IDA efterlyser milliarder til forskning i klimateknologi

Hvis Danmark i fremtiden skal fastholde sin position som energimæssigt selvforsynende og samtidig leve op til både nuværende og kommende klimaforpligtigelser, så kræver det solide investeringer i forskning og udvikling af nye klimateknologier, lyder det fra Ingeniørforeningen i Danmark. Ressourcerne i Nordsøen slipper op på et tidspunkt og stadigt skrappere krav – og løfter fra politikerne – om reduktion i landets CO2-udledning, gør, ifølge IDA, at Danmark bør sigte efter at frigøre sig fra de fossile brændstoffer i løbet af de næste godt 40 år.
Og det er da lige præcis også det scenarie, der opstilles i foreningens Klimaplan 2050. Den slags kommer man som bekendt hverken gratis eller sovende til, og derfor efterlyser IDA altså milliardinvesteringer til forskning, udvikling og kommercialisering af en stribe forskellige klima- og energirelaterede teknologier. Helt nøjagtig lyder forslaget på 1,4 milliarder årligt i de næste tre til fem år, et beløb der derefter skal stige til fire mia. om året frem mod 2020.

Bred palet af teknologier
De mange penge skal fordeles bredt på i alt 12 forskellige områder indenfor vedvarende energi og energioptimering. Ambitionen om en komplet udfasning af de fossile brændsler hviler selvsagt tungt på succesen med at udnytte genanvendelige energikilder. Således skal i alt 675 mio. kr. over de næste tre til fem år investeres i brændselsceller, solceller, energiafgrøder, biomasse, havvindmøller og bølgeenergi. Der skal med andre ord satses på både stort og småt, men det vil ifølge IDA også være nødvendigt, hvis det skal lykkedes at bryde den vanetænkning og de gamle systemer, der ellers kunne komme til at blokere for nytænkningen.
På samme måde skal 475 mio. kr. fordeles til forskningsområder, der kan hjælpe Danmark på vej mod den massive reduktion af CO2-udslippet på 90 %, som IDA mener, bør være målet. En af de bedste måder at gøre det på er at reducere energiforbruget, og her lyder anbefalingen fra Ingeniørforeningen på at tilføje midler til forskning i energioptimering i både byggeri og industri og ikke mindst reduktioner i transportsektoren.
Endelig vil de mange nye vedvarende energikilder stille nye krav til energinettet, der derfor skal optimeres gennem intelligent energiforbrug og lav-temperatur fjernvarme, hvortil der skal kanaliseres 250 mio. kr.

Demonstrationer i fuld størrelse
Et vigtigt aspekt for alle de nye teknologier er, at der også sikres midler til at demonstrere dem i fuld skala overfor såvel investorer som beslutningstagere og den brede befolkning. Det skal sikre, at teknologierne rent faktisk gøres praktisk anvendelige og kommercialiseres uden for laboratorierne og computerne.
Samlet set er det altså en ambitiøs plan fra Ingeniørforeningens side, men toget kører nu, og hvis Danmark vil bevare sin plads blandt de forreste vogne, endsige som lokomotiv, så er det også satsninger af den foreslåede kaliber der skal til, mener en af folkene bag planen.
”Det er ganske enkelt det niveau, vi skal op på, hvis vi vil sikre, at Danmark ikke taber terræn i udviklingskapløbet, som på den kommercielle side også handler om, at virksomheder verden over kappes om at vinde markedsandele på de nye markeder for energi- og miljøteknologier,” siger formanden for Ingeniørforeningens uddannelses- og forskningsudvalg, Esben Søltoft.