15.03.2018  |  Klima, miljø og energi

HLT Service leverer IVECO gasbiler til Sønderborg Kommune - og gør det grønne arbejde grønnere

Indhold fra partner Hvad er dette?

To nye gasdrevne IVECO lastbiler skal være med til at skære Sønderborg Kommunes CO2-udslip ned.

To nye gasdrevne lastbiler i den lette ende skal være med til at køre Sønderborg Kommune frem til målet om at være CO2-neutral om godt 10 år - i 2029. Bilerne er leveret af Finn Nymann Jørgensen fra HLT Service til kommunens vej- og parkafdeling.

IVECO har over 20 års erfaring med at producere gasmotorer, der kan køre på biogas. Når bilerne kører på biogas, er de dermed med til at skære kommunens CO2-udslip ned og gøre vejen mod fremtiden bæredygtig.

IVECO har gennem de seneste år øget både udvalget og salget af motorer, der kan køre på gas. Og når gassen som i Sønderborg er ren biogas, går CO2-regnskabet op. I forhold til lastbiler, der kører på fossil dieselolie, er der tale om en CO2-reduktion på omkring 95 procent. Derudover er udslippet af partikler 96 procent lavere og udslippet af NOx 70% lavere.

Sønderborg Kommune kommer med de to nye biogasdrevne IVECO Daily’er et skridt videre i sin strategi om trinvis at begrænse sit CO2-udslip til 50 procent i 2020 for helt at være i balance og CO2-neutral i 2029.

For IVECO er leverancen af de to IVECO Daily CNG-biler, med økonomiske gasmotorer på 3,0 liter og 136 hk, et godt eksempel på, hvordan det er muligt at bruge eksisterende, velfungerende og teknologiske løsninger til at hjælpe en vej- og parkafdeling i en kommune frem mod målet med en bæredygtig transportløsning.

Den ene af de to gasdrevne biler i Vej & Park i Sønderborg er en IVECO Daily 35S14VN kassevogn på 12 m3 med en totalvægt på 3.500 kg. Denne bil er leveret til brolæggerafdelingen.

Den anden gasdrevne bil er i den lidt tungere ende. Der er tale om en 6,5 ton IVECO Daily 65C14N opbygget med 4.700 mm trælad og en Palfinger-kran monteret bagerst. Denne bil skal først og fremmest anvendes i skilteafdeling hos Vej & Park i Sønderborg Kommune.

Begge biler, der har manuelle gearkasser, tankes med biogas (CBG) fra det gas-tankanlæg, der fornyligt blev etableret i Ragebøl i Sønderborg Kommune. Da tankstationer med gasanlæg endnu ligger et stykke fra hinanden, er de to IVECO Daily’er opbygget med en lille benzintank, så mandskabet på bilerne har mulighed for at komme videre, hvis de kører gastankene tomme.

Ud over, at biogas til transportformål er en effektiv måde at begrænse de direkte CO2-udslip på, er produktionen af gas på biogasanlæg i Danmark også med til at begrænse udslippet af metangas fra landbruget til atmosfæren. Det er også en pointe at få med, da metan er en kraftigere drivhusgas end CO2. 

Ud over gasdrevne Daily er IVECO også leveringsklar med eldrevne udgaver af IVECO Daily. Ud over at være udslipsfrie der, hvor de kører, udmærker de sig også ved at være meget støjsvage.

IVECO fortsætter udviklingen i bæredygtighed og har netop lanceret sin 8-trins automatgearkasse til sine gasdrevne Daily’er. Dermed har IVECO øget komforten endnu mere. Automatgearet sænker gasforbruget med 2,5% i forhold til manuelt gear, hvilket gør gas til en endnu bedre forretning og bæredygtig løsning fremover. 

Denne artikel er en del af temaet I fokus: Transportens vej til CO2-fri

Mere fra IVECO Danmark A/S

IVECO Danmark A/S

https://www.iveco.com/denmark

IVECO Danmark A/S markedsfører og sælger varebiler, lastbiler og relaterede serviceydelser i hele landet. IVECO er en selvstændig integreret del af CNH Industrial-koncernen, der producerer varebiler, lastbiler, brandbiler, busser, entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner og motorer. Med en aktiv tilstedeværelse i 190 lande beskæftiger vi direkte over 62.000 menn…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere