Hummel: Vores karmaaktiviteter er god branding

Gennem blandt andet sportsaktiviteter på Roskilde Festival støtter Hummel udsatte i Libanon. De sociale initiativer styrker virksomhedens brand og er derfor en god forretning, lyder det fra sportsbrandet .

På Roskilde Festival spiller Roskilde Politi og Christiania Sports Club strandfodbold i den gode sags tjeneste. Hvert mål giver nemlig penge til et gadeidrætshus i Libanon. Foto: Hummel..

01.07.2016

Sarah Stendorf Meier, CSR.dk

Mange glade festivalgæster kom for at heppe ved GAME og Hummels sportsaktiviteter på Roskilde Festival. Kampen mellem Christiania og og politiet var ingen undtagelse. Foto: Hummel..

I Street City-området på Roskilde Festival står en masse glade festivalgæster og hujer og hepper på henholdsvis Roskilde Politi og Christiania Sports Club. De er midt i en intens strandfodboldkamp, hvor det ikke kun handler om at vinde, men også om at skabe god karma og hjælpe mennesker gennem sport. Mål og point fra festivalens sportsturneringer i opvarmningsdagene veksles nemlig til penge til et gadeidrætshus, der skal støtte kampen for lige rettigheder i Libanon.

Læs også: Flere vil bekæmpe affald på Roskilde Festival

Det er sportsmærket Hummel og non-profit gadeidrætsorganisationen GAME, der faciliterer de mange sportsturneringer, og hver gang der scores et mål i en af de mange kampe, donerer Roskilde Festival og Hummel 50 kroner, som sikrer 10x10 centimeter asfalt til gadeindrætshuset GAME Beirut. Samtidig donerer Hummel alle de penge til GAME, som virksomheden får, når de glade festivalgængere vælger at få trykt deres navn på deres nyindkøbte Roskilde Festival-trøjer.

Aktiviteterne er en del af et femårigt karma-samarbejde med Roskilde Festival med navnet Orange Karma. Her er formålet at opbygge en fælles international platform, centreret om devisen “Change the World through Sport and Music”, der skal gøre en forskel for mennesker samtidig med, at det promoverer og skaber kommercielle resultater for begge partnere.

Ligesom en boomerang
Og ifølge Hummel er der heller ikke tale om et rent filantropisk projekt, selvom virksomheden gerne vil gøre en forskel. Hummels mange karmaaktiviteter er også en væsentlig del af sportsmærkets brand og en måde, som virksomheden kan differentiere sig fra sine konkurrenter på, lyder det fra virksomhedens nordiske marketingsmanager Morten Lund.

Om GAME

GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer ved at etablere faciliteter og uddanne unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt.

GAME arrangerer træninger og turneringer i street basket, gadefodbold, dans og parkour i udsatte boligområder over hele Danmark samt i gadeidrætshuse i København og Esbjerg. GAME arbejder også i Libanon, hvor datterorganisationen GAME Libanon vil forebygge marginalisering af etniske minoriteter og arbejde for ligestilling mellem kønnene samt et mere demokratisk og stabilt samfund.

Kilde: GAME

”Vores udfordring er, at vi på globalt plan er underdogs i forhold til Addidas og Nike. Så vores take på det er bundet op på koblingen til karma, som er en af vores grundpiller”, siger Morten Lund.

Han mener, at virksomhedens mange karmaaktiviteter medfører, at målgruppen forbinder Hummel-brandet med gode projekter.

”Det giver den positive afsmitning. Men sådan i kroner og ører er det svært at måle, om vi kan sælge noget mere til forbrugerne efter 14 dage. Men det gælder om at få det her mindset på plads og få skabt nogle værdier for vores mærke, som er relevante", siger han. 

Selvom effekten af karmaaktiviteterne er svære at måle, tror han på, at det på længere sigt giver en forretningsmæssig fordel at støtte udsatte:

”Det er ligesom en boomerang. Når vi kaster noget godt ud i verden, så kommer det sikkert også tilbage og giver en økonomisk afsmitning. Vi er jo en virksomhed, som skal tjene penge. Og så kræver det også penge at give god karma. Så det går begge veje”, siger Morten Lund.  

Christiania Sports Club slog Roskilde Politi 4-1 i strandfodbold under årets Roskilde Festival. Foto: Hummel. .

Stor oplevelse for medarbejderne
Hummels karmaaktiviteter på Roskilde Festival er ikke kun en god brandingstrategi eksternt. Også internt har det en stor betydning - ikke mindst for de mange Hummel-medarbejdere, som er med på Festivalen, forklarer Morten Vestberg, som har den særlige titel af "Senior karma og PR specialist" for brandet .

”Det giver virksomheden, vores partnere og vores ansatte en utrolig stor glæde at opleve, at firmaet vil noget mere. Og det motiverer rigtig meget”, siger Morten Vestberg og forklarer, at karmadelen generelt fylder meget, fordi det er en stor del af virksomheden.

Læs også: Virksomheder: Roskilde Festival er et vigtigt bæredygtighedslaboratorium

Foruden at sportsaktiviteterne på Roskilde Festival indbringer penge til gadeidrætshuset i Beirut, handler turneringerne også om at skabe respekt mellem mennesker og sætte fokus på forskellighed. Netop derfor skulle politiet og Christiania mødes for at vise, at to grupper, der normalt ikke altid er kendt for at komme godt overens, sagtens kan mødes gennem sport.

Kampen mellem politiet og Christiania endte med en 4-1 sejr til Christiania og dermed 250 kroner til GAME Beirut. Sidste år donerede Roskilde Festival og hummel 300.000 kroner til GAME og målet er at slå det beløb i år. 

Læs mere om Hummels karmaaktiviteter her

ista Danmark A/S

Sponseret

ESG-data som grundlag for rapportering og drift

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

07.09.2026DTU

Sponseret

Skab værdi gennem strategisk forretningsudvikling

07.09.2026DTU

Sponseret

Udvikl fremtidens produktions- og forsyningskæder

CSR.dk

Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus

CSR.dk

Kampagne: Økologien skal tilbage i indkøbskurven

DTU

Sponseret

Når AI bliver en del af beslutningsrummet

Dansk Industri

Sponseret

Når grøn omstilling bliver god forretning

CSR.dk

Er resilience det nye bæredygtighed? Ikke helt

Troldtekt A/S

Sponseret

Cradle to Cradle: Troldtekt får guld efter skærpet standard

Etisk Handel Danmark

Sponseret

HOFOR: "Bæredygtighed er en del af vores samfundsmandat"

CSR.dk

STARK: Nye EU-krav ændrer rollerne i byggebranchen

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Kursus
Forløb: Fra CO2-data til klimamål og faktiske reduktioner

Indsamler I også klimadata til jeres kunder m.fl. - og vil I vide, hvordan I kan få endnu mere ud af de data, I allerede indsamler? Nyt digitalt forløb på Klimklar lærer jer at omsætte data til videnskabsbaserede mål og faktiske reduktionstiltag.

Dato

01.09.2026

Beierholm
Kursus
ESG-rapportering med VSME-standarden

Få styr på ESG-rapportering med EU's nye frivillige VSME-standard. Kurset giver dig konkrete værktøjer til at arbejde strategisk og praktisk med ESG og skabe transparens, struktur og værdi i virksomhedens bæredygtighedsindsats.

Dato

02.09.2026

Tid

09:00

Sted

Knud Højgaards Vej 9, 2860 Søborg

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Kursus
Effektiv ESG med AI - 2,5 dages masterclass I Efterår 2026

Få styr på, hvordan AI kan effektivisere og styrke dit ESG-arbejde. Lær hvordan du kan levere hurtigere, skarpere og mere værdiskabende resultater – uden at gå på kompromis med kvalitet eller ansvarlighed.

Dato

08.09.2026

Tid

09:00

Sted

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Opstart: Mini MBA i Sustainability Management

Mini MBA i Sustainability Management er for dig, der ønsker en ambitiøs uddannelse i bæredygtighed. Du bliver undervist af førende eksperter inden for bæredygtighed og SDG’er - heriblandt Steen Hildebrandt, som har været med til at skabe uddannelsen.

Dato

08.09.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Webinar
Q&A webinar 8. september: Sustainable Business Change Manager

Vil du styrke virksomhedens ESG og sustainability-indsats – eller tage dit næste karriereskridt? Hør hvordan den praktiske SBCM-uddannelse med certificering giver dig viden og handlekompetencer inden for bæredygtig forretningsudvikling - så du skaber værdi for både samfund og bundlinje.

Dato

08.09.2026

Tid

12:30

Sted

Zoom