15.06.2016  |  Samfund

Indspark: International trepartsaftale i hus

Fører globale leverandørkæder til dårlige arbejdsforhold? Det var blandt de store diskussionspunkter mellem arbejdsgivere og fagbevægelsen i ILOs internationale trepartsforhandlinger, som nu er mundet ud i en aftale. Svaret er nej, men mere skal gøres.

Ed Potter, tidligere direktør i Coca Cola, var en glad og lettet international talsmand for arbejdsgiverne, da han fredag 10. juni kunne præsentere en aftale om globale leverandørkæder i FN’s store Assembly Hall i Geneve.

Bag ham lå to uger med intense drøftelser og forhandlinger på verdens arbejdskonference i den internationale arbejdsorganisation ILO. 187 landes regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere var repræsenteret i forhandlingerne, som er mundet ud i en aftalen, der bliver fundamentet for ILO’s fremtidige arbejde med globale leverandørkæder.

Det var en stor dag i ILO’s historie, og selv om forhandlingerne har været svære, er alle klar over, at aftalen blot er en begyndelse.

Læs også: Svære globale trepartsforhandlinger i gang

Selv om forhandlingerne på forhånd ikke havde mandat til at munde ud i en konvention eller standard, men udelukkende var af politisk karakter, var der højdramatisk spænding til det sidste, og det tog halvanden uges intense døgn i FN-bygningens mødelokaler, uden vinduer eller blik til verden uden for, før der klokken 01:15 torsdag morgen var en aftale i hus.

Drøftelserne viste, at der åbenbart ikke er bred forståelse for, at globale leverandørkæder og international handel overordnet bidrager til økonomisk vækst, jobskabelse og fattigdomsreduktion, samt at de spiller en væsentlig rolle i at bistå med transformation fra uformel til formel økonomi i mange udviklingslande. Alt sammen bidrag der hænger tæt sammen med øget international handel, og er fundamentale for udvikling af bedre levevilkår på globalt plan, som vi nødigt vil være foruden.

Et springende punkt i forhandlingerne var, om globale leverandørkæder fører til dårlige arbejdsforhold, brud på sikkerheden, manglende fagforeningsfrihed, børnearbejde, tvangsarbejde eller andre overtrædelser et, to eller ti led nede i leverandørkæden.

Fagbevægelsen argumenterede overraskende nok for, at denne sammenhæng findes, mens vi i DI og de øvrige arbejdsgiverorganisationer mener, at dårlige arbejdsforhold og manglende overholdelse af gældende lovgivning typisk er et resultat af dårlig regeringsførelse, og ofte er til stede længe før, der overhovedet er internationale virksomheder til stede i landet. Og i øvrigt finder vi, at ansatte i virksomheder direkte knyttet til de globale leverandørkæder ofte har bedre forhold end ansatte i virksomheder, der udelukkende sælger til et lokalt marked. Netop fordi virksomhederne højere oppe i leverandørkæden kræver bedre arbejdsforhold som led i deres leverandørstyringsprogrammer.

Også herhjemme ser vi, at danske virksomheder med leverandører i udviklingslande i stigende grad har fokus på både de sociale og miljømæssige forhold hos deres leverandører, og bruger omfattende ressourcer til træning, dialog og fokus på de lokale udfordringer, for at styrke deres leverandørers forhold. En praksis adskillige rapporter fra både OECD, Verdensbanken og FN betragter som en så tydelig tendens, at de enstemmigt konkluderer, at virksomheder i udviklingslande, der tager del i de globale leverandørkæder, yder bedre sociale og miljømæssige forhold end virksomheder, der alene producerer til det lokale marked.

Som skrevet i mit tidligere blogindlæg er alt dog ikke godt med globale leverandørkæder. Det endelige mandat for ILO er dermed fremover at fokusere på de tilfælde af fejl i de globale leverandørkæder, hvor prisstruktur, leverandørdeadline, produktets sammensætning eller andet er medvirkende årsag til, at leverandører ikke lever op til deres forpligtelser om at overholde national lovgivning.

Det positive for danske virksomheder er, at ILO nu lægger sig tæt op af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, UN Guiding Principles. Samtidig er det igen slået fast i aftalen, at det er myndighedernes forpligtelse at håndhæve lovgivning, mens virksomheder selvfølgelig skal overholde disse. 

Læs også: Fem store danske virksomheder er fejlfrie til kommunikation om antikorruption

Mere fra Christine

Christine Jøker Lohmann

Chief Policy Advisor, DI

Christine Jøker Lohmann is Chief Policy Adviser at the Confederation of Danish Industry since 2009. She provides Danish companies with advisory concerning CSR trends, laws and practices in the framework of ILO, EU, UN and OECD guidelines. In addition, Ms. Lohmann conducts CSR training on issues such as human rights, anti-corruption and whistleblowing policies, and have worked with the…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere