Gode erfaringer med brug af elbiler i hjemmeplejen

Kommuner der anvender elbiler i hjemmeplejen har gode erfaringer, viser projekt der tilbyder kommuner hjælp til den grønne omstilling

God energi hos borgere og på vejen med brug af elbiler i hjemmeplejen.

25.07.2016

Sponseret

Claus Seitzberg, Fleetwise

Flere og flere kommuner anskaffer elbiler til brug i hjemmeplejen og enkelte kommuner har udskiftet samtlige benzin- og dieselbiler i hjemmeplejen til fordel for elbiler. Kommuner der har taget elbilen til sig, melder om gode erfaringer med anvendelse af elbiler i hjemmeplejen. Projekt hjælper landets kommuner med at øge antallet af elbiler i hjemmeplejen.

Flere elbiler i hjemmeplejen
Større andel af elbiler i kommunerne og øget anvendelse af elbiler i hjemmeplejen, det er målet med projekt fra rådgivningsvirksomheden Fleetwise. Projektet skal demonstrere mulighederne for anvendelse af elbiler i hjemmeplejen og hjælpe kommuner i gang eller videre med den grønne omstilling. En del af projektet er erfaringsudveksling på tværs af regioner og kommuner med brug af elbiler i hjemmeplejen. På første af fire workshops har Odense og Gladsaxe Kommune præsenteret deres erfaringer.

Odense Kommune har 100 elbiler i hjemmeplejen. Elbilerne er valgt i et politisk ønske om at investere i miljøet og bæredygtig transport, en del af udviklingen og en generel bevægelse fra fossile brændstoffer til el. Elbiler er velegnede til korte og hyppige ture til de mere end 5.000 borgerbesøg, som sygeplejen, hjemmeplejen og træningsterapeuter foretager hver dag.

Erfaringerne er gode og blandt medarbejderne er der generelt stor tilfredshed med at køre i elbil og flertallet af medarbejderne vil hellere køre i elbil end en konventionel benzin- og dieselbil. I en intern tilfredshedsmåling angiver mere end 90 pct. af respondenterne, at de er stolte over at køre i elbil i deres arbejde. Også Gladsaxe Kommune meddeler om glade medarbejdere i brugen af hjemmeplejens mere end 30 elbiler. 

Elbiler er et oplagt valg til kørsel i by- og lokalmiljøet
Begge kommuner har reduceret deres CO2-udledning og opnået lokal miljøgevinst i form af mindre partikelforurening og mindre støj. Udover CO2 som parameter, er det for biler der kører i by- og lokalmiljøet særlig relevant, at vurdere udledningen af partikler og kvælstofdioxid. Benzin- og dieselbilers forurening forøges markant med bilernes alder, slitage og mange korte ture. Navnlig korte ture er kendetegnet for kørslen i hjemmeplejen. Modsat benzin- og dieselbiler udleder elbiler ingen sundhedsskadelige udstødningsgasser.

Kommuner der ønsker hjælp til den grønne omstilling og anvendelse af elbiler i hjemmeplejen kan benytte tilbuddet om en startpakke bestående af en demonstrationselbil og tilhørende ladeboks, samt rådgivningsydelser fra Fleetwise, der består af en behovsanalyse med vurdering af potentialet for elbiler i hjemmeplejen og oplæg på hvilke biler der kan udskiftes til elbiler. Mere erfarne kommuner tilbydes en optimeringspakke for optimal anvendelse og udbytte af elbiler i hjemmeplejen. Læs mere på fleetwise.dk/projekter/flereelbilerihjemmeplejen 

Kontakt
Interesserede kommuner kan kontakte Fleetwise for yderligere information
Claus Seitzberg, telefon 4111 1229, cs@fleetwise.dk 
Martin Messer Thomsen, telefon 2721 1338, mmt@fleetwise.dk
 

19.04.2017Fleetwise

Sponseret

Halvering af afgiften på elbiler

03.01.2017Fleetwise

Sponseret

Omstilling til elbiler i Helsingør Kommune

14.12.2016Fleetwise

Sponseret

Bliv fortrolig og erfaren med elbiler

21.11.2016Fleetwise

Sponseret

Billigere elbiler med ny finanslov

08.11.2016Fleetwise

Sponseret

Spar 50 procent på elbiler ved køb inden årsskiftet

07.10.2016Fleetwise

Sponseret

Her er elbilen alle kan bruge