Hollywood-stjerne vært ved CSR AWARDS 2011
Skuespiller Connie Nielsen optræder sammen med tidligere tv-vært Morten Løkkegaard som vært ved CSR Awards 2011. Værterne vil føre publikum gennem en aften, der byder på en række humoristiske og kunstneriske indslag samt uddelingen af de eftertragtede CeSaR-statuetter.
Hyldest til dansk samfundsansvar
CSR Fonden, der står bag CSR Awards, har besluttet sig for at hylde de virksomheder, der har gjort en særlig indsats på CSR-området.
Connie Nielsen og Morten Løkkegaard vil som værtspar guide publikum igennem uddelingen af de 12 eftertragtede CeSaR-statuetter, og aftenen igennem vil to af teaterverdenens sjoveste kvinder, Ditte Hansen og Louise Mieritz, levere skarp satire over den CSR-bølge, der er skyllet ind over Danmark og Europa.
CSR-topmøde i Sønderborg
Hele dagen vil CSR være på dagsordenen. Nogle af verdens største og vigtigste kapaciteter inden for bæredygtighed mødes til årets største konference om CSR, der starter fra tidlig morgen. Verdens virksomheder er pressede, men alligevel eksploderer CSR-interessen overalt i verden.
Tidligere vice præsident og Nobel Pris modtager Al Gore er hovedtaler til CSR AWARDS og vil den 29. september sammen med direktører fra internationale virksomheder dele ud af deres erfaringer, og økonomiske muligheder, der ligger i et gennemtænkt CSR-arbejde i Sønderborg.
-LA