14.03.2017  |  Menneskerettigheder

IKEA og UNICEF i nyt partnerskab for en bedre skoledag

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det nye banebrydende partnerskab med IKEA i Danmark gør det muligt for UNICEF at etablere 12 nye Rettighedsskoler landet over, så mange flere børn kan få en bedre skoledag.

Med støtte fra IKEA kan UNICEF Danmark nu etablere 12 nye rettighedsskoler.

IKEA og UNICEF indgår et nyt, strategisk partnerskab om at udbrede UNICEFs Rettighedsskoler til 12 folkeskoler landet over. Med et minimumsbeløb på 2,1 mio. kroner over de næste tre år får UNICEF mulighed for at udbrede rettighedskonceptet til 9.000 skolebørn. Samtidig bliver IKEA UNICEF Danmarks største nationale virksomhedspartner og den første virksomhed i landet, som styrker danske skolebørns trivsel ved at investere i Rettighedsskoler.

”IKEA vil gerne skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Nu og i fremtiden. Ved at støtte UNICEFs Rettighedsskoler kan vi medvirke til at give børn landet over en bedre skoledag og dermed styrke trivslen for den næste generation”, siger Dennis Balslev, administrerende direktør i IKEA Danmark.

Rettigheder skaber trivsel

På en Rettighedsskole bliver børnenes stemme hørt, og de får konkret indflydelse på hverdagen i skolen. Børnene lærer børnerettigheder ved at bruge dem i praksis hver eneste dag. Det gør børnene stærkere, eliminerer mobning og skaber højere elevengagement, hvilket øger trivslen blandt elever og lærere.

Det oplevede de på Langelinieskolen i København, der implementerede konceptet som et pilotprojekt i 2015 og dermed kan kalde sig Danmarks første Rettighedsskole. Efter det første år som Rettighedsskole steg trivslen markant, og Langelinieskolen ligger nu helt i top i den seneste trivselsmåling blandt københavnske skoler.

”Både elever og lærere får en bedre skoledag, når børnerettigheder er en aktiv og naturlig del af måden, skolen bliver drevet på. Derfor er vi meget begejstrede over, at IKEA ser potentialet i Rettighedsskolerne, og nu går sammen med os om at skabe 12 nye Rettighedsskoler”, siger Steen M. Andersen, generalsekretær i UNICEF Danmark.

Et unikt partnerskab

Med støtten fra IKEA kan UNICEF desuden etablere et nationalt Rettighedsråd med repræsentanter fra Rettighedsskoler over hele landet. Gennem rådet kan børnene mødes på tværs af landet og lære af hinandens erfaringer. Det nationale Rettighedsråd mødes på Rettighedsskolernes årlige konference i FN Byen og får blandt andet til opgave at formulere og aflevere konkrete anbefalinger til den årlige ’Børnenes Dag’, hvor politiske beslutningstagere, organisationer, virksomheder og fonde er samlet i FN Byen.

IKEA inviterer sine danske IKEA FAMILY medlemmer til at deltage i projektet. For hver gang de viser deres medlemskort ved kasselinjen, donerer IKEA 25 øre til samarbejdet.

Mere fra UNICEF Danmark

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

Om UNICEF DanmarkUNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 34 nationale komiteer. De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde.I 2015 samlede UNICEF Danmark 218 millioner kroner ind til arbejdet for verdens fattige og nødlidende børn. Mange penge kommer fra vores faste bidragydere, som hver må…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere