Indkøb som fremmer social inklusion – og bundlinien

Er det muligt at kombinere social inklusion og styrket bundlinie i en og samme forretningsgang? Er det troværdigt, at man kan reducere omkostningerne og øge kvaliteten, hvis man ansætter medarbejdere marginaliseret på arbejdsmarkedet? Det er det, hvis man skal tro virksomheder som Microsoft og Nielsen samt andre der arbejder med Impact Sourcing.

22.06.2017

Sponseret

Af Peder Michael Pruzan-Jørgensen - Senior Vice President – BSR , BSR

Impact sourcing er en ny indkøbspraksis i krydsfeltet mellem social ansvarlighed og robuste  leverandørkæder; altså der hvor social ansvarlighed er forbundet med en god, målbar business case. I al enkelthed hander det om, at man som virksomhed søger at dirigere sit indkøb af produkter og serviceydelser til leverandører, som gør en særlig indsats for at rekruttere personer, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Der er selvsagt ikke tale om, at dette er det eneste hensyn som influerer valg af leverandør og ydelser, men leverandørens rekrutterings- og ansættelsespraksis spiller en rolle. I artiklen nedenfor fortæller Microsoft om, hvordan virksomheden gennem en årrække har placeret indkøb af visse serviceydelser hos leverandører, som skaber jobmuligheder for personer med autisme, ligesom de i andre tilfælde har placeret indkøb af ydelser hos leverandører, som ansætter personer med anden etnisk baggrund. Andre virksomheder placerer indkøb hos Digital Divide Data, som gennem en årrække har leveret business process outsourcing (BPO) ydelser leveret af unge fra fattige amerikanske familier, ligesom andre leverandører ansætter kvinder som har været udsat for trafficking. Størstedelen af impact sourcing arbejdere er i dag beskæftiget i virksomheder i Sydafrika, Indien og Filippinerne, men der ses også vækst i vestlige økonomier, fx USA.

En væsentlig udfordring for Impact Sourcing er, at der ikke er en etableret standard. Det betyder, at der reelt ikke er en markedsanerkendt definition af, hvad der er impact sourcing og hvad der ikke er. Det skaber selvsagt usikkerhed hos både købere og sælgere af BPO ydelser, ligesom det forhindrer en egentlig skalering. Markedet er dog i vækst. Ifølge research af Everest Group udgjorde impact sourcing  12% af det globale marked for BPO ydelser i 2014, og den årlige vækstrate ligger på ca. 11%1.

Det er dog fortsat en udbredt antagelse, at impact sourcing primært er en filantropisk aktivitet, der tvinger virksomheder til at ofre økonomiske marginaler til fordel for social inklusion. Det er ikke tilfældet. Everest Groups research viser, at omkostningerne for impact sourcing leverandører er lavere end traditionelle udbydere af BPO ydelser i spændet 65-87%, og at kvaliteten er fuldt på højde med traditionelle leverandører. En væsentlig årsag til de lavere omkostninger er, at medarbejderomsætningen er betydeligt lavere, og at produktiviten er højere, ikke mindst pga. øget engagement. Den globale leverandør af BPO ydelser, Teleperformance, har vist, at impact workers i løber af ganske få måneder overhaler kollegaer i produktivitet målt på antallet af telefonopkald i timen.

Det var bl.a. på denne baggrund, at Rockefeller Foundation og BSR i efteråret i fællesskab lancerede initiativet, Global Impact Sourcing Coalition (GISC), til at accelerere og skalere brugen af impact sourcing, ikke mindst til såkaldte business process outsourcing serviceydelser. En af de væsenligste prioriteter er at lave en standard og verifikationsmodel for impact sourcing, som hen ad vejen måske udvikler sig til en certificerbar standard. I løbet af efteråret 2017 vil standarden komme i åben konsultation. Hertil kommer, at GISC vil arbejde for at sprede kendskabet til impact sourcing ligesom der vil være fokus på at etablere en endnu stærkere evidens. GISC har allerede i dag mere end 50 medlemmer, og er åben for købere og leverandører af BPO ydelser.

Der er al mulig grund til at danske virksomheder bør se nærmere på impact sourcing som et instrument til at fremme inklusion på arbejdsmarkedet i Danmark – og i udlandet – ligesom det kan være en måde at styrke adgangen til ny, produktiv arbejdskraft.

Interview med Microsoft kan læses her.


1Everest Group, The Case for Impact Sourcing, 2014

22.04.2024BSR

Sponseret

Beyond 2025: Setting Credible Sustainability Goals for Long-Term Impact

18.04.2024BSR

Sponseret

Three Approaches for Integrating Human Rights into Corporate Risk Registers

15.04.2024BSR

Sponseret

Twenty Years of Implementing Living Wage

11.04.2024BSR

Sponseret

So, You’ve Completed a Materiality Assessment. Now What?

04.04.2024BSR

Sponseret

The Sustainability Leader Checklist for 2024

27.03.2024BSR

Sponseret

Demystifying Social KPIs under CSRD: Six Recommendations for Business