Intelligent bekæmpelse af hvidvask, tak.

Spillemarkedet skal ikke bruges til at vaske penge hvide. Hvidvask skal bekæmpes både på nettet og ude i butikkerne, men vi skal sigte efter at gøre det uden at mistænkeliggøre tusindvis af danskere.

Danmark skal have en ny hvidvaskningslov. Den har været undervejs et stykke tid, og skal udformes efter et direktiv fra EU. Hos Danske Spil har vi et ansvar for at sikre, at vores produkter ikke bliver misbrugt til hvidvask. Det er et vigtigt område for os. Spil skal være sjov og underholdning, og vi vil ikke hjælpe eller sættes i bås med mennesker med kriminelle hensigter.

Den nye hvidvasklov er et vigtigt skridt i retningen mod at bekæmpe hvidvask, men når vi ser på det forslag til loven, der er på vej igennem folketinget, kan vi ikke lade være med at blive bekymret på danskernes, butikkernes og vores egne vegne. 

Hvis hvidvaskloven blev indført, som forslaget ser ud nu, vil det få store og uheldige konsekvenser. Ikke så meget for de kriminelle, der forsøger at bruge spillemarkedet til at vaske penge hvide, men for alle os andre. Faktisk vil den nye hvidvasklov kun gælde for en brøkdel af spillemarkedet – og primært de danske spiludbydere. Det betyder, at det fremadrettet bliver meget lettere at vaske penge hvide, hvis du spiller hos en spiludbyder, der ikke har egen spilbutikker i Danmark. Det er meget svært at forstå, hvordan det skulle bidrage til bekæmpelse af hvidvask.

I det danske lovforslag står der, at forhandlerne skal registrere alle indsatser på en lang række forskellige spil. Lovforslaget tager ikke hensyn til, om kunderne spiller for 40 kr. eller for 5000kr. – også selvom det nok ikke er sandsynligt, at folk, der vil vaske penge hvide, gør det med 40kr. ad gangen.

Den slags overregistrering giver ikke nogen mening – heller ikke i forhold til bekæmpelse af hvidvask. Sorte penge bliver ikke hvide, før de er vundet og udbetalt. Derfor vil det give meget bedre mening at registrere gevinster over en vis størrelse på folks NemKonto. Så har banken den oplysning, og de er allerede ansvarlige for hvidvask. På den måde slipper man for dobbeltarbejde, så både butik og bank registrerer de samme oplysninger. Gør man det på denne måde, rammer man heller ikke de ca. 250.000 kunder, der ikke har nogen kriminelle hensigter.  I EU-direktivet, der er grundstenen i lovforslaget, er der en række muligheder, som tillader hvert enkelt land at lave loven, så den passer bedst muligt til netop det land. Det er bare ikke sket i det danske lovforslag. Her har man valgt at sige ”både og”, hver gang der var en mulighed for at til- eller fravælge noget.

Det er ikke intelligent bekæmpelse af hvidvask. Det er en måde at genere kunder og butikker mest muligt, uden det standser hvidvask.

Vi tror, det kan gøres klogere, så vi står sammen om at bekæmpe hvidvask uden at bekæmpe os selv. 

28.06.2019Danske Spil

Sponseret

Danske Spils kunder skal fremover sætte grænser for spil

20.03.2019Danske Spil

Sponseret

Danske Spils CSR-rapport 2018

For mange Betting-reklamer ødelægger den sportslige oplevelse

30.01.2019Danske Spil

Sponseret

14.12.2018Danske Spil

Sponseret

Vi lukker LudomaniLinjen og bakker op om den nye statslige hjælpelinje

20.08.2018Danske Spil

Sponseret

Når sundheden ikke må være på spil

03.07.2018Danske Spil

Sponseret

International prisregn over Danske Spil