Handlingsplan for verdensmål modtages forsigtigt positivt

Som underskriver på FN’s erklæring om de 17 Verdensmål – også kaldet SDG’erne – forpligtede landene sig til at fremlægge en national handlingsplan for hvordan de vil bidrage til at nå målene. Den danske udgave af sådan en handlingsplan kom fredag i sidste uge.

De to vigtigste elementer i planen er, at regeringen lægger op til, at verdensmålene skal tænkes ind i fremtidig dansk lovgivning, og etableringen af 37 delmål der skal gøre Danmarks arbejde med verdensmålene mere målbart.

Gode rammer for virksomhederne
De 37 delmål samler sig i fire særligt prioriterede områder, som regeringen har valgt at kalde 'vækst og velstand', 'mennesker', 'miljø og klima' og 'fredelige og trygge samfund'. Og der er ingen tvivl om at virksomhederne er tiltænkt en plads i opfyldelsen af målene.

”Verdensmålene er et salgskatalog for danske virksomheder. Vi har verdensklasse sundheds- og fødevarevirksomheder. Der er rigtig mange ting, hvor verdensmålene vil være drivkraften i en udvikling, der kan føre danske virksomheder videre,” sagde Kristian Jensen til pressemødet, ifølge Altinget.

Den udmelding er i tråd med Dialogforum for Samfundsansvar og Væksts anbefalinger til regeringen, hvor kernebudskabet var en opfordring til at engagere og fastholde virksomhederne i arbejdet med Verdensmålene.

Læs også: Sustainable Development Goals og Global Compact – hvordan hænger de sammen?

Hos Dansk Erhverv er man positive over for regeringens handlingsplan.

”Den favner bredt, som gør at mange forskellige aktører kan se sig selv i den. Nu er det så op til os alle at fylde de rammer ud og udvikle konkret modeller for, hvordan vi kan bidrage. For virksomhederne betyder det, at arbejde med konkrete forretningsmodeller med udgangspunkt i Verdensmålene. Vi værdsætter på den måde, at handlingsplanen understøtter den konvergens mellem CSR og forretningsudvikling, som allerede er i gang,” siger CSR-chef Morten Lehmann.

Danske forbrugere er til miljø og sundhed
Skulle nogen få den tanke at spørge de danske forbrugere, hvilke af verdensmålene de synes, det er vigtigt, at virksomhederne arbejder på, er der også svar på det.

Svenske Sustainable Brands Insight har i forbindelse med sin nyligt lancerede 2017-udgave af Sustainable Brand Index spurgt de omkring 8.000 danske forbrugere som deltog i den bagvedliggende undersøgelse, hvilke mål virksomhederne bør prioritere.

Og der tegner sig et klart billede. Danskernes top fem er: afskaf fattigdom, stop sult, sundhed og trivsel, ren vand og sanitet samt bæredygtig energi. Der er til gengæld meget lidt optaget af målene Livet på land og parnterskaber som noget virksomheder skal arbejde for. 

Løsrevet og upræcis
Begejstring er naturligvis ikke den eneste reaktion på handlingsplanen. Der er masser af konkret kritik af f.eks. ambitionsniveauet, for lidt fokus på ligestilling og arbejdstagerrettigheder. I en gennemgang af planen på globalnyt.dk skriver Lars Engberg-Pedersen, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, f.eks.:

”… det er verdensmålenes 169 delmål, som er centrale for at skabe global bæredygtig udvikling i 2030. Andre lande, vi normalt sammenligner os med (f.eks. Norge og Tyskland), har derfor lavet en såkaldt ’gap analysis’, som handler om, hvor langt de er fra at indfri delmålene. Den mangler helt i handlingsplanen. De 169 delmål figurerer slet ikke i planen, og regeringens 37 prioriteter tager end ikke udgangspunkt i delmålene.”

Det kan lyde som overdrevet fokus på formaliteter, men hvis man tager med i betragtning, at noget af det, Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst lagde vækt på i deres anbefalinger, var at der lagdes kræfter i den kommunikationsopgave der findes i at engagere erhvervslivet i verdensmålene, så vil det at lave 37 nye målsætninger uden direkte kobling til de oprindelige mål ikke gøre kommunikationen nemmere. 

Læs også: Kunstakademi og Sustainia vil omdanne FN’s verdensmål til eksportmuligheder

Et andet kritikpunkt er, at der er lige vel meget elastik i formuleringen, der ligger til grund for løftet om at verdensmålene fremover til tænkes ind i dansk lovgivning. I handlingsplanen. Konkret angiver den nemlig, at:  

”Lovforslag og andre tiltag, som forelægges til Folketingets beslutning, samt planer og programmer udarbejdet af regeringen vil blive vurderet i forhold til verdensmålene, i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige.”

Finansministeren tager ejerskab
En ting, som de fleste kan blive enige om er positivt, er finansministeren og ministeriets tætte involvering i handlingsplanen. Som Lars Engberg-Pedersen skriver på Altinget:

”At finansministeren taler varmt for verdensmålene er en helt central forudsætning for at de kommer til at spille en rolle herhjemme. Finansministeren sidder på pengekassen, og finansministeriet er storebror blandt ministerierne.”

Finansminister Kristian Jensens tweet fra fremlæggelsesdagen kunne da også gøre mangen en CSR-type varm om hjertet:

”Jeg vil forandre verden og skabe en bedre planet. Det er mit løfte ved præsentation af Danmarks handlingsplan for verdensmålene.”

Se handlingsplanen her.