Har du overblik over gældende lovgivning, standarder, retningslinjer og vejledninger for ansvarlig virksomhedsadfærd?

Gennem de senest få år er det i bogstaveligt forstand væltet ind med CSR krav, vejledninger, standarder og forventninger til virksomheder. Få overblik over de primære.

Har du overblik over gældende lovgivning, standarder, retningslinjer og vejledninger for ansvarlig virksomhedsadfærd?.

09.02.2016

Sponseret

Chefkonsulent Christine Jøker Lohmann, Dansk Industri

Om du er producent af vindmøller, skruer, tøj, medicin eller fødevarer har du sandsynligvis en international leverandørkæde eller måske endda produktion i andre lande. Men hvad er forventningerne til virksomheder, der har leverandører i lande verden over? Hvilke procedurer bør man have på plads, til at håndtere risikoen for børnearbejde, miljøkatastrofer eller korruption? Hvordan sikres, at man selv og ens leverandører lever op til internationale standarder for menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljøforanstaltninger og anti-korruption?

Dansk Industri har derfor igangsat en oplysningskampagne. Den vil enkelt og fakta-baseret belyser de respektive forventninger og krav som findes i de generelle retningslinjer såsom FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, forklare lovgivningen på korruptionsområdet samt oplyse om mere sektorspecifik lovgivning som, for eksempel, udvinding og handel med konfliktmineraler. Du kan følge kampagnen her på CSR.dk.

Internationale retningslinjer tegner den overordnede ramme

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights) blev enstemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. Retningslinjerne opstiller en klar sondring mellem, hvad der forventes af regeringer, og hvad der forventes af virksomheder og skildrer overordnet den globale standard for forventet ansvarlig adfærd.

Samtidig har OECD-landene sine retningslinjer for multinationale virksomheder, de såkaldte OECD Guidelines for Multinational Enterprises. De blev ligeledes vedtaget i juni 2011. Mere end 40 lande har tiltrådt OECD-retningslinjerne. De to internationalt anerkendte retningslinjer fra henholdsvis FN og OECD tegner et ensartet billede af anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd.

Konkret betoner de, at virksomheder bør udfører due diligence. Det skal forstås som en proces, der sætter virksomheder i stand til at identificere, forebygge og afhjælpe overtrædelser, samt redegøre for, hvordan de håndterer aktuelle og mulige overtrædelser som en integreret del af virksomhedens beslutnings- og risikostyringssystemer.

I tillæg hertil findes såvel Global Compact med sine 10 principper og ILO’s konventioner. ILO har vedtaget knap 200 konventioner vedrørende arbejds- og levevilkår, heriblandt det der ofte benævnes de 8 kernekonventioner. ILO’s konventioner danner grundlag for såvel Global Compact som OECD og FN’s retningslinjer.

De nationale kontaktpunkter som er en del af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder er unikke i deres form og funktion. For nuværende udgør de den eneste eksisterende statsbaserede offentligt støttede udenretslige klageinstitution for sager forårsaget af manglende overholdelse af god virksomhedsadfærd som beskrevet i OECD’s retningslinjer. Andre standarder indeholder ikke en sådan klagemekanisme. I Danmark hedder det nationale kontaktpunk Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Nationale krav og retningslinjer

Foruden de internationale retningslinjer, er der i mange lande konkrete krav til virksomheder for dels selv at leve op til en ansvarlig virksomhedsadfærd og dels om at stille krav til at leverandører gør det. Det gælder f.eks. den britiske Modern Slavery Act og den amerikanske Dodd Frank Act om konfliktmineraler. Hertil kommer nogle landes børskrav om rapportering som bl.a. i Singapore, Indien og Sydafrika m.v.

Dansk Industris hjemmeside kan du finde kortere tekster om de respektive retningslinjer, standarder og krav, samt downloade en one-pager som opsummerer de enkelte initiativer.

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning