Hvad ville prisen være, hvis naturen kunne sende en regning?

Det er tankegangen bag den banebrydende regnskabsmetode Environmental Profit & Loss Account (E P&L), som frontløbervirksomhederne Puma og Novo Nordisk benytter sig af for at skabe større værdi på både den grønne og økonomiske bundlinje.

Et Puma-regnskab med naturen som afsender

Med en klar mission om at være den mest bæredygtige virksomhed, offentliggjorde den internationale sportstøjsvirksomhed Puma i 2011 verdens allerførste Environmental Profit & Loss Account rapport (E P&L) med økonomiske beregninger af dets miljøpåvirkninger langs hele værdikæden.

Regnskabsmetoden har hjulpet Puma med at kortlægge de områder, hvor de kan skabe størst værdi både økonomisk og miljømæssigt:

Eftersom Pumas største miljøaftryk i 2011 lå i sourcingen af råmaterialer (bomuldsproduktion, kvægdrift, olieboring) og forarbejdningen af disse materialer (garverier, kemiske virksomheder, olieraffinaderier), arbejder de nu for at reducere energiforbruget og CO2-udslip ved at anvende mere bæredygtige råmaterialer (heriblandt økologiske, genanvendte og bionedbrydelige materialer).

Dertil har Puma implementeret nye bæredygtighedsstandarder (The Puma Sustainability-Index), der bl.a. skal sikre udviklingen af mere innovative og bæredygtige designs. Derudover arbejder de også på at integrere den cirkulære vugge-til-vugge filosofi i både deres produktions- og forbrugscyklus.

Hvad kan virksomheder bruge E P&L til?

E P&L- metoden kan med konkrete målinger langs værdikæden give virksomheder større klarhed over, hvor bæredygtighedsindsatsen bør ligge fremadrettet.

Den kan eksempelvis hjælpe med at:

  • Sætte kroner og øre på klodens knappe ressourcer.

  • Beregne prisen på virksomhedens interne og eksterne ressourceforbrug.

  • Identificere indenfor hvilke områder af værdikæden at forbruget kan optimeres.

  • Vise hvor den negative indflydelse på miljøet - både direkte og indirekte - kan vendes til både besparelser og bæredygtige innovationsmuligheder.

Den hjælper med andre ord virksomheder med at skabe større værdi på både den grønne og økonomiske bundlinje.

- E P&L hjælper ikke kun virksomhederne med at identificere risici i deres værdikæde. Den kan også bruges som et beslutningsværktøj i forhold til, hvor bæredygtighedsindsatsen bør ligge. Og så er det en måde at skabe gennemsigtighed for interessenterne, hvilket kan styrke virksomhedernes brand og troværdighed, forklarer funktionsleder hos Miljøstyrelsen, Mikkel Stenbæk Hansen, som har samarbejdet med både danske frontløbervirksomheder som Novo Nordisk og modekoncernen IC Companys i brugen af E P&L metoden.

Mere E P&L i praksis på minikonference 31. maj

Den 31. maj kan du på minikonferencen “Social impact på bundlinjen” blive klogere på, hvordan du kan måle værdien af virksomhedens samfundsengagement.

Her kan du både møde Mikkel Stenbæk Hansen, som vil fortælle meget mere om værdien af E P&L, og hvordan man kan arbejde med metoden i praksis, ligesom der vil være andre spændende indlæg med konkrete eksempler på, hvordan både grønne og sociale impact målinger kan sætte kroner og ører på virksomheders CSR-indsats.

Se det fulde program & tilmelding hér.

13.09.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Ny virksomhed matcher virksomheder med erfarne bæredygtighedskonsulenter

07.06.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

6 veje til det bæredygtige forbrugerhjerte

31.05.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Uddannelse med certificering i Sustainable Business & Change Management

31.05.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Min ESG læringsrejse

11.04.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Min ESG-rejse fra A-Z

24.01.2023TANIA ELLIS – The Social Business Company

Sponseret

Grøn logistik kræver data og tætte værdikædealliancer