13.03.2016  |  Supply chain

Indspark: Hvem skal facilitere den cirkulære innovation?

Gennem den cirkulære økonomi og supplychain innovation, vil man kunne skabe en stærk konkurrencekraft, der samtidig sikrer virksomhedens overlevelse.

Den cirkulære økonomi er drevet af nødvendigheden af at sikre adgangen til knappe ressourcer i fremtiden. Den er en del af den ansvarlige agenda og er et udtryk for, at man ved at re-tænke sin forretningsmodel kan skabe et fremtidigt fundament for virksomheden der eliminerer eller mindsker risici. Gennem den cirkulære økonomi og supplychain innovation, vil man kunne skabe en stærk konkurrencekraft, der samtidig sikrer virksomhedens overlevelse.

Det man kalder ”Responsible Supply Chain Management” har fundet vej ind på den internationale dagsorden. Det handler om, at man som virksomhed integrerer en ansvarlig forretningspraksis. De væsentligste påvirkninger af miljø og samfund forekommer inden for en virksomheds forsyningskæde og det giver derfor rigtig god mening at starte der. Det handler stadigvæk om ansvarlighed, men også i høj grad om at man gennem ressourceeffektivitet sikrer virksomhedens overlevelse.

Hvad vil det sige at have en ansvarlig forretningspraksis? I denne artikel vil jeg sætte spotlight på hvilke muligheder integrationen af den cirkulære økonomi giver og hvordan det kan være med til at sætte fokus på ressourceeffektivitet. Samtidig vil jeg sætte fokus på hvem og hvordan man eksekverer.

ANSVARLIGHED ER DREVET AF KUNDERNE
Der er en række globale tendenser der signalerer behovet for ansvarlig virksomhedsadfærd - klimaændringer, befolkningstilvækst, hastigt voksende udviklingslande, udtømning af ressourcer, miljøforringelse, samfundets giftige byrde, tab af biodiversitet og meget mere. Det handler på bundlinjen om, at disse tendenser bevæger sig hurtigere end nogensinde, og skaber en stadig mere usikker verden for erhvervslivet.

Ikke alene efterspørger kunderne et større udvalg af produkter; de søger også mere ansvarlige produkter. Carlsberg har for nylig gennemført en undersøgelse som viste, at 88% af forbrugerne er blevet mere miljøbevidste. 55% ville være parate til at betale mere for produkterne.

Da informationer bliver mere gennemsigtige for forbrugere, investorer og tilsynsmyndigheder, er der nu en øget forventning om, at virksomhederne er ansvarlige – og at de er i stand til at bevise det. 

Virksomheder, der ønsker at udmærke sig på at opbygge en mere ansvarlig virksomhed stræber efter at sikre, at deres produkter og tjenester svarer til, eller er bedre, end de miljømæssige og sociale forventninger. I dag er der et pres fra alle sider for at øge den ansvarlige kapacitet.

Faktum er, at hvis du ikke fører an på ansvarlighed, er det dine konkurrenter der er tilbøjelige til at sætte dagsordenen for dig. Lige netop derfor er det også nu, at man skal have fokus på at skabe en cirkulær forretningsmodel. Ikke kun fordi der er en stor sandsynlighed for, at konkurrenterne ellers gør det. Men også fordi det er en nødvendighed for overlevelse.

Den lineære vækstmodel, som de fleste virksomheder opererer under i dag, og som har været den gængse de sidste 250 år, er baseret på tilgængeligheden af rigelige og billige naturressourcer. Den lever på lånt tid og det gør virksomheder der er afhængige af den også.

FRA LINEÆR TIL CIRKULÆR
Mange virksomheder har allerede indset at den lineære økonomi og det lineære system øger deres eksponering for risici – især når det gælder råvarepriser. Flere og flere virksomheder føler sig klemt mellem stigende og mindre forudsigelige priser på ressource markedet på den ene side og høj konkurrence og stagnerende efterspørgsel for visse sektorer på den anden.

Årtusindskiftet markerede et punkt, hvor reelle priser på naturressourcer begyndte at klatre opad, og slettede et århundredes reelt prisfald (Se figur 1).

Samtidig har man set et prisudsving på metaller, fødevarer og nonfood landbrugsproduktion i det første årti af det 21. århundrede, der var højere end i noget andet årti i det 20. århundrede. Hvis der ikke gribes ind, vil høje priser og prisudsving sandsynligvis være kommet for at blive.

Med tre milliarder nye middelklasse forbrugere, der forventeligt kommer ind på markedet i 2030, kan man ikke forvente at kunne vende situationen rundt hurtigt nok til at opfylde kravet om vækst.

Andre tendenser viser, at effekten af ​​den lineære model er ved at nå sine grænser:

• I moderne fremstillingsprocesser oplever man at mulighederne for at øge effektiviteten stadig eksisterer, men at gevinsterne er stort set trinvis og utilstrækkelige til at skabe en reel konkurrencemæssig fordel eller differentiering.

• En utilsigtet konsekvens af miljøeffektivitet er blevet et accelererende energiforbrug og ressourceudtømning, som har negative konsekvenser.

 • Landbrugets produktivitet vokser langsommere end nogensinde før, og jordens frugtbarhed og selv den ernæringsmæssige værdi af fødevarer er faldende.


• Risikoen for at levere sikkerhed og sikkerhed forbundet med lange, kunstfærdigt optimerede globale forsyningskæder ser ud til at være stigende.

KERNEN I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI
En cirkulær økonomi er et industrielt system, der er genoprettende eller regenerativ af intention og design. Det handler om mere anvendelse af vedvarende energi, om at eliminere brugen af ​​giftige kemikalier, som hæmmer genbrug. Det sigter mod afskaffelse af affald gennem et godt design af materialer, produkter, systemer og forretningsmodeller.

Det er baseret på nogle få, enkle principper. Blandt andet har den cirkulære økonomi til formål at designe ud alt affald. Affald findes ikke: produkter er designet og optimeret til demontering og genbrug. Disse stramme komponenter og produktcyklusser definerer den cirkulære økonomi og er det, der adskiller den fra bortskaffelse og endda genbrug, hvor der er tabt store mængder af indlejret energi og arbejdskraft.

Cirkularitet handler også om objektivt at differentiere mellem forbrugsstoffer og holdbare komponenter i et produkt. I modsætning til i dag, består forbrugsstoffer i den cirkulære økonomi overvejende af biologiske ingredienser eller ”næringsstoffer”, der er mindst ugiftigt og muligvis endda gavnligt , og kan sikkert vende tilbage til biosfæren, enten direkte eller i en kaskade af på hinanden følgende anvendelser.

Derimod er computere og motorer, der er lavet af tekniske næringsstoffer, såsom metaller og de fleste plasttyper, uegnede til biosfæren. Disse er designet fra begyndelsen til genbrug, og produkter, der er præget af hurtige teknologiske fremskridt er designet til opgradering.

For det tredje, så bør den nødvendige energi til denne cyklus være leveret af naturen, igen for at mindske ressource afhængighed og øge systemets modstandsdygtighed.

I den cirkulære økonomi erstatter man begrebet forbruger med det at være bruger. Dette kræver en ny kontrakt mellem virksomheder og deres kunder baseret på produktets ydeevne.

I modsætning til i dagens ”brug og smid væk” økonomi er holdbare produkter i den cirkulære økonomi leaset, lejet eller delt hvor det er muligt. Hvis de er solgt, bør der være incitamenter eller aftaler på plads for at sikre tilbagevenden og derefter genbrug af produktet eller dets komponenter og materialer ved afslutningen af ​​sin periode af primær brug.

RESSOURCER I FOKUS
En cirkulær økonomi tager med i betragtningen, at værdifulde materialer siver fra vores økonomier. I en verden, hvor efterspørgsel og konkurrence om begrænsede og til tider knappe ressourcer vil fortsætte med at stige, og presset på ressourcerne vil forårsage større miljømæssig nedbrydning og skrøbelighed, kan vi drage fordel økonomisk såvel som miljømæssigt af en bedre udnyttelse af disse ressourcer.

Ressourceeffektivitet er det nye konkurrenceparameter, som i nær fremtid vil veje tungere end adgangen til billig arbejdskraft. Ressourcer er et hensyn, som alle virksomheder bør sætte i centrum for deres strategi.

Fortsat afhængighed af knappe naturressourcer, for at skabe vækst, udsætter en virksomheds materielle og immaterielle værdi for alvorlige risici. Ikke kun på grund af råvarepriserne men også på grund af:

Et fald i indtægter: Supply usikkerheder og ændringer i forbrugernes præferencer kan forhindre virksomheder i at generere indtægter og fastholde markedsandele. For eksempel kan virksomheder, der er meget afhængige af knappe ressourcer være nødt til at lukke produktionen på tidspunkter og ikke være i stand til at levere de krævede mængder.

Stigning i råvarepriserne: Virksomheder, hvis vækst er tæt bundet til knappe ressourcer vil finde sig en konkurrencemæssig ulempe på grund af stigende og ustabile priser, som reducerer deres evne til at forudsige og konkurrere med mindre ressourcekrævende konkurrenter.

Immaterielle anlægsaktiver: En virksomheds miljømæssige fodaftryk og ressource afhængighed vil kunne erodere brand værdien som forbrugere skyr virksomheder med uansvarlig forretningspraksis. 

Og som planetariske flaskehalse og ressourceknaphed bliver mere kritiske, vil politikerne sandsynligvis favorisere virksomheder, der kan bevise, at de bidrager med positive samfundsmæssige virkninger og kan operere uden at udtømme landets naturressourcer.

Den cirkulære økonomi er ikke en modedille, men en klar satsning også fra Europæisk side. En fælles dagsorden som vinder større og større bevågenhed. Man har kreeret en ressourcedagsorden. En dagsorden som bygger på effektivisering og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. 

Ved at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbrug og dets konsekvenser, giver den cirkulære økonomiske model mulighed for en bæredygtig vækst der samtidig, vil være en meget lysere fremtid for den europæiske økonomi. Der er gode perspektiver for den cirkulære økonomi både når det gælder innovation, jobskabelse og livskvalitet.

En bedre udnyttelse af ressourcerne kan udgøre et samlet besparelsespotentiale på 630.000.000.000 € om året for den europæiske industri. Udvikling af en cirkulær økonomi er også nøglen til at opnå det overordnede mål om ressourceeffektivitet. Herunder sikre, at økonomien kan vokse samtidig med at den bliver mindre afhængig af ressourceforbrug og bidrager til et bedre miljø.

SAMFUNDSMÆSSIGE GEVINSTER
I EU mister man i øjeblikket årligt omkring 600 millioner tons materiale indeholdt i affald, der kan genanvendes eller genbruges. Dette vil gøre en betydelig forskel, især i en situation med kraftigt stigende ressource priser, ressourceknaphed og stigende global konkurrence om adgangen til råstoffer. 

En cirkulær økonomi kunne bringe større lokal beskæftigelse, især i ”entry-level” og ”semi-faglærte” jobs. Det ville løse et alvorligt problem som økonomierne i de udviklede lande står over for. I Europa vil der blive skabt 400.000 direkte arbejdspladser gennem korrekt gennemførelse af affaldslovgivningen. Der vil kunne skabes yderligere 180.000 direkte arbejdspladser i 2030 gennem disse reviderede mål. De fleste af dem ville være umulige at udflytte uden for EU. 

Ud over disse direkte arbejdspladser indenfor sektorer som affald og genanvendelse, vil indvirkningen på den bredere økonomi gennem større ressourceeffektivitet være endnu større. I Europa vil yderligere skridt øge ressource produktiviteten med 30% inden 2030.

Ved at sikre adgang til råmaterialer, ved at udvikle nye forretningsmodeller, ved at skabe job i Europa – så har den cirkulære økonomi også en rolle at spille i at få os ud af den nuværende økonomiske krise. Netop derfor må man også som virksomhed forvente at dagsordenen på et europæisk plan fortsat vil få stor bevågenhed.

GENTÆNK FORRETNINGEN
Fortsat afhængighed af knappe naturressourcer til vækst udsætter en virksomheds materielle og immaterielle værdifastsættelse for alvorlige risici. Virksomheder bør ikke længere primært fokusere på at drive volumen op og nedbringe omkostninger gennem større effektivitet i forsyningskæder, fabrikker og organisationer. Snarere bør de koncentrere sig om at gentænke deres forretning så den bliver cirkulær. Hvad er perspektiverne i at gøre det?

De umiddelbare fordele vil være højere teknologisk udvikling, forbedrede materialer, større arbejdskraft, energi og ressourceeffektivitet, og mere profit muligheder for virksomheder.

Ønsket om at erstatte det man kalder ”en-vejs produkter” med varer, der er "cirkulære på grund af design" og samtidig skabe et omvendt logistik netværk og andre systemer til støtte for den cirkulære økonomi, er en kraftig ansporing til nye ideer, eller det man vil kalde supply chain innovation. 

Det er også lige præcis i det felt at en af de største fordele ligger. At man kan opnå en konkurrencemæssig fordel ved at differentiere sig gennem ressourceeffektivitet og ikke kun gennem lav løn og pris. En anden fordel er at man kan være med til at reducere de forretningsmæssige risici og herigennem sikre overlevelse.

HVOR LIGGER LØSNINGERNE? Nøglen ligger i det grænseoverskridende, tværfaglige og den tværgående rækkevidde. Det svære i at implementere den cirkulære økonomi, i den internationale forsyningskæde, ligger primært i at skabe en lukket cirkel ”closed loop”, som man siger, og sikre den rette kvalitet. Som i mange andre sammenhænge handler det om at tilgå det struktureret.

Indenfor de ”cirkulære” kredse taler man om 3 vigtige fokusområder:

1. Design af netværk: Cirkulær økonomi handler om mere end blot genbrug af brugte materialer. Værdien ligger gemt i genbrugen, vedligehold, renovering og genfremstilling af komponenterne. Så derfor er det lige så vigtigt at man styrker hele området omkring ”reverse logistics”. For at man kan arbejde med ”reverse logistics” må man også sikre, at disse netværk er etablerede og fungerer. De fleste virksomheder er vant til at arbejde med komplekse leverandørnetværk og man må gå ud fra at det er nogle af de samme kompetencer der skal sættes i spil.

2. Rene materialer: Hvis man skal åbne op for det fulde potentiale i den cirkulære økonomi så skal man reorganisere og strømline materiale flowet på globalt plan. Man taler om at man skal udvælge sig et antal materialer til at starte med som har stor global indflydelse og som kan være med til at sætte standarderne for hvordan det skal organiseres fremadrettet.

3. Nye forretningsmodeller: Tilpassede eller nye forretningsmodeller spiller også en afgørende rolle. Her taler man især om at aspektet, omkring det at have adgang til i stedet for at eje, bliver en afgørende faktor i forhold til at få ”reverse logistics” til at fungere rent praktisk. Et ofte nævnt eksempel er vaskemaskinen. Forestil dig at du skal ”lease” din vaskemaskine i stedet for at eje den. Idet du leaser den, sikres det at den sendes til fabrikanten som så kan designe den udfra at komponenterne nemt kan demonteres og gå tilbage i enten ens egen forsyningskæde eller en andens.

Man taler også om at et skifte væk fra de gængse ejerskabs modeller kan forandre forholdet mellem producent og forbruger. Således ser man indenfor mange sektorer allerede nu nye typer af forretningsmodeller taget i brug, som man for få år siden ikke havde haft i tankerne. Især i USA fremhæves bil-delings ordninger, men også BMW, Peugeot og Volkswagen har lanceret lignende ordninger. Det kan være en gulerod for virksomhederne at de kan knytte kunden tættere til forretningen gennem disse nye typer af forretningsmodeller. Så i stedet for at gennemføre et enkelt køb, kan man lave en længerevarende kontrakt med kunden. Det giver også et incitament til virksomheden om at lave et produkt der er mere pålidelig, holdbar og nemmere at reparere.

HVEM SKAL FACILITERE DEN CIRKULÆRE INNOVATION?
Indkøb/procurement har en vigtig rolle i, at sikre en udvikling af leverandørrelationerne fra at være transaktionsbaserede, til at have et stærkt fokus på fælles samarbejde og innovation. Hvem skulle ellers?

Forsyningskæder bliver mere komplekse hver dag på baggrund af antallet af involverede parter og kvaliteten og graden af afhængighed mellem dem. Integrationen af den cirkulære økonomi vil betyde, at kompleksiteten endda stiger yderligere.

Som virksomhed er man nødt til at operere i en globaliseret verden, hvor volatiliteten på markederne, den hastige teknologiske udvikling og forandringerne i de økonomiske og forretningsmæssige miljøer, vil fortsætte med at stige hurtigt. Det sker som en konsekvens af at produkternes livscyklus bliver kortere og markedets krav bliver mere og mere uforudsigelige. Samarbejde med alle typer af partnere og deres vilje og evne til at dele deres viden, vil være afgørende og nøglen til en vellykket udvikling og integration af cirkulær tænkning.

Risikoen ved at gå glip af en vigtig tendens er blevet en betydelig risiko for enhver virksomhed. Dette giver samtidig en fantastisk mulighed for indkøb, som kan indtage en førende rolle når det gælder cirkulær innovation. Indkøbs opgave er at gøre det lettere at opbygge partnerskaber, der har et stærkt fokus på fælles samarbejde og innovation.

I mange virksomheder er det typisk en udfordring at integrere leverandørerne i den tidlige fase af innovationsprocessen. Indkøb er ofte koblet fra de funktioner, de betjener, og de ​​markeder, de opererer i og med. De mestrer ikke nuancerne af virksomheden og mangler erfaring og autoritet. I mange virksomheder er man vant til at "innovation" er en intern kapacitet og er ikke vant til, at arbejde sammen med eksterne partnere om at skabe innovation.

Som virksomhed må man gøre sig overvejelser som: Hvordan kan indkøb fremme samarbejdet med leverandører om cirkulær tænkning på en effektiv måde? Hvordan kan indkøb sikre, at leverandørerne er villige og i stand til at dele deres viden?

For at indkøb kan få succes i disse innovationsorienterede partnerskaber kræver det, at man udvikler nye modeller for at kunne opbygge relationer og samarbejde. Det kræver også at indkøb  bliver bedre til at arbejde mere integreret sammen med interessenter på tværs af hele organisationen.

Der er en stor chance for at indkøb kan få den førende position i virksomheden og være med til, at transformere virksomheden fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi. Men det kræver at indkøberen er i stand til at tænke cirkulært.

CIRKULÆR INNOVATION
Udover at man som virksomhed skal sikre at indkøb/procurement er i stand til at tænke cirkulært så er det også vigtigt, at man på struktureret vis kan åbne op for nye muligheder og gribe disse. Desuagtet om det hedder cirkulær økonomi eller noget helt andet. Det handler om at skabe ny værdi.

”Supply chain innovation is a change (incremental or radical) within a supply chain network, supply chain technology or supply chain process (or a combination of these) that can take place in a company function, within a company, in an industry or in a supply chain in order to enhance new value creation for the stakeholder” Arlbjørn et al. (2011a).

Som ramme for innovationerne vil man kunne anvende “Ramme til forståelse af Supply Chain Innovation” som består af 3 komponenter: Forretningsprocesser, Teknologi og Netværks struktur.

  • Forretningsprocesser: Med supply chain forretningsprocesser skal man forstå det som en gruppe af aktiviteter, der giver et målbart output. Aktiviteterne vil typisk gå på tværs af de traditionelle, funktionelle ”siloer” i en virksomhed, som f.eks. salg, lager, produktion og indkøb. Innovation i supply chain forretningsprocesser sker med det formål at opnå mere effektive og efficiente transaktioner, både internt i virksomheden, men også i høj grad i relation til virksomhedens omverden.

    En af de helt centrale spørgsmål i den forbindelse vil være hvordan man kan få nedbrudt siloerne i organisationen.
  • Teknologi: Med teknologi tænkes på alt det der er relateret til ledelse af materialer og information i virksomheden og på tværs af partnere i supply chain.
  • Netværksstruktur: En supplychain er et forretningssystem med mange facetter, som ofte inkluderer mange partnere der samarbejder for at levere værdi til slutkunden. Det er mellem disse vertikale og horisontale partnere at innovationer opstår. Netværkstrukturen i en supply chain vedrører både dybden og bredden af upstream og downstream relationer.

Brug rammen helt lavpraktisk til at identificere:
- Hvordan organisationen skal arbejde med den cirkulære økonomi
- Hvilke hoved og delprocesser der skal udarbejdes
- Hvilke nye teknologier der skal inddrages
- Hvilke partnere der skal inddrages

KOM GODT FRA START
Der er ingen tvivl om, at en udbredt implementering af den cirkulære økonomi vil kræve dybtgående ændringer i industriel praksis og forbrugsmønstre. Dette vil uundgåeligt skabe vindere og tabere, ikke mindst på områder, hvor tunge industrier og produktionsressourcer er koncentreret.

Som virksomhed kan man have fokus på følgende hovedområder hvis man vil have succes med at implementere den cirkulære økonomi:

Hav fokus på materiale flowet: Analyser jeres materiale flows og identificer de udfordringer i har med jeres materialer i forhold til cirkularitet. Prioriter listen. Inddel eventuelt listen i nuværende materialer – og fremtidige materialer. Arbejd med materialernes tilsigtede anvendelsesformål. Udarbejd en handlingsplan i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Udarbejd samtidig en plan for udfasning af kemikalierne i jeres produkter.

Skab forståelse gennem uddannelse: En af de helt store udfordringer i den cirkulære økonomi er at sikre, at alle involverede parter er godt klædt på i forhold til dels at forstå den cirkulære model, dels at kunne anvende den i praksis. Det handler til dels også om motivation til forandring. Derfor skal kunderne også motiveres. Her taler vi også om slutforbrugerne. De skal kunne forstå og værdsætte hvad begrebet repræsenterer. Implementeringen af den cirkulære økonomi er yderligere udfordret af, at der ikke findes nogen overordnet standard eller mærke der fortæller at dette produkt er et cirkulært produkt.

Sæt interessenterne i spil: En af de helt store udfordringer i den cirkulære økonomi er at få mobiliseret vigtige interessenter. Her spiller den offentlige sektor en vigtig rolle. Dels i at skabe en ”cirkulær” efterspørgsel, men også i forhold til at få skabt vigtige lovgivningsmæssige forandringer. Det handler for virksomhederne også om at få startet investeringsprocessen op.

For mange virksomheder er der tale om store og dyre investeringer. For ikke at tale om store risici. Det kan være investeringer i omstilling af maskinparken, flytning af produktions faciliteter, investeringer i nye logistik og distributions løsninger og igen uddannelse af medarbejdere, kunder og leverandører.

Forsøg på at forvandle virksomhedens forretningsmodel er en risikabel opgave i sig selv, og det vil blive behov for en stærk business case. Herudover vil klare, stærke og forudsigelige politiske rammer være afgørende for at fremme investeringer og eksperimenter indenfor den cirkulære økonomi.

Skab partnerskabsmodeller: En succesrig integration af den cirkulære økonomi i virksomheden kan, når det kommer til samarbejdet med andre virksomheder eller partnere også være et spørgsmål om, at flere virksomheder på samme tid skal tilpasse deres virksomheder, eller operations, til den nye virkelighed. Det kan juridisk være en kompliceret udfordring.

Disse samarbejdsaftaler kan berøre grundlæggende kommercielle hensyn, såsom valg af forretningsmodeller, markedsinformation og brand positionering. Paradoksalt nok kan dette pres blive mere akut i overgangen til en cirkulær økonomi, da ressourcen stadig ville være forbundet med kerne forretningsmodellen. Det kan blive yderligere besværliggjort hvis der er tale om direkte konkurrenter, der ser sig nødsaget til at træde ind som partner.

FREMTIDEN
Den cirkulære økonomi byder på en forandringsdagsorden der sigter mod, at redesigne den globale produktion og forbrugs systemer. Mange af de ideer er årtier gamle, men en kombination af miljømæssige og ressourcemæssige prispres, sammenholdt med teknologiske fremskridt og ændringer i forbrugernes efterspørgsel er det, der skaber den brændende platform for forandringer.

Både den private sektor og regeringer verden over er ved at erkende, at den fremtidige konkurrenceevne og kraft vil afhænge af lederskab i ”ressource relateret innovation”, og det kunne tage sit udgangspunkt i den Cirkulære Økonomi.

Referencer:

  • Foodproductiondaily.com http://www.foodproductiondaily.com/Supply-Chain/Carlsberg-Circular-Economy-EU-Commission
  • Konkurrencekraft gennem Supply Chain Innovation, Jan Stentoft Arlbjørn, Ole Stegmann Mikkelsen, Kristin Balslev Munksgaard, Jakob Schlichter, Antony Paulraj
  • Towards the Circular Economy, accelerating the scaleup across global supply chains, Ellen Mcarthur Foundation.
  • A global redesign? Shaping the circular economy. Written by Felix Preston, March 2012, EERG BP 2012/02.

Mere fra Alis

Alis Hemmingsen

Business Change Specialist with focus on Strategic Collaboration

I am driven by forward by the belief that the only way we can solve some of the world's biggest sustainability challenges is by collaborating.At the same time, technological advances are disrupting the status quo and creating turbulence. Industries are converging and new competitors are emerging at lightning speed.All of this demands that companies seek outside their own ecosystem for ide…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere