Hvor mange oplysninger kan forbrugeren håndtere?
Hvor meget kan man forvente af almindelige forbrugere? Vil de bruge tid på deklarationer, hvis de kan nøjes med et mærke en Svane for eksempel?
Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer følger samme logik, og fastslår at en virksomhed gerne må anprise sig selv som miljøvirksomhed, når den har erhvervet et af de to gode mærker. Hvis man til gengæld har valgt ikke at investere i Svanen eller Blomsten, skal virksomheden dokumentere både sine egne og konkurrenternes produkter og derigennem godtgøre at virksomhedens produkt ligger i den bedste tredjedel. Det er i realiteten en umulighed, og derfor kan de fleste se, at det taktisk set er et godt træk at købe en Blomst eller en Svane og leve op til kravene.
Udover de gode og officielt autoriserede miljømærker findes der en stor og uigennemtrængelig jungle af andre mærker, som ikke er baseret på livscyklusvurderinger og heller ikke vurderet af en uafhængig sagkyndig. Tine Due Hansen anskueliggjorde, at antallet har været dramatisk voksende siden midten af 1990erne, da hun startede med at arbejde med miljømærker, og pointerede at der skabes meget slør via de mange mærker af tvivlsom kvalitet.
Det grusomme mærke
Windmade er udviklet af danske Vestas og er ifølge Tine Due Hansen et eksempel på et vildledende hjemmelavet mærke, der underminerer det officielle arbejde med mærkning og skaber forvirring, fordi alle mulige produkter - også giftige kemikalier kan klistre Windmade-mærket på.
Strammere
Svanen og Blomsten fik desuden støtte af Danmarks Naturfredningsforening, men der blev også præsenteret alternativer til de udbredte miljømærker. Alternativerne stod hhv. Grafisk Arbejdsgiverforening og fremstillingsvirksomheden InterfaceFLOR for. Begge argumenterede for at fremhæve fakta i produkter og tjenester og fremlægge informationerne transparent for de potentielle kunder.
En miljøvaredeklaration på ethvert produkt er InterfaceFLORs måde at fremlægge faktuelle informationer, så køberen punkt for punkt kan sammenligne med konkurrerende produkter, før købsbeslutningen tages. InterfaceFLORs bæredygtighedsdirektør Ramon Arratia argumenterede for, at en virksomhed ikke bør anvende et anprisningsmærke som Svanen eller Blomsten, fordi de i lige så høj grad dækker til, som de oplyser. En miljøvaredeklaration er ifølge Ramon Arratia en åben og ærlig fremlæggelse af fakta om de væsentligste forhold fordi de udvalgte faktaområder er besluttet af sagkyndige og uvildige eksperter.
Ramon Arratias indlæg affødte konferencens livligste debat mellem tilhængere af et påskønnelsesmærke og de transparente faktalistninger. Diskussionen gik på, om det er realistisk at stille krav til forbrugeren om at læse miljøvaredeklarationer, eller om dagligt tidspres gør dette til en utopi, og at der derfor blot skal være et genkendeligt logo, der signalerer miljø.
Tilhængerne af Svanen og Blomsten argumenterer for, at miljøvaredeklarationer kun er realistiske til indkøbere i virksomheder, der har tid og kompetence til at vurdere de forskellige produkter. Men at en travl forbruger kun har tid at notere sig et genkendeligt mærke. Derfor skal man skelne skarpt mellem virksomhedskommunikation og forbrugerkommunikation, lyder argumentet. Det er alt for uambitiøst og systembevarende, lyder det fra tilhængerne af de transparente miljøvaredeklarationer. Folk vil gerne træffe informerede valg, så vi skal bare stille informationerne til rådighed og lade være med at spærre dem inde bag mærkater.
Det er ikke enten eller
Carsten Bøg, miljøchef i Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) er ikke modstander af Blomsten og Svanen, han mener bare ikke, det er nok.
Det er jo nogle mærker, man kan pynte sig med, hvis man kan opfylde nogle minimumskrav. Der vil være nogle virksomheder, som er meget længere fremme end andre, men de kan stadig kun støtte sig til Svanen, så derfor virker det ikke som et incitament til konkurrence for de virksomheder, som er længst fremme, påpeger han.
På konferencen præsenterede han GAs arbejde med en fælles standard for den grafiske branche, en branche hvor Svanen er reglen mere end undtagelsen.
Vi ønsker egentlig fortsat et mærke eller logo, men det skal oplyse om, hvor langt man er, og så skal man op på deklarationsniveau. Man skal ind og finde nogle parametre, hvor man kan sige, at lige præcis her adskiller jeg mig fra mine konkurrenter, understreger han. En anden af hans pointer er, at man skal have en fælles standard, som giver mulighed for at sammenligne.
Han tror ikke på, at deklarationer vil gøre deres indtog på dagligvaremarkedet.
Som forbrugere tænker vi nok meget med den venstre hjernehalvdel og det er ikke den kreative. Vi går mere efter genkendelse, og Svanen er jo utvetydigt lykkedes med at brande sig, så man føler god samvittighed, når man vælger et svanemærket produkt, selvom de færreste ved, hvad det står for, bemærker han.
Derimod tror han på, at forbrugerne både kan og vil forholde sig til deklarationer, når de køber varige forbrugsgoder.
