskraft til at få forretningsrelationen til at ophøre, forebygge eller afbøde de negative indvirkninger og indikatorer for effekten af virksomhedens indsats.)  

Herudover, vil vi næste år gennemføre de første indvirkningsanalyser på virksomheden forretningsenheder i henholdsvis Sverige og Tjekkiet.

Virksomheden vil også omskrive sin Code of Conduct til leverandører så denne følger FNs Retningslinjer/OECDs Retningslinjer og få denne vedtaget i CSR-komiteen.

Mere fra Sune

Sune Skadegaard Thorsen

CEO & Senior Partner

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR. Han har siden 1996 arbejdet professionelt med CSR, som en af de første pionerer på området. Med en baggrund som erhvervsadvokat har Sune internationalt været én af de ledende kræfter i at gøre ansvaret for social bæredygtighed pragmatisk og operationelt gennem menneskerettighederne. Sune er således en af grundlæggerne af den princip-base…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere