30.04.2012  |  Kommunikation

Indspark: Indspark: CSR-synlighed betaler sig

CSR påvirker virksomhedens omdømme og bundlinje positivt, og det skal vi selvfølgelig kommunikere klart ud.

Forleden holdt jeg et oplæg til en gruppe branding-, kommunikations- og reklameeksperter. Målet med oplægget var at give et indblik i CSRs mange områder og dilemmaer. Jeg havde forberedt nogle cases, der skulle underbygge samspillet mellem redskaber og virkelighed. Og en del af denne virkelighed er det billede medierne giver af virksomhederne, en vigtig brik i deres omdømme.

Som ofte, når man møder nye mennesker fra en anden branche, kom der mange spændende og inspirende spørgsmål og kommentarer. Jeg har valgt to udsagn, som kan give stof til eftertanke.

  1. Vi skal ikke tale så meget om CSRs positive indflydelse på bund- og toplinjen, fordi det indikerer, at mennesket overfor dig er et koldt og kynisk menneske, der kun tænker i penge og omdømme.

Hvornår er man blevet et koldt og kynisk menneske, fordi man tænker på at drive en virksomhed profitabelt? Istedet skulle jeg måske sige, at man tager virksomheden til et nyt niveau, hvor sympati og ressourcebrug bliver optimeret.
Jeg har altid kaldt en spade for en spade, og vil til enhver tid mene, at vi skal kommunikere klart, at CSR påvirker virksomhedens omdømme og bundlinje positivt. Jeg er åben over for, at det kan siges på andre måder. Faktum er stadigvæk, at hvis ikke virksomheden tjener penge og tænker i vækst og profit, så er der ikke noget CSR på den lange bane.

  1. Mange virksomheder gør alt muligt godt, som de har investeret mange penge i, men de får ikke ”credit” for det overfor deres stakeholders.

Mange danske virksomheder er ikke modige nok til at fortælle om alt det gode, de gør. Det ligger ikke til os som nation at blære os. Det skyldes både Janteloven samt myter som ”bag enhver formue ligger en forbrydelse” og ”den der lever stille, lever godt”. Man forstår det jo godt. For hvis vi stikker næsen frem, risikerer vi at få nogen over snuden.
Risikoen for at få dårlig omtale, når man kommunikerer sin CSR-indsats vil altid være der. Den risiko er der også, når man ikke siger noget om alt det gode man gør! Troværdigheden kommer, når man sørger for at gøre dét, man siger, man gør og i det hele taget opfører sig ordentligt.  
Virksomhedens CSR-synlighed bliver ikke mere troværdig af deltagelse i CSRkonferencer og awardshows, som netop er med til at understrege, at CSR kan leve sit eget liv blandt tordenskjolds soldater.  Alle os, der arbejder professionelt med CSR, skal italesætte, at det betaler sig at investere i strategisk CSR med udgangspunkt i virksomhedens egne kerneværdier og egne stakeholders. Ved at man analyserer og implementerer CSR politikker og projekter, der kan ses på bundlinjen og som bliver konkurrenceparametre i ind- og udland.
På den måde kan virksomheden skabe den vækst, som skal gøre den i stand til at overleve krisen.

Mere fra Anne-Louise

Anne-Louise Thon Schur

Director, Head of Sustainability and International Development

I work for SDGlead as a Partner. I advise clients in the area of sustainability, CSR and international development. I have been working with major projects a number of different clients, e.g. one of the world’s largest toy manufacturer, a Big Pharma company, as well as companies within industries, such as oil, wind, technology, telecoms, dairy, discount retail and biotech. I advise the publi…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere