Jobopslag

Grafiker

Dansk Flygtningehjælp

flygtning.dk/

  • Erhvervspartner@drc.ngo
  • 3373 5000
  • Borgergade 10, 3.sal 1300 København, Danmark
Se profil  
Stilling: Grafiker
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 10.08.2018
Tiltrædelses­dato: 01.01.1970
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 28.06.2018
Søg job  

Dansk Flygtningehjælp søger en alsidig grafiker, der kan hjælpe os med at løfte organisationens visuelle kommunikation til nye højder. Verden ser flere og flere mennesker på flugt, og vi kommunikerer som gjaldt det livet.

Hvem er vi?

Du bliver en del af Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam på ni medarbejdere, som har ansvaret for vores fundraisingkommunikation, sociale medier, web, intern kommunikation, branding m.v. 

Kommunikationsteamet formidler og synliggør Dansk Flygtningehjælps humanitære indsats i de mere end 35 lande, hvor vi er til stede for at hjælpe mennesker på flugt. 

Kommunikationsteamet er en del en samlet Kommunikations- og Indsamlingsafdeling.

Dine opgaver

Rigtig meget af vores kommunikation er visuel, og din rolle bliver derfor både at sikre identifikation og genkendelighed med en rød tråd i alt hvad vi laver, og at løse grafiske dag-til-dag-opgaver.

 Endvidere vil dine primære opgaver være:

  • Sikre den fortsatte udvikling af Dansk Flygtningehjælps visuelle identitet på tværs af alle kanaler og medier.
  • Sikre visuel kvalitet og konsistens i vores kommunikation på alle platforme – også de digitale.
  • Supportere organisationens mange afdelinger med grafisk rådgivning og produktion.
  • Opsætte rapporter, annoncer, plakater, infografikker.
  • Være husets kontakt til bureauer og trykkerier.
  • Sikre et højt leveranceniveau fra dig selv og eksterne leverandører.
  •  Da det er en nyoprettet stilling, kommer du til at stå for etablering af processer og standarder.

Din profil

Alle medarbejdere hos Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet. Vi forventer desuden, at du:

  • Har mindst fem års erfaring som grafiker, nogle af dem gerne i en større organisation eller bureau.
  • Behersker Adobes kreative programpakke, især Illustrator og InDesign Photoshop.
  • Erfaring med både det digitale og trykte.
  • Sikker på hånden når det gælder praktisk produktion og eksekvering.
  • Erfaring med udvikling af visuelle koncepter og strategier.
  • Kan prioritere og projektlede små og store grafiske opgaver.
  • God til at håndtere mange interessenter, og går struktureret til værks, så de mange opgaver bliver prioriteret og eksekveret.
  • Arbejder med dansk og engelsk som arbejdssprog, både skriftligt og mundtligt.
  • Det er en fordel at være fortrolig med infografikker og grafisk historiefortælling.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og mange udviklingsmuligheder såvel ansvarsmæssigt som fagligt. Fleksibel arbejdstid med plads til familieliv, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.

Startdato: 1. oktober 2018

Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder med evt. mulighed for forlængelse.

Arbejdssted: Borgergade 10, København K

Løn- og ansættelsesvilkår: Vilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Dansk Flygtningehjælp og AC.

Ansøgningsproces

Send en kortfattet og super målrettet ansøgning og cv sammen med et eller to gode eksempler på grafiske produktioner, som du har lavet. Eksemplerne må gerne dække skærm- og printmedier.

Stillingen kan kun søges online på flygtning.dk under Ledige Stillinger.

Du er velkommen til at kontakte Jesper Skjønnemand jesper.skjonnemand@drc.ngo for tekniske spørgsmål og Guri Kærulf Frandsen guri.frandsen@drc.ngo for spørgsmål om teamet og indhold i stillingen.

Ansøgningsfrist: 10. august 2018

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33/34 i Borgergade 10 i København.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere