07.10.2016  |  Klima, miljø og energi

Her er elbilen alle kan bruge

Indhold fra partner Hvad er dette?

Ny Renault Zoe indleder ny æra for elbilers rækkevidde og begyndelsen på enden for fossilbilen

De fleste bilister har det rarest med at vide, at bilen er tanket op, selv om de i virkeligheden kun har brug for en brøkdel af energien i tanken. En gennemsnitsbil i Danmark kører blot 40 km. om dagen og 95 pct. af alle danskere kører mindre end 160 km. hver dag. 

Ny 2017 Renault Zoe tilbydes med et 41 kWh stort batteri, hvilket betyder en rækkevidde på 403 km. Det svarer til en tur fra Tønder til Skagen. Med 400 kilometers rækkevidde i en almindelig og tilgængelig elbil, der er til at betale, må det være tid til at begrave de dårlige undskyldninger. 

Mange nye elbiler på vej
I værtsbyen for COP21 Paris er der netop nu stor biludstilling. Her viser de store bilmærker deres kommende modeller frem. Også dem som tidligere grinede af Tesla, viser nu deres bud på elbiler der skal konkurrere mod netop Tesla. Mercedes-Benz har på Paris Motor Show lanceret et nyt subbrand for deres elektriske bilprogram kaldet EQ. Første skud på stammen bliver en stor elektrisk SUV. Volkswagen præsenterede deres bud på en bil der skal markere et skifte fra dieselsnyd til en renere fremtid i form af konceptbilen I.D. med forventet rækkevidde på 400 – 600 km. 

Både Mercedes-Benz og Volkswagens nye elbiler er nogle år ude i fremtiden. Lige om hjørnet er til gengæld Tesla Model 3 og Opel Ampera-e begge med 400 kilometers rækkevidde. Trenden er tydelig; større batterier, længere rækkevidde og hurtigere opladning. Elbilen er for alvor på vej til et gennembrud, en ny æra hvor fossilbilen væltes af pinden. Slut med afbrænding af fossile brændstoffer, kræftfremkaldende partikler og udledning af store mængder CO2.

Læs også artiklen gratis rådgivning om elbiler

Få mere at vide om ny Renault Zoe og andre elbiler ved at klikke her

Kontakt
Claus Seitzberg, telefon 4111 1229, cs@fleetwise.dk 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere