05.10.2016  |  Kommunikation

Indspark: Is it getting better? Spot på tekstilsektoren i Bangladesh

DIEH, DE og 3F etablerede for tre år siden et partnerskabsprojekt om social dialog på tekstilfabrikker i Bangladesh. Erfaringerne fra projektet har virksomheder og organisationer nu mulighed for at få indblik i på konferencen "Is it Getting Better?"

Tekstilindustrien er rygraden i Bangladesh's økonomi og står for godt og vel 80 % af Bangladeshs eksportmarked. Industrien beskæftiger omkring fire millioner mennesker, hvor hovedparten er kvinder. For mange er tekstilindustrien i Bangladesh synonym med brud på både menneske-og arbejdstagerrettigheder - særligt ovenpå kollaps af Rana Plaza fabrikken samt branden på Tazreen fabrikken tilbage i 2013. Tragedier som kostede 1138 tekstilarbejdere livet.

Fokus på Social Dialog
Tre år er gået og talrige projekter er blevet søsat for at forbedre forholdene i Bangladesh's tekstilindustri - til gavn for både mennesker og miljø. Ét af de projekter omfatter et Danida finansieret, strategisk partnerskab mellem DIEH, Dansk Erhverv, 3F samt DIEHs søsterinitiativer, ETI UK og IEH i Norge. De har samarbejdet om et projekt om social dialog, som omfatter træning, forhandling og udveksling af information mellem arbejdere og arbejdsgivere om emner af fælles interesse for arbejdspladsen. Projektet har haft til formål at styrke arbejdstagerrettigheder for 15.500 tekstilarbejdere og forbedre arbejdsrelationer mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på mere end 15 fabrikker.

Gennem træningerne er det lykkedes projektet at styrke respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder samt styrke dialogen mellem ledelse og arbejdsgivere på projekt fabrikkerne. “Der har i de senere år været mange aktiviteter med det mål at  skabe en mere bæredygtig og sikker tekstilsektor med bevidste og organiserede arbejdere, der i fællesskab med arbejdsgivere kan sikre bedre arbejdsforhold på  tekstilfabrikker i Bangladesh”, siger Mette Boye, direktør i DIEH. Spørgsmålet er dog: Har projekterne ført til varige forbedringer? Hvad har medvirket til, at indsatserne har båret frugt? Og kan vi fremover forvente at se mere bæredygtige arbejdsforhold på tværs af tekstilsektoren i Bangladesh?

Is it Getting Better?
Alt dette kan du få svar på når DIEH, Dansk Erhverv og 3F, ETI UK og IEH Norge inviterer virksomheder, organisationer, fagbevægelse, erhvervsorganisationer og offentlige instanser til konference mandag d. 10 oktober. Konferencen byder også på oplæg fra Bangladesh Accorden, der giver en status på arbejdet med Accorden og på andre relaterede projekter i og omkring Bangladeshs tekstilsektor.

Konferencen er åben for alle.

Læs nærmere her.


 

Mere fra Dansk

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Partnerprofil

  • info@dieh.dk
  • 31726930
  • DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) er den danske alliance for etisk handel, der samler førende virksomheder, NGO'er, erhvervs- og brancheorganisationer, offentlige instanser og fagbevægelsen i et unikt netværk. Læs mere og ansøg om medlemsskab

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere