Grøn byggetrend er ikke en døgnflue

For femte år i træk dannede et stuvende fuldt Forum i København rammerne for årets bæredygtige begivenhed i byggeriet, Building Green. Messens stigende opbakning, der indebærer mere end en fordobling i antallet af besøgende og udstillere, siden den så dagens lys i 2011, vidner om en grøn byggetrend med luft under vingerne.

Stemningsbillede fra Building Green 2015.

Bæredygtige visioner og grøn produktudvikling er blevet en del af hverdagen i byggeriet. Det er adm. direktør Henrik Ulander ikke i tvivl om oven på en veloverstået femte udgave af årets mest imødesete bæredygtighedsbegivenhed i byggeriet, Building Green, der fandt sted d. 28.-29. oktober i Forum i København.

Arkitekter og rådgivere tegnede besøgsprofilen

- Byggeriet orienterer sig i stadig højere grad mod bæredygtige visioner og grøn produktudvikling, og det vidner Building Greens voksende popularitet om. Den grønne byggetrend har fået luft under vingerne og har udviklet sig til en dagsorden, som i stigende grad vil sætte sit præg på branchen. Siden messen for første gang blev afholdt i 2011, er både antallet af besøgende og udstillere mere end fordoblet, og vi er ikke i tvivl om, at den udvikling vil fortsætte, udtaler han.

I alt 5623 besøgende med 45 forskellige nationaliteter lagde vejen forbi Building Green. Besøgerkategorien, der omfatter bl.a. arkitekter, landskabsarkitekter, konstruktører og designere var med en andel på 20 pct. den største, stærkt efterfulgt af ejerledere, adm. direktører, CEO’s og partnere, der udgjorde 15 pct. af messens deltagere. 13 pct. af de besøgende lå i kategorien ingeniører, rådgivere og konsulenter.  

Gæsterne brugte bl.a. tiden på at besøge messens 150 udstillerstande og lægge vejen forbi de fire scener med keynotes og debat for at opleve de mere end 25 seminarer. Ikke mindst div. matchmaking-aktiviteter i form af bl.a. 169 Green Connections 1-1 møder hittede blandt de besøgende. Messens helt store tilløbsstykke var dog, da byggefirmaet LOGIK & CO. indtog scenen for at modtage en af byggeriets mest eftertragtede priser Det Bæredygtige Element 2015. 

Mere end en traditionel messe

Oplægsholderne, som talte mere end 115 eksperter, politikere og innovatører fra både ind- og udland, delte deres viden med gæsterne. Foruden oplæg fra en række toneangivende hovedtalere som seniorarkitekt Tine Hegli fra den prisvindende norske tegnestue Snøhetta, partner i tegnestuen Vandkunsten Søren Nielsen samt partner Kasper Guldager fra tegnestuen GXN, blev talerstolen indtaget af adm. direktør i Danske arkitektvirksomheder Lene Espersen. Ikke mindst den store interesse for seminarerne og de efterfølgende debatter glæder Henrik Ulander:

- Building Green er langt mere end blot en traditionel salgs- og markedsføringsmesse – det er en veletableret platform for faglig videndeling og networking på højeste niveau. Den store og ikke mindst voksende interesse, der er for bæredygtigt byggeri, har været overvældende. Messens succes vidner om, at branchen i stigende grad orienterer sig mod grønne løsninger og miljøvenlige visioner, og det har været fantastisk at opleve den konstant voksende opbakning, siden messen så dagens lys i 2011, siger han og fortsætter: 

- Beslutningstagere på tværs af byggeriet har i den grad fået øjnene op for Building Green, og intet mindre end 80 pct. af udstillerne har ønsket at genbooke deres stande til næste års messe. Vi har derfor store forventninger til Building Green 2016, der forløber d. 2.-3. november.

09.02.2018Building Green

Sponseret

Anden gang i Aarhus: Building Green samler branchens bedste

06.02.2018Building Green

Sponseret

Fokus på træ i byggeriet

23.01.2018Building Green

Sponseret

Se hele programmet på Building Green Aarhus 2018

16.01.2018Building Green

Sponseret

Building Green Aarhus: Vær klar til programmet

10.01.2018Building Green

Sponseret

Pop-up seminar: Cirkulær økonomi i byggeriet

09.01.2018Building Green

Sponseret

Vær hurtig - Book stand på Building Green Aarhus 2018