Jobopslag

Investment Director - med erfaring og indsigt i projektudvikling og finansiering af klimarelaterede infrastrukturprojekter

IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

www.ifu.dk

  • ifu@ifu.dk
  • +45 33 63 75 00
  • Fredericiagade 27, 1310 København K
Se profil  
Stilling: Investment Director
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 03.07.2018
Søg job  

IFU søger en Investment Director, der kan bidrage til at udvide og udvikle IFU’s aktiviteter inden for klima-, energi- og vandinfrastruktursektoren.

IFU har i de senere år haft stigende fokus på at fremme klimainvesteringer i vækstmarkeder, hvor danske virksomheder har leveret udstyr og know-how, heriblandt investeringer i vind- og solcelleparker, biogasanlæg, samt energieffektiviseringsløsninger og vandingssystemer.  Dette er sket både i form af direkte investeringer og i rollen som fund manager for Klimainvesteringsfonden. Under den nye Verdensmålfond, der administreres af IFU, vil klimainvesteringer udgøre en betydelig del af fondens foreløbige kapitaltilsagn på 4 mia. kr.

Investment Director rapporterer til Vice President, Climate Investments. Teamet består af syv personer med stor erfaring inden for investeringer i energi- og infrastrukturaktiviteter: Vice President, fire Investment Directors, en Investment Support samt en studentermedhjælper. Fysisk sidder teamet i København og kan samtidig trække på IFU’s ti regionale kontorer og et bredt netværk af eksterne advisers.

Som Investment Director er dit mål at identificere attraktive investeringer inden for klima-, energi- og vandinfrastruktursektoren, som giver økonomisk afkast og bidrager med udviklingseffekter i forhold til FN’s 17 Sustainable Development Goals.

Vi forventer, at du har stor viden om og erfaring inden for investering, finansiering, projektudvikling og kontraktsindgåelse samt besidder en stærk økonomisk og strategisk forståelse for virksomhedsdrift. Desuden har du et bredt og relevant netværk både internationalt og i Danmark. Du skal have udpræget ”næse” for den gode investering og hurtigt kunne sortere ikke-attraktive muligheder fra.

For at få succes i jobbet forestiller vi os, at du er en proaktiv, innovativ og motiverende kommunikator, som er i stand til at se muligheder og skabe entusiasme blandt potentielle investeringspartnere, idet det er afgørende, at du selv kan identificere nye projekter. Samtidig evner du at gå i detaljen med due dilligence og aftaleindgåelse og således selvstændigt drive hele investeringsprocessen – selvfølgelig med relevant støtte fra IFU’s supportfunktioner.

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og minimum 10 års relevant erhvervserfaring. Samtidig har du vist ved resultater i tidligere job, at du kan løse denne type opgaver succesfuldt. Har du erfaring med investeringer indenfor klima, agribusiness og/eller infrastruktur, er det en fordel.

Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Spansk eller portugisisk er en fordel. Arbejdsstedet er IFU’s hovedkontor i København, og derudover vil der være rejseaktivitet.

Bech-Nielsen, Riber & Partnere Executive bistår ved rekrutteringen, og spørgsmål til stillingen kan rettes til Head of Research Anja Chemnitz Thygesen, tlf.: +45 2912 7772, mail: act@bnri.dk.

NB. Ansøgning og CV skal være på engelsk og sendes til act@bnri.dk.

Samtaler holdes løbende, så send gerne ansøgning snarest.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere