Indisk pris til dansk CSR-ekspert
Den anerkendte danske CSR-rådgiver og trendspotter Tania Ellis er blevet tildelt den indiske pris "Women Leadership Achievement Award" i Mumbai for sit arbejde gennem 10 år med bæredygtig business.
I næste uge tager dansk-britiske direktør og specialrådgiver Tania Ellis til Mumbai, Indien, for at tage imod prisen 'Women Leadership Excellence Award'
Tania Ellis modtager prisen for sit arbejde gennem de sidste 10 år med sin trendformidlings- og rådgivningsvirksomhed The Social Business Company, som fokuserer på koblingen mellem samfundsansvar, forretningsudvikling og innovation gennem CSR og socialt entreprenørskab.
- The Award is conferred to Tania Ellis for her significant contributions towards social change and purpose of guiding and inspiring individuals and organizations to engage in innovative and sustainable practices that generate both social and economic value, forklarer initiativtageren bag prisen, Dr. R L Bhatia, som har stiftet prisen for at anerkende kvinder verden over, som arbejder og tror på "the MAD approach" - Making A Difference.
Over årene har Tania Ellis markeret sig som én af Skandinaviens førende sociale business eksperter, og hendes ekspertise og hands-on involvering i at blande økonomisk og social værdi med forretningsstrategi og innovation har gjort hende til en populær og inspirerende foredragsholder og strategisk rådgiver for både sociale iværksættervirksomheder og en lang række af Skandinaviens mest respekterede virksomheder og organisationer.
Tania Ellis er endvidere prisbelønnet forfatter til bl.a. "De Nye Pionerer om sociale innovatører der skaber vækst, værdi og en bedre verden" den første danske bog om social innovation. med forord af tidl. Novo Nordisk direktør Mads Øvlisen.
I 2010 udgav det anerkendte intenationale forlag Wiley bogen i en ny udgave men med samme titel "The New Pioneers Sustainable business success through social innovation and social entrepreneurship" med endorsements fra bl.a. grundlægger af World Economic Forum, Klaus Schwab.
Bogen blev samme år anerkendt med en placering på Cambridge's 'Top 40 Sustainability Books' over verdens bedste bøger om bæredygtig business i fint selskab med bl.a. Al Gore og nobelprismodtager Muhammad Yunus, og bogen er sidenhen også udkommet på thai.
Tania Ellis bliver hyppigt brugt i medierne til at kommentere på sociale business tendenser i erhvervslivet herhjemme, og er naturligvis også fast blogger for CSR.dk. Hun bliver også brugt som ekspertkommentator af bl.a. britiske The Guardian og den asiatiske nyhedsportal Eco-business.com.
Tania Ellis har en Executive MBA fra Henley Business School i London og har gennem de sidste 22 år arbejdet i forskellige lederstilinger, først inden for luftfarts- og reklamebranchen, og nu på 10. år som direktør i hendes egen trendformidlings- og rådgivningsvirksomhed, som i dag har kontor i København, Oslo samt repræsentation i Singapore.
Den officielle kåring og prisoverrækkelse af "Women Leadership Achievement Award" finder sted 14. februar på det prominente hotel Taj Lands End.
Mens Tania Ellis er i Mumbai vil hun også i den efterfølgende uge bidrage med indlæg ved konferencen World CSR Day i Mumbai.
Se Børsens dækning af prisen her