09.08.2017  |  Menneskerettigheder

Indspark: Having more of us around

Kvinder er ikke løsningen på alle verdens problemer – men de er heller ikke årsagen til dem. Verdensmål nr. 5 kræver ligestilling mellem kønnene, men hvordan kommer vi i mål med det, i en verden domineret af hankøn som Putin, Erdogan, Jong-un og Trump?

Med FN’s Verdensmål og den globale klimaaftale har verdenssamfundet sat foden ned og sagt: ”nok er nok!”. Verdens problemer er overvældende, ulykkerne mange, og risikoen for, at det ender galt for menneskeheden, overhængende.

Kvinder har som bekendt siden menneskehedens fødsel udgjort halvdelen af befolkningen. Men alligevel har kvinder i en verden domineret af mænd højst stået på 2. parket, når de store beslutninger er blevet truffet. Det er det, det 5. verdensmål specifikt vil lave om på. For det er på tide at tænke på nye måder og finde andre løsninger.

Hankønnet har haft sin chance, nu skal hunkønnet frem.

Lad os være med!
For nylig, mens sommeren stod på sit højeste, holdt CBS en lukket konference med en højt profileret deltagerskare inden for CSR og mange navnkundige personer på programmet. Mens kønsfordelingen mellem deltagerne var fifty-fifty, var det dog med to mænd som gæstetalere - professor of Legal Studies and Business Ethics Tom Donaldson, University of Pennsylvania, og tidligere bestyrelsesformand for Shell og vice formand for Global Compact Sir Mark Moody-Stuart - og mænd som arrangementets bagmænd - Andreas Rasche og Jeremy Moon, begge professorer ved CBS. Med den kønssammensætning var der således ikke lagt op til, at kvinder og ligestillingsspørgsmålet skulle på dagsordenen. Men det skulle alligevel komme til at fylde godt på dagen.

For i spørgerunden efter Sir Mark Moody-Stuart stillede hans kone Lady Judy Moody-Stuart, som var blandt tilhørerne, ham et spørgsmål om netop kvinder og deres adgang til at træffe beslutningerne. Lidt forundret spurgte han tilbage, hvad hun egentlig forventede, og svaret var lige så kort, som det var skarpt: ”Having more of us around”, sagt med en stille, men insisterende stemme.

Det emne blev senere taget op af en anden tilhører, Laura Spence, professor i Business Ethics ved University of London, som roste, at ligestilling blev bragt op ved et CSR-arrangement. Det gøres det ellers, underligt nok, aldrig, kunne hun fortælle.

Senere i paneldebatten, hvor der, det skal med, var ligestilling mellem panelisterne - selv om den blev ledet af en mand, professor Andy Crane, Bath School of Management -, tog moderatoren ligestilling op som det første spørgsmål i paneldebatten. I sit svar fremhævede professor Mette Morsing, CBS, at til trods for, at kvinder er godt repræsenteret inden for CSR og på forskningsfeltet ikke står tilbage for mændene, er der stadig en markant overrepræsentation af mænd blandt professorerne.

Faktisk er 81 % af professorerne mænd, kunne Mette Morsing nævne. Samtidig er der en tendens til at at "glemme" at nævne de kvindelige forskeres indsats, når de samarbejder og publicerer med mænd. Det skævvrider indtrykket af kvinders bidrag til den videnskabelige diskurs. Og helt centralt, viser det, at selv inden for et område som CSR, hvor ligestilling om noget burde være en given ting, der er der stadig langt at gå.

I en mandsdomineret verden
Der sad jeg så som mand og funderede på, hvad jeg kunne gøre for min del. Jo, vi kan da eksempelvis trække os fra udvalg, positioner og stillinger for at give plads til en kvinde, eller vi kan – som det jo ofte nævnes i ligestillingsdebatten – forfordele kvinder ved at komme et ekstra lod i deres vægtskål, når der skal vælges.

Men vil det ikke bare være omvendt sexisme gennem favorisering af køn? Og vil det i sin essens ændre noget som helst, så længe det stadig er op til manden at bestemme, om ”han” skal trække sig eller favorisere ”hende”? Derfor er formuleringen ”Having more of us around” så skarp, fordi den har en dobbeltbrod ved også at pege på, at det er mændene, der skal gøre plads til kvinderne: vi skal derhen, hvor det ikke kun er et spørgsmål om at få ligefordeling på posterne, men at beslutningstagningen om det er ligefordelt.

Den individuelle kamp
Ser man på det i et historisk perspektiv, står det klart, at der her i den vestlige verden – længere rækker min horisont ikke – er sket intet mindre end en revolution i ligestillingen inden for de seneste 100, 50 ja, blot 30 år. Rødstrømpebevægelsen har fortonet sig og er overtaget af en individuel kamp i hjemmene, på arbejdspladserne, i institutionerne og i medierne om kønsroller, ligeløn og magtfordeling, og kvinderne vinder fortsat mere terræn.

Men selv om vi er nået langt og fortsat er på vej frem, så er der, som det blev slået fast på konferencen, endnu langt igen, og vi bliver nødt til at erkende, det ikke kan løses gennem de små fix. Det er det lange, seje træk, der skal til, med fundamentale ændringer i kultur, struktur, organisering og ikke mindst et skifte væk fra de mandlige værdier.

Med tak for en utroligt spændende og på mange måder tankevækkende konference så jeg gerne CBS gøre forskning i det til et højt prioriteret felt, for det vil virkelig flytte bjerge at få mere klarhed over. Og så lad os som på konferencen få diskussionen ud i det åbne og sammen finde vejen til fordomsfri ligestilling, hvor der ikke bare er fifty-fifty på stolerækkerne, men også i forreste række blandt dem, der træffer beslutningerne. Det kræver Verdensmålene af os – og det er bedst for os alle sammen.

Mere fra Jens

Jens Prebensen

stiftende partner

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere